Aérospatiale SA 316/SA 319 Alouette III

EWMA/94: Alouette II helikopterens pålidelighed og salgssucces fik Sud-Aviation til at starte udviklingen af en avanceret version. Integrationen af en kraftigere turboshaftmotor og forbedret aerodynamik blev anset for nødvendigt for at give typen en bedre løfteevne og ydelse, samtidig med at man udnyttede lejligheden til at introducere ny udrustning. Prototypen, som indledningsvist fik betegnelsen SE 3160, var forsynet med en større og mere lukket kabine end sin forgænger, som var i stand til at medføre en pilot og 6 passagerer med plads til baggage og pakker, eller en pilot og 6 udrustede tropper. I ambulancerollen var der plads til 2 bårer og 2 siddende sårede eller sygehjælpere bag ved piloten. Alternativt kunne de 6 sæder med lethed fjernes til transport af fragt; der var ligeledes mulighed for brug af en ekstern slynge til last på op til 750 kg. Prototypen gik i luften for første gang28/2/1959 og de tidlige produktionseksemplarer fulgte efter i 1961. Den første SA 316A produktionshelikopter, bygget for hjemme- og eksportmarkedet, blev genstand for en licensaftale med Hindstan Aeronautics Ltd i Indien. Efterfølgende udvikling frembragte hovedproduktionsmodellen SA 316B, som foretog sin første flyvning 27/6/1968. Introducerede Turboméca Artouste IIIB turboshaftmotoren med opgraderede gearkasser til hoved- og halerotoren og kunne medføre en større nyttelast. Versioner bygget af HAL er kendt som Chetak i tjeneste ved det indiske luftvåben. Den sidste Alouette III model med Artouste motor var SA 316C, som kun blev bygget i små antal med Artouse IIID motor. SA 316B var ligeledes genstand for licensaftale med Federal Aircraft Factory i Schweiz samt ICA-Brasov i Rumænien, hvor typen blev produceret frem til 1989. Den rumænske version, hvoraf 230 eksemplarer blev bygget, har betegnelsen IAR 316B. Denne dannede grundlag for IAR-317 Skyfox, en dedikeret kanonskibsvariant (begge beskrevet separat).SA 316B modellens kapacitet førte hurtigt til indsættelsen af tosædede militære versioner i forskellige roller, med en række af valgmuligheder for våben til lette angrebsopgaver eller bekæmpelse af ubåde. Som med Alouette II blev der introduceret en version med Turboméca Astazou turboshaftmotor, betegnet SA 319B Alouette III med Astazou XIV motor på 870 hk nedsat til 600 hk. I alt 1.453 Alouette helikoptere af alle versioner blev bygget af Aérospatiale. Det rhodesiske luftvåben opererede med 2 specialiserede versioner af Alouette III til støtte for hurtige reaktionsstyrker for at opfange terroriststyrker. G-Car transportversionen med plads til 4 tropper var forsynet med 2 sidemonterede Browning maskingeværer, hvorimod K-Car versionen var en dedikeret kanonskibsvariant med en enkelt 20 mm Mauser kanon monteret i kabinen, som skød til bagbord side. En begrænset produktion fortsætter i Indien, hvor 322 eksemplarer af Chetak modellen var blevet produceret af HAL frem til marts 1991.

SYB 80/81 : Luftvåbnet i de Forenede Arabiske Emirater råder over omkring 20 helikoptere, inkl. Alouette III.

AFW/84 : Air Wing i Bangladesh modtog 4 Alouette III forbindelseshelikoptere som militærhjælp fra indien ved landets selvstændighed i 1971.

AFW/84 : Hæren i Rwanda råder over 2 Alouette III forbindelseshelikoptere ved Kigali.

EWAP/86 : Luftvåbnet i Rwanda modtog 5 Aérospatiale SA.316B Alouette III helikoptere i 1970'erne. Hæren (Garde Nationale) råder over 2 Aérospatiale SE.3160 Alouette III modeller.

AFM 9/91 : Saudi-Arabiens luftvåben bestilte 6 Alouette III helikoptere i 1966.

AFM 4/14 : Namibias luftvåben forventes at ville modtage 12 Aérospatiale Alouette III helikoptere som en donation fra Sydafrika. Aftalen mangler dog den endelige godkendelse. Helikopterne var i tjeneste ved det sydafrikanske luftvåben frem til udfasning i 2006 og skulle ifølge tidligere planer overføres til Zimbabwes luftvåben. Men denne overførsel blev dog blokeret af en domstolskendelse.