Danmark Danmark

Type Rolle Leveret Aktive Noter
Flyvevåbnet (Royal Danish Air Force)
Aérospatiale AS 550C2 Fennec AT 12 12 fra Hæren; 8 (2014)
Airbus A330-243 MRTT TK - - 2 planlagt til MMU-pulje 2025
Bell 47D-1/Agusta-Bell 47J Ranger FF 3/3 0 1952-1966
Boeing P-8A Poseidon MR - - planlagt [25]
Bombardier Challenger CL-604 TP/IS 3/1 3/1 -
Douglas C-47A Dakota TP 8 0 udfaset
Douglas C-54D/G Skymaster TP 5/1 0 1959-1977
EH Industries EH-101 Mk 512 SAR/TP 8/6 8/6 bestilt 9/01; 6 TP>UK 07
General Dynamics F-16A/AM Fighting Falcon JA/JB 46/8/6 69 54; 51; 39 (12)>30 A/B (+15 lager); 24; udfaset 18/1/26
General Dynamics F-16B/BM Fighting Falcon OCU 12/4/1 = 14; 12; 13 (12); 6; udfaset 18/1/26
Gulfstream III SMA TP/IS 4 2 udfaset 1/05
Hawker (Siddeley) Hawker F.51/T.53/T.7 JA/OCU 30/2/2 - lev. 1956; udfaset [74]
Lockheed C-130H Hercules TP 3 0 lev. 1975; solgt til Egypten
Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules TP 4 4 lev. 2004>07
Lockheed F-104G Starfighter JA 18? 0 udfaset
Lockheed TF-104G Starfighter OCU 3? 0 udfaset
Lockheed T-33A T-Bird TR/FF 12/14 - udfaset [77]
Lockheed Martin F-35A Lightning II JA/JB 21+ 21+ typevalgt 5/2016, 27 bestilt; lev. 4/2021>; +16 planlagt [25]
North American F-100D/F/TF-100F Super Sabre JB/OCU 48/10/14 0 udfaset 1982
Pipstrel Velis Electro TS 2 0 2 leaset 2021; udfaset 2023
Saab/MFI T-17 Supporter TR 32 28 lev. 1975; 4 afskrevet>27
Saab F-35 Draken JB 20 0 udfaset
Saab RF-35 Draken REK 20 0 udfaset
Saab TF-35 Draken OCU 11 0 udfaset
Sikorsky S-55C SAR 7 0 1957-65; udfaset [66]
Sikorsky S-61A-1 Sea King SAR 8/1 7 lev. 1965; afløser vælges forår 2001; udfases 07>6/10
Sikorsky MH-60R Seahawk FF 9 9 12>9 planlagt 11/10; valgt 11/2012

Søværnets Helikoptertjeneste
Aérospatiale SE 3160 Alouette III SAR 5/3 0 1962-82; udfaset
Westland Lynx Mk 90A SAR 11 8 >Luftvåbnet; 7 (12); udfaset 12/2017

Hærens Flyvetjeneste
Aérospatiale AS 550C2 Fennec AT 12 12 til Luftvåbnet>8 stk.
Hughes H.500M Cayuse OB 12/3 13 udfaset 9/05

Flyverhjemmeværnet
Britten-Norman BN-2B Defender FF 2 2 lev. 2015; Eskadrille 270 (Roskilde/Aalborg)
De Havilland Canada DHC-6-400 Twin Otter FF - - 2 leases for 8 år (4/2023)

AFW/84 : Det danske luftvåben menes at have planer om at anskaffe 2 Boeing 737 passagerfly til VIP-transport. Muligheden for at anskaffe 2 mindre VIP-transportfly så som Dassault Falcon 20 er ligeledes blevet nævnt.

Ritzau 11/8/08 : Eurofighter er ude af konkurrencen om 48 nye kampfly til det danske luftvåben. Selv om konsortiet (EADS) bag det fælles europæiske kampfly selv suspenderede forhandlingerne sidste år, så har forsvarsminister Søren Gade (V) imidlertid holdt døren på klem for, at Eurofighter alligevel kunne komme med i det tocifrede milliardkapløb. Men i et brev til Folketingets forsvarsudvalg skriver Søren Gade nu, at da Eurofighterkonsortiet har overskredet den officielle deadline - som hed den 18. juli - for eventuelle nye kandidaters indtræden i kampflykapløbet, så har Forsvarsministeriet meddelt konsortiet EADS, at “Eurofighter kampflyet ikke længere betragtes som kandidat i kampflykonkurrencen, der herefter vil fortsætte med de resterende tre kandidater (Gripen Next Generation, Super Hornet og Joint Strike Fighter)”. Beslutningen om hvilket kampfly, der skal erstatte F-16 kampflyene, træffes senest i 2009.

