I sommeren 47 f.Kr. forlod Julius Cæsar Egypten for den romerske provins Syrien. Her var en ny trussel mod hans styre ved at udvikle sig fra nord. Pharnaces II, søn af den resolutte Mithridates VI, havde etableret sig i Pontus på den sydlige bred af Sortehavet. Tidligere på året havde han slået en romersk styrke på flugt ved Nicopolis. Cæsar marcherede nu for at møde ham med syv legioner. Mens romerne slog lejr den 2. august nær Zela (Zile) i det nord-centrale Tyrkiet, gik Pharnaces pludseligt til angreb. Men de disciplinerede legionærer nægtede at gå i panik. De samlede sig hurtigt i kampformationer og overmandede de dårligt trænede pharnacianere. Cæsar rapporterede i en lakonisk besked tilbage til Rom: Veni, vidi, vici. Efter at have genskabt orden i Østen, sejlede Cæsar mod Tarentium og Italien i september.