Airbus A330 Frankrig Spanien Storbritannien Tyskland

Airbus A330 MRTT tankfly prototype

LANDE
Australien 7 A330 MRTT leveret
Belgien
Brasilien 2 planlagt 4/2022
Canada 6-9 planlagt; 2 bestilt 2022
Forenede Arabiske Emirater 3 KC-30 leveret+2 bestilt
Frankrig
Holland (fælles NATO-pulje)
Indien 6 A330 MRTT planlagt 2013+6 AWACS
Indonesien planlagt 2021
Kasakhstan 1 A330-243 Prestige lev. 3/10
NATO 2+5+1 (6) planlagt (fælles pulje)
Norge (fælles NATO-pulje)
Qatar 2 bestilt 3/2014
Saudi-Arabien
Singapore 6 A330 MRTT bestilt
Spanien 3 A330 MRTT planlagt 2015; 3 bestilt 2021
Storbritannien 14 leveret
Sydkorea 4 planlagt 2015
Tjekkiet (fælles NATO-pulje)

 

LANDE
Brasilien 2 planlagt 4/2022
NATO 2+5+1 (6) planlagt (fælles pulje)
Norge (fælles NATO-pulje)
Qatar 2 bestilt 3/2014
Tjekkiet (fælles NATO-pulje)
Tyskland (fælles NATO-pulje)
USA konkurrence (KC-X), ikke valgt

AI 10/05 : Northrop Grumman har tilbudt USAF KC-30 tankfly (Airbus A330) til afløsning af KC-135. Andre kandidater omfatter Boeing KC-767A.

AFM 4/08 : USAF oplyste 29/2/2008 at Airbus A330-200 havde vundet KC-X konkurrencen om nye multirolle tank/transportfly. Vandt over en version af Boeing 767-200 LRF. Typen har fået den lokale betegnelse KC-45A og vil blive samlet lokalt af en ny fabrik ved Mobile, Alabama. EADS samarbejder med den amerikanske flyproducent Northrop Grumman omkring KC-45A. Den første kontrakt vil omfatte 4 testfly samt 5 produktionsoptioner omfattende i alt 64 fly. Hele programmet forventes at ville omfatte 179 fly til afløsning af 529 KC-135E og K-135R samt 59 KC-10A fly. KC-45A vil muligvis også blive valgt til de fremtidige KC-Y og KC-Z programmer, som kan bringe antallet op på 530 fly. A330-200 er nyere end Boeing 767 LRF, er mere robust og alsidig og kan medføre mere brændstof over længere afstande. Et KC-45A testfly [A330-203 F-WWKU; c/n 871; D-1] foretog sin første flyvning 25/9/2007.

AIM 8/09 : Airbus 330-200 MRTT (Multi-Role Tanker Transport) er favorit til at vinde kontrakt på 6 nye tankfly til det indiske luftvåben. Ilyushin Il-78MD-90 Midas opfylder ikke alle kravene. De første 3 fly skal leveres inden for 3 år efter kontraktindgåelse, efterfulgt af resten i løbet af 15 måneder.

AFM 6/10 : EADS North American har apr. 2010 besluttet at deltage alene i konkurrencen om nye KC-X tankfly til USAF. EADSs tidligere partner i konkurrencen, Northrop Grumman, havde ellers meddelt marts 2010, at man ikke ønskede at komme med tilbud på kontrakten. EADS er i konkurrence med tilbud fra Boeing med 767-fly. Northrop Grumman/EADS North America havde tidligere vundet konkurrencen med A330, men denne beslutning blev ændret pga. protester fra Boeing.

FG 10/1/13 : Indien har valgt Airbus A330 MRTT som den foretrukne kandidat til fremtidig ordre på 6 tankfly til luftvåbnet. Endelig kontrakt forventes indgået senere i år.

