Gnæus Pompejus Magnus

Romersk feltherre og statsmand, søn af Gnæus Pompejus Strabo (død 87 f.Kr.; romersk konsul, af plebejisk slægt). Sluttede sig 83 f.kr. til Sulla og kuede 77 f.Kr. Lepidus' oprør. 71. f.Kr. knuste han resterne af Spartacus' slavehær og opnåede 70 f.kr. sammen med Crassus konsulatet, der væltede Sullas forfatning. 67 f.Kr. rensede han Middelhavet for sørøvere og blev 66 f.Kr. øverstbefalende i krigen mod Mithradates; efter dennes død indlem-mede han Syrien og Palæstina i Romerriget og ordnede på egen hånd forholdene i Lilleasien. Da senatet nægtede at anerkende disse ordninger, indgik Pompejus i det 1. Triumvirat med Cæsar og Crassus. 59 f.kr. fik han Gallien som provins og 56 f.kr. Spanien. Forholdet mellem Pompejus og Cæsar kølnedes især efter Pompejus' hustru Julias død; hun var datter af Cæsar. 52 f.Kr. blev han enekonsul, der gjorde ham til leder af hæren da borgerkrigen brød ud. Pompejus blev slået af Cæsar ved Farsalos 48 f.Kr., flygtede til Ægypten og dræbtes, da han gik i land.

• Mithridatiske Krige, 88-66 f.Kr.
• Mount Vesuvius, 73-71 f.Kr.
• Tigranocerta I, 69 f.Kr.
• Nicopolis i Armenien, 66 f.Kr.
• Jerusalem III, 66-63 f.Kr.
• Gallerkrigene, 58-52 f.Kr.
• Bibracte, 58 f.Kr.
• Første Triumvirat, Krige under, 53-45 f.Kr.
• Carrhae I, 53 f.Kr.
• Rubicon-floden, 49 f.Kr.
• Ilerda, 49 f.Kr.
• Utica II, 49 f.Kr.
• Bagradas-floden, 49 f.Kr.
• Illyrien, 49 f.Kr.
• Dyrrachium I, 48 f.Kr.
• Pharsalus, 48 f.Kr.
• Alexandria I, 48-47 f.Kr.
• Ruspina, 46 f.Kr.
• Thapsus, 46 f.Kr.
• Munda, 45 f.Kr.
• Philippi, 42 f.Kr.
• Naulochus, 36 f.Kr.