Idet han
fulgte op på sin sejr ved Adrianopel den 3. juli 323, forfulgte
Constantine
I, den vestlige hersker i Romerriget, den slagne Licinianus
Licinius til Byzantium. Her opstillede sidstnævnte, lederen
af det Østlige Rige, sin hær for at modstå Constantines
belejring. Licinius selv krydsede Bosporus ind i Asien for at rejse en
hær til at undsætte Byzan-tium.
Imens til havs blev søporten ved Dardanellerne
(Hellesponnt) holdt af Licinius' flåde på 350 fartøjer,
kommanderet af Amandus.
For at indestænge Byzantium fra søsiden, beordrede Constantine
sin armada på 200 galejer i aktion under ledelse af hans søn
Crispus.
Efter to dages kampe, tvang Crispus' lettere, hurtigere fartøjer
sig vej gennem Dardaneller-passagen og slog den fjendtlige flåde
på flugt med et tab på 150 skibe og 5.000 mand. Constantine
var fri til at sende en stor del af hans hær over Bosporus for at
angribe Licinius ved Chrysopolis (Ûsküdar). Efter at have vundet
en afgørende sejr der den 18. september 324, vendte han tilbage
for at gennemgøre belejringen af Byzantium. Byen overgav sig snart
efter. Romerriget blev endeligt genforenet under en hersker, Constantine
I, den Store. Seks år senere beordrede kejseren det genopbyggede
Byzantium til at blive kaldt Konstantinopel, som skulle blive hovedstaden
i det Østromerske, eller Byzantinske, Rige.