AFM 2/13 : Airbus Military bekræftede 7/1/2013, at det indiske luftvåben har valgt A330 MRTT tankflyet som sin foretrukne kandidat til kontrakt på 6 nye fly. Typen var i konkurrence mod Ilyushin Il-78 Midas, hvoraf 6 stk. allerede er i indisk tjeneste. Der vil nu blive indledt forhandlinger med henblik på at indgå kontrakt i finansåret 2013/14. Luftvåbnet håber at modtage de nye fly fra 2017.

AFM 7/13 : Et Airbus Military A330 MRTT (multirole tanker transport) tankfly blev fornylig demonstreret for Algeriets luftvåben. Flyet blev observeret ved Base Aérienne Boufarik 10/5/2013. Forventes at indgå kontrakt på 3 fly af denne type.

AFM 5/14 : Qatar oplyste 27/3/2014, at man har indgået kontrakt for 2 Airbus A330 MRTT tankfly til luftvåbnet. Airbus Defence and Space bekræftede aftalen dagen efter.

FG 30/3/15 : Den indiske regering godkendte anskaffelsen af 2 Airbus A330 fly som platform for landets ambitiøse AWACS India-program 25/3/2015. Airbus Defence & Space fremstod som den eneste tilbudsgiver for i alt 6 fly okt. 2014 som del af udbudsrunde indledt marts 2014. Desuden har Indien option på yderligere 4 fly. Flyene vil blive forsynet med 10 meter bred antenne-radome og missionssystemer. Projektet gennemføres i løbet af 84 måneder. Airbus afventer fortsat beslutning om anskaffelsen af 6 A330 MRTT tankfly til det indiske luftvåben.

AFM 5/15 : Indiens Defence Acquisition Council (DAC) har godkendt udviklingen af den næste generation af luftbårne varslings- og kontrolfly (AWACS) baseret på Airbus A330 passagerflyet. Anskaffelsen af de 2 første fly blev autoriseret på et møde 28/3/2015. Vil blive forsynet med egenudviklet AESA-radar med 360° dækning. Udviklingsprogrammet bliver anført af Indian Defence Research and Development Organisation's Centre for Air Borne Systems. Yderligere 4 fly af denne type er planlagt til luftvåbnet. De første 2 fly forventes leveret i løbet af 5 og 7 år, mens de sidste 4 bestilles omkring midtvejs gennem projektet. Dette er den tredje type AWACS-fly bestilt til det indiske luftvåben, som i år vil modtage 3 Embraer 145I AEW&C-fly. Råder allerede over 3 Beriev E-50Ehls fly forsynet med israelske Phalcon systemer og har planer om at anskaffe 2 mere.

AFM 8/15 : Sydkorea har valgt Airbus Defence & Space A330 Multi-Role Tanker Transportfly som luftvåbnets kommende tankfly. Beslutningen blev fremlagt af landets Defence Acquisition Program Administration (DAPA) 30/6/2015. Airbus skal levere i alt 4 fly fra 2018 til ultimo 2019. Typen vandt over tilbud fra Boeing (KC-46A Pegasus) og IAI (ombyggede Boeing 767-300ER Multi-Mission Tanker Transport fly). A330 blev valgt på baggrund af pris, ydelse, brændstofkapacitet og lasteevne. Desuden er A330 allerede i tjeneste ved en række lande i modsætning til KC-46A. Sydkorea har i en årrække ønsket at anskaffe tankfly og indledte KC-X programmet 12/8/2013. Efterfølgende blev der indledt en udbudsrunde 31/3/2014 med deadline 30/6/2014.

AFM 8/16 : Airbus Defence & Space har med A330 MRTT erobret 85% af det globale marked for tankfly eksklusiv USA. Firmaet anslår det samlede behov til 85 fly over de næste 10 år og regner med at vinde kontrakter for 63 af disse. Hidtil er 27 A330 MRTT fly blevet leveret.