AFM 6/09 : Beslutningen af nye kampfly til Flyvevåbnet er blevet udsat til sept. 2009 eller okt. 2009. Skulle oprindeligt have været truffet 6/09. Kandidaterne omfatter Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Lockheed Martin F-35 JSF og Saab Gripen Next-Generation. Vinderen ønskes i tjeneste fra 2020 til afløsning af F-16. Mellem 24 og 48 fly vil blive erhvervet.

AFM 4/12 : Det danske forsvar oplyste 26/1/2012, at 2 helikoptertyper er tilbage i konkurrencen om nye maritime helikoptere til luftvåbnet. Valget står mellem AgustaWestland Lynx Wilcat og Sikorsky MH-60R Seahawk, efter at Eurocopter AS656 Panther er blevet elimineret. Den endelige beslutning forventes truffet efteråret 2015 med levering fra 2015. De nye helikoptere skal afløse 8 aldrende Lynx Mk 90 ved Eskadrille 723, Karup, som skal udfases i 2017. Var tidligere under flådens kontrol, men overførtes til luftvåbnet jan. 2011. Mellem 8 og 14 helikoptere forventes bestilt.

AFM 5/13 : Det danske forsvarsministerium genstarter konkurrence om nye kampfly til luftvåbnet. Har undersøgt forskellige muligheder i løbet af de seneste år, men processen blev indstillet i 2010 pga. den økonomiske krise. En politisk beslutning forventes ultimo juni 2015. Fire kandidater er under overvejelse: Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Eurofighter Typhoon, Lockheed Martin F-35 Lightning II og Saab JAS-39E/F Gripen NG. Eurofighter trak sig ud af den oprindelige udbudsrunde for 6 år siden pga. utilfredshed med processen. Oprindeligt ønskedes 48 nye kampfly til afløsning af 44 F-16 fly (fra 60 leveret), men antallet forventes nu at blive reduceret til mellem 24 og 32 fly.

FG 23/7/14 : Den svenske regering har meddelt, at man ikke vil deltage i konkurrencen om nye kampfly til det danske luftvåben med Saab Gripen NG. Beslutningen blev truffet af det svenske forsvars- og sikkerhedsagentur (FXM) 21/7/2014, datoen for indsendelse af endelige tilbud. De tilbageværende kandidater omfatter herefter Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Eurofighter Typhoon og Lockheed Martin F-35A JSF. Danmark er allerede deltagernation i JSF-programmet.

AFM 9/14 : Kun tre af de fire deltagere i konkurrencen om levering af nye kampfly til afløsning af det danske luftvåbens F-16A/B har fremsendt bindende tilbud. Saab, som ville tilbyde JAS39 Gipen E, har valgt ikke at deltage. Ved udløbet af deadline 21/7/2014 havde det danske forsvarsministerium modtaget tilbud fra Boeing med F/A-18F Super Hornet, Airbus Defence and Space med Eurofighter Typhoon og Lockheed Martin med F-35A Lightning II. Sidstnævnte type menes at være favorit til ordren. Under den oprindelige konkurrence, som begyndte i 2005, trak Eurofighter sig ud, da man mente at F-35 blev favoriseret. Danmark har deltaget som Tier 3 deltager i udviklingen af F-35 siden 2002. Den endelige type forventes at blive udpeget medio 2015, hvorefter Folketinget skal godkende påbegyndelsen af kontraktforhandlinger. Det præcise antal fly er endnu ikke blevet bestemt, men kontrakten forventes at omfatte 24-30 fly. De oprindelige planer var på 48 nye fly, men yderligere fly vil måske blive bestilt senere.

