Efter
at have knust opstanden i Theben, placerede Alexander
III, den Store, Grækenland under styre af Antipater og vendte
sig mod øst. Han var nu klar til at gennemføre sin drøm
om at erobre Asien. I foråret 334 f.Kr. krydsede Alexander Hellespont
(Dardanellerne) med en hær på 30.000 infanteri og 5.000 tungt
kavaleri, støttet af en flåde på 160 skibe. Foran ham
lå det enorme Persiske Rige.
For at blokere invasionen sendte den persiske kejser
Darius III omkring 40.000 asiater og græske lejesoldater frem,
kommanderet af Memnon af Rhodos og andre statsholdere i Lilleasien. Denne
hastigt forsamlede styrke forsøgte i maj at holde linjen ved Granicus-floden,
nær dets udmunding i Propontis (Marmara-havet). Men Alexander forcerede
strømmen og spredte med et skarpt angreb snart det lette persiske
kavaleri, som var blevet posteret som den første forsvarslinje.
Frataget sin beskyttelse blev det hyrede græske infanteri derpå
metodisk tilintetgjort af de tungere, bedre bevæbnede makedoniere.
Samlet set var angribernes tab lette sammenlignet med de svære tab
som Darius' hær led.
Efter slaget begyndte Alexander sin lange march mod
øst og syd gennem Lilleasien. Han mødte praktisk talt ingen
modstand og efterlod strategisk placerede garnisoner bag sig til at holde
sine erobringer. Imens samlede Darius en hær for at møde
makedonierne på Lilleasiens sydlige skulder.