Lilleasien

Halvø i Vest-Asien, stikker ud i Middelhavet mellem Sortehavet mod Nord, Ægæerhavet mod Vestog det egentlige Middelhav mod syd.

Historie: Lilleasien, hvis ældste historie i de seneste år er oplyst gennem omfattende udgravninger, har i 2. århundrede f.Kr. været sædet for et mægtigt kulturrige, stiftet af chetitterne (s.d.), der til sidst kom under assyrerne. Ved den egentlige historiske tids begyndelse finder vi Lilleasien beboet af talrige folkeslag, dels formodentlig af chetittisk stamme, som lydiere, pisider, kiliker, kappadoker osv., dels indvandrede græske og thrakiske folk som fryger, myser, bityner og troer, dels endelig blandinger af begge klasser. Ca. 660 f.Kr. hævede Lydien sig til hovedmagt og undertvang de græske kolonier på vestkysten, men bukkede ca. 545 selv under for perserne, der beherskede Illeasien i 200 år. Alexander den Store undertvang Lilleasien 334-33; efter hans død deltes Lilleasien mellem seleukiderne og flere uafhængige småstater, Kappadokien, Bitynien m.fl.; kelter grundede i 3. århundrede Galatien. Romernes indblanding begyndte i 2. århundrede; efter deres sejr over Antiochos III 190 fik de det vestlige Lilleasien i deres magt, gav deres allierede Pergamon og Rhodos store udvidelser og gjorde efter Attalo's testmente 133 Pergamon til provinsen Asia. Efter 100 falder Mithradates' forgæves forsøg på at fordrive romerne, 395 kom Lilleasien under det østromerske rige, senere trængte araberne ind, endelig seldsjukkerne, der beherskede det meste af Lilleasien på korstogenes tid, men i 13.-14. århundrede måtte afgive landet til osmannerne, der stadig sidder inde med størstedelen af det. (HK6/1923)