AFM 8/21 : Danmark har som den første nation i verden anskaffet et elektrisk fly til operationel brug ved sine væbnede styrker. Det danske forsvarsministerium annoncerede 3/6/2021, at man indledningsvist vil modtage et parti på 2 Pipstrel Velis Electro enmotorede, elektrisk drevne, tosædede lette fly senere i 2021. Gennem operationelle test vil det danske luftvåben fastslå potentialet for dette elektriske fly over en periode på 2 år. Indgår som del af Forsvarsministeriets nyligt lancerede grønne handlingsplan, som bliver udrullet i alle områder af det danske forsvar. De 2 lette elektriske fly bliver leaset fra det franske selskab Green Aerolease og vil efter planen blive leveret til Flyvevåbnet i efteråret 2021. Det slovensk byggede Velis Electro fly og dets duelighed vil blive evalueret af Flyvevåbnet for typens primære brug som en træningsplatform, sammen med andre potentielle opgaver, for at afgøre om man skal gennemføre yderligere anskaffelser til bredere militære roller. Flyene vil operere sammen med Flyvevåbnets nuværende træningsfly, Saab T-17 Supporter, som bruges til træning ved flyveskolen og vedligeholdelsesflights. Velis Electro flyene vil gøre Flyvevåbnet i stand til at få erfaring med lademuligheder og batteriteknologi. Pipistrel's Velis Electro model er 100% emissionsfri og meget lydsvage. Det franske militær har ligeledes vist interesse for typen og chefen for det franske luft- og rumvåben fik en prøveflyvning i et af disse fly ved Base Aérienne 107 (BA107) Villacoublay-Vélizy, nær Paris, 19/5/2021.

DN 13/10/25 : Danmark vil anskaffe yderligere 16 F-35 kampfly, investere i luftforsvar og maritime patruljefly samt forøge sin flåde af arktiske patruljefartøjer som del af en militær investeringspakke til en værdi af DKK 88 mia. (USD 13,7 mia.) frem til 2033. Den danske regering har afsat et budget på DKK 29 mia. for flere F-35 fly for at bringe den samlede planlagte flåde op på 43 fly. Danmark opererer allerede med 15 af disse kampfly med stealth-egenskaber og forventer at afslutte leveringen af den eksisterende ordre for 27 kampfly i 2026. I feb. 2025 gik Danmark med til at forøge sine forsvarsudgifter til mere end tre % BNP i 2025 og 2026 efter krav fra NATO og truslen fra Rusland. Forsvarsministeriet vil indlede forhandlinger med F-35 Joint Program Office for detaljer om anskaffelsen, inkl. mulighederne for en fremskyndet levering. Foruden kampflyene har Danmark ligeledes planer om at anskaffe et antal Collaborative Combat Aircraft, som kunne anendes som fremskudte våbenplatforme eller til rekognoscering under taktisk kontrol af F-35 piloter. US Air Force er ved at udvikle CCA som en såkaldt 'loyal wingman', der kan operere sammen med bemandede kampfly. Anskaffelsen af F-35 fly vil omfatte ekstra reservedele og flysimulatorer mv. Den nye investeringspakke for perioden 2025-2033 afsætter DKK 27,8 mia. til jordbaseret luftforsvar, mens der tidligere er blevet afsat DKK 30 mia. til denne opgave. Det samlede budget til luftforsvar på DKK 58 mia., som blev annonceret sept. 2025, forventes at finansiere otte mellemdistance og langtrækkende systemer baseret på missiler. Yderligere DKK 27,4 mia. vil blive brugt til at forstærke det danske forsvar i Arktis og Nordatlanten, inkl. anskaffelsen af yderligere to patruljefartøjer, der kan operere i Arktis foruden en kapacitet af maritime patruljefly, muligvis gennem samarbejde med en NATO-allieret. Danmark undersøger mulighederne for at anskaffe Boeing's P-8 Poseidon maritime patruljefly for at forstærke overvågningen i den arktiske region. Norge og Storbritannien, som er danske partnere i Joint Expeditionary Force, opererer allerede med denne flytype, ligesom nabolandet Tyskland. Danmark vil ligeledes etablere en luftvarslingsradar i det østlige Grønland og samarbejde med Sikuki Nuuk Harbour A/S om at etablere en dedikeret flådekaj i den grønlandske havn Nuuk, med en længde på omkring 150 meter og en vanddybde på omkring 10 meter. Planerne omfatter desuden et undervandskabel mellem Grønland og Danmark. Det nordiske land har afsat DKK 2,1 mia. til at opbygge en droneovervågnings- og antidrone-kapacitet. Danmark havde i sept. 2025 anmodet NATO-allierede om antidrone-støtte for at hjælpe med at sikre et europæisk topmøde i København, efter at flere uidentificerede droner havde krænket landets luftrum. Danmark vil ligeledes anskaffe 44 nye infanterikampkøretøjer, efter at have opgivet sin tidligere planer om at opgradere det samme antal af eksisterende CV90 køretøjer, foruden en tidligere annonceret anskaffelse af 115 nye CV90 modeller fra BAE Systems. Planen er at udfase de eksisterende køretøjer og så vidt muligt anvende dem som reservedele.