Ti år efter det knusende byzantinske nederlag ved Manzikert i 1071, besteg Alexius I Comnenus den kejserlige trone ved Konstantinopel. Han skulle blive en stor general, diplomat og hersker. Mod vest afviste han cumanernes, patzinakernes og normannernes fremrykninger mod Det byzantinske Rige. Efter at have ladet det første korstog passere gennem den østlige del af hans territorium, genoptog han krigen mod seljuk-tyrkerne i Lilleasien. I 1116 mødte Alexius hær, som hovedsageligt bestod af lejetropper, tyrkerne ved Philimelion (Aksehir) i det centrale Lilleasien. I et af tidens sjældne tilbagekomster slog det byzantinske kavaleri de beredne seljuk-bueskytter på flugt. Tyrkerne accepterede fredsbetingelser året efter og gik med til at forblive øst for en nord-sydgående linje som løb fra Sinope gennem Ankara (Ancyra) og Philomelion.