Da Roms første triumvirat
tildelte sig selv aktionssfærer, tog Marcus
Licinius Crassus Syrien (Julius
Cæsar modtog Gallien og Pompejus
den Store, Spanien). Crassus skyndte sig østpå for at
intervenere i en dynastisk strid blandt parthianerne. Ved Carrhae (Haran)
i det nordlige Mesopotamien mødte Crassus' hær en parthiansk
styrke kommanderet af Orodes I, den anti-romerske fordringshaver på
tronen. Parthianerne kæmpede dygtigt med deres kavaleri, som generede
romerne med lynaktioner. Da de mere tungt bevæbnede legionærer
angreb de flygtige ryttere, blev deres rækker spredt. Derpå
vendte parthianerne sig mod Crassus og slog hans grupper ned i småstykker.
Af de 6.000 romere som faktisk blev angrebet, blev 5.500 dræbt.
De andre blev taget til fange, inkl. Crassus som straks blev henrettet.
Med Crassus' død og med Cæsar optaget af
kampe mod gallerne på den anden side af Alperne, blev Pompejus den
Store praktisk talt diktator i Rom.
Haran (Harran)