Syrien 
Flåden | ||||
Kamov Ka-25BSh Hormone-A | ASW | - | - | 5-20 |
Kamov Ka-28 Helix | ASW | - | 4 | - |
Mil Mi-14PL Haze