FG 2/8/16 : Den indiske regering har annulleret sine planer fra 2013 om at anskaffe 6 Airbus Defence & Space A330 MRTT-tankfly (multi-role tanker transport). Årsagen er muligvis den høje anskaffelsespris. A330 MRTT er to gange blevet valgt til at dække luftvåbnets behov for nye tankfly. Begge gange vandt typen over den firemotorede konkurrent Il-78MK fra Rusland. I alt 23 MRTT fly er nu i global tjeneste, mens yderligere 9 eksemplarer er på bestilling. Desuden foreligger der hensigtserklæringer for yderligere 19 fly. Aktive operatører omfatter luftvåbnet i Storbritannien, Australien, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Kommende modtagere omfatter Singapore, Sydkorea, Frankrig og Qatar. Senest har et multinationalt samarbejde under European Defence Agency fremlagt planer om at anskaffe en fælles flåde af A330 MRTT tankfly. Første del omfatter kontrakt for 2 fly fra Holland og Luxembourg. Det indiske luftvåben råder allerede over 7 Il-78M tankfly anskaffet i 1990erne. Hvis Indien vælger at indlede ny udbudsrunde for nye tankfly, forventes deltagerne igen at omfatte A330 MRTT og Il-78MK, mens Boeing muligvis vil deltage med KC-46A baseret på passagerflyet 767.

FG 14/2/17 : Den indiske Defence Research Development Organisation afventer en endelig godkendelse fra Cabinet Committee for Security af sit AEW&C-fly (Airborne Early Warning & Control) baseret på Airbus A330. I første omgang vil 2 fly blive anskaffet, efterfulgt af en ordre for yderligere 4 eksemplarer. A330-platformen var blevet udvalgt i 2015 efter en forslagsrunde fra DRDO, hvor Boeing valgte ikke at deltage. Flyene vil blive forsynet med en AESA-radar (active electronically scanned array) i en udvendig radome, som dækker 360° grader. De nuværende EMB-145 AEW&C-fly giver kun 240° dækning med deres blanke-formede radome. Indien anskaffede 3 fly af sidstnævnte type, som er forsynet med en egenudviklet radar. Disse kom formelt i tjeneste inder Aero India 2017. A330-modellen, som betegnes AWACS (i), opereres af 11 lande i modsætning til EMB-145 med 5 operatører. Den ekstra plads på A330 flyene vil blive brugt til en Auxiliary Power Unit samt reservemandskab. Flyvetiden bliver på 9 timer sammenlignet med 5 for Embraer-platformen og Airbus-flyene vil ikke blive forsynet med udstyr til optankning i luften. Det indiske luftvåben råder desuden over 3 Ilyushin Il-76 fly forsynet med IAI Phalcon radar.

FG 19/7/19 : A330 MRTT tankfly fra Airbus Defence & Space er nu i tjeneste ved Australien, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Saudi-Arabien, Singapore samt Storbritannien, mens det første fly af i alt 8 stk. til en fælles flåde finansieret af Belgien, Holland, Luxembourg, Norge og Tyskland forventes at blive leveret maj 2020. Desuden bliver typen testet som en flyvende kommunikationsplatform, som forbinder kampfly med kombinerede luftoperationscentre. Desuden samarbejder Airbus med Lockheed Martin i US Air Force's KC-Y program om en afløser af værnets McDonnell Douglas KC-10 tankfly. Det amerikanske luftvåben har tidligere valgt A330 to gange, inden valget i sidste ende faldt på KC-46A Pegasus.

FG 13/11/19 : Airbus har modtaget ordrer for i alt 60 A330 MRTT tankfly (multi-role tanker transport) baseret på A330-200 passagerflyet, hvoraf 41 stk. er blevet leveret til luftvåbnet i Australien, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Saudi-Arabien, Singapore, Storbritannien og Sydkorea. Det første eksemplar produceret til partnerlandene i Multinational MRTT Fleet-programmet (Belgien, Holland, Luxembourg, Tjekkiet og Tyskland) vil blive leveret 2020. I alt 5 MRTT fly er foreløbig blevet leveret i 2019, mens et sjette fly følger senere. Desuden har det australske luftvåben modtaget et ombygget ex-Qantas passagerfly for at forstærke sin flåde. Airbus har for nuværende ingen planer om at overføre sin MRTT-aktivitet til A330neo platformen med nye motorer. Producenten overvåger fortsat igangværende konkurrence for nye tankfly i Indien, mens det amerikanske luftvåbens McDonnell Douglas KC-10 tankfly skal afløses på længere sigt. Sidstnævnte projekt vil blive gennemført i samarbejde med Lockheed Martin.

