Da Pompejus
den Store (Pompejus Magnus) flygtede fra Rom til Grækenland,
begyndte Julius
Cæsar at erobre Spanien, Pompejus' nu lederløse provins.
På vejen stoppede Cæsar for at modtage overgivelsen af den
frie by Massilia (Merseilles). Men da han fandt folket hengivne mod Pompejus,
lagde han byen under belejring og gik ind i Spanien med en hær på
40.000 mand. Her kommanderede Pompejus' løjtnanter – Lucius
Afranius, M. Terentius Varro og Marcus Petreius – omkring 70.000
tropper. Cæsar angreb den fjendtlige lejr ved Ilerda (Lérida)
langs med Segre-floden, en nordlig biflod til Ebro. Han blev slået
tilbage. men efter at have vundet støtte fra de lokale spaniere,
tvang Cæsar pompejanerne ud af deres lejr. I en fremragende serie
af marcher og kontramarcher, manøvrerede han fjenden ind i svag
defensiv stilling og omringede dem derefter. De overrumplede pompejanere
overgav sig uden yderligere modstand.
Da Massilia overgav sig, kunne Cæsar frit vende
tilbage til Italien og forberede sin kampagne mod Pompejus.