Trods det overvældende nederlag ved Marston Moor, som kostede ham hele det nordlige England, fortsatte kong Charles I at trodse rundhovederne. Fra sit hovedkvarter ved Oxford marcherede han vestpå i forfølgelse af den 3. jarl af Essex (Robert Devereux), som invaderede den royalistiske højborg Cornwall. Den 2. september 1644 faldt Charles’ kavaleri over bagtroppen af Essex’ styrke og omringede den hurtigt ved Lostwithiel, 48 km vest for Plymouth. Rundhovedkommandøren og størstedelen af hans kavaleri skar sig vej ud. Men praktisk talt alle infanteristerne, omkring 8.000, og artilleriet faldt i kongens hænder. Charles gjorde nu omkring og marcherede mod London.