I 60 f.Kr. kom Rom under den faste kontrol af Det første Triumvirat — Julius Cæsar, Marcus Licinius Crassus, Pompey den Store. Derpå marcherede Cæsar en hær over Alperne ind i det nuværende Frankrig (hans tildelte handlingssfære), hvor en erobring af Gallien ville bringe personlig rigdom og et misundelsesværdigt militært omdømme. Ved Bibracte (Autun, i det øst-centrale Frankrig) mødte han en stor styrke af helvetiere, som prøvede at vandre vestpå fra Schweiz. Cæsar posterede sine seks legioner på et højtliggende område, hvorfra de slog helvetierne tilbage i flere timer. Overlegen disciplin og tungere bevæbning gjorde det muligt for legionærerne at jage deres mere talrige modstandere på flugt ved nattefald. Cæsars tropper trængte frem og erobrede fjendens transportmidler (vogne) og deres lejr. Helvetii overgav sig til romersk dominans, mens Cæsar rykkede nordpå.