AFM 11/21 : Lockheed Martin har afsløret sit nye strategiske tankfly, LMXT, som producenten efter planen vil tilbyde til US Air Force's behov for nye Bridge Tanker (KC-Y) tankfly. LMXT, som blev præsenteret af selskabet 17/9/2021, er baseret på Airbus A330, som allerede er blevet afprøvet operationelt med både bom- (boom) og kurv- (hose-and-drogue) lufttankningssystemer som A330 Multi-Role Tanker Transport (MRTT). Denne type er blevet valgt af 13 operatører over hele kloden. Bridge Tanker Programme blev indledt af US Air Force (USAF) for at tilvejebringe 140-160 nye tankfly baseret på kommercielle passagerfly til supplement til luftvåbnets flåde af Boeing KC-46A Pegasus tankfly fra 2029. Lockheed Martin nedtoner den kendsgerning, at der er tale om et europæisk design og promoverer typen som bygget i »Amerika for amerikanere«, hvor man understreger, at flyene vil blive samlet i USA af mange amerikanske leverandører. Lockheed Martin oplyser, at LXMT er designet til at imødekomme alle USAF's missionskrav med en forbedret rækkevidde og større kapacitet til brændstofoverførsel samt et afprøvet fly-by-wire optankningssystem med bom. Systemet er allerede blevet certificeret og anvendes af allierede lande til at optanke modtagerfly fra USAF under operationer over hele kloden. A330 modellen blev for første gang tilbudt USAF af Airbus i begyndelsen af 2000'erne, da Boeing vandt med KC-767A modellen, men programmet endte med en skandale og måtte opgives. Da konkurrencen blev genåbnet i midten af 2000'erne som KC-X programmet, indgik det daværende EADS et samarbejde med Northrop Grumman for at tilbyde A330 MRTT som KC-30A, men USAF tildelte typen betegnelsen KC-45A. Selvom typen blev udpeget som vinder 29/2/2008, fik protester fra Boeing til sidst konkurrencen aflyst sept. 2008. I en tredje konkurrence blev Boeing's KC-46A model endeligt udpeget som vinderen mod et enkelt tilbud fra EADS uden en amerikansk partner, som igen kom med et tilbud for KC-45A. Siden da har KC-46A været plaget af problemer, selvom størstedelen gradvist er blevet løst.

SCW 30/7/24: Airbus har under Farnborough International Airshow annonceret planer om at indlede en større opgradering af sit populære A330MRTT Multi Role Tanker Transport tankfly. Den nye version, som har fået betegnelsen A330MRTT+, vil blive baseret på A330neo passagerflyet. MRTT+ modellen forventes at have en 8 % bedre brændstoføkonomi sammenlignet med den klassiske A330MRRT model. Den forbedrede brændstoføkonomi for MRTT+ kan enten forøge rækkevidden eller forøge brændstofkapaciteten. En beslutning om at få videre med udviklingen af en tankerversion af det succesfulde A330neo passagerfly forventes inden udgangen af 2024. Selskabet har allerede foretaget risikovurderinger af mulighederne for at udvikle A330-800 modellen med Rolls-Royce Trent 7000 motorer og en forbedret vinge til et lufttankningsfly. Idéen om at udvikle en opgraderet version af A330MRTT modellen kommer i en tid, hvor der er mulighed for en store ordre fra USA. I den nærmeste fremtid har US Air Force behov for at erstatte en stor del af sine KC-135R Stratotanker modeller. Airbus har en potentiel mulighed for at sælge omkring 100 A330MRTT+ fly til USAF, men samarbejde med en amerikansk flyproducent er et krav.