Marcus Licinius Crassus
Romersk statsmand og feltherre. Henrettet efter slaget ved Carrhae.
- Mount Vesuvius, 73-71 f.Kr.
- Gallerkrigene, 58-52 f.Kr.
- Bibracte, 58 f.Kr.
- Carrhae I, 53 f.Kr.
- Rubicon-floden, 49 f.Kr.
Romersk politiker; Roms rigeste mand, medlem af senatspartiet. Omstødte Sullas forfatning som konsul 70 f.Kr. sammen med Pompejus; intrigerede mod denne ved at støtte først Catilina, så Cæsar. Dannede 60 f.Kr. triumvirat med Pompejus og Cæsar, atter konsul 55, fik Syrien som provins og faldt dér. (LM4)
Triumvir, kæmpede med dygtighed på Sullas side år 83, skaffede sig derpå ved spekulationer og ved at købr proskriberedes ejendomme en stor formue. Nedslog fuldstændig slaveopstanden 71 (se Spartacus), var år 70 konsul sammen med Pompeius og støttede dennes arbejde for at omstyrte Sullas foranstaltninger, medens han før havde tilhørt Stormandspartiet. Sluttede sig senere til Pompeius' modstandere, men forsonedes med ham af Cæsar og deltog i det første triumvirat år 60; i denne forbindelse ydede han pengene. Opnåede på ny konsulatet sammen med Pompeius 55 og fik provinsen Syrien. Her begyndte han straks krig mod partherne; narret ind i ørkenen blev han slået, måtte gå tilbage og blev endelig ved en sammenkomst med de fjendtlige førere myrdet. (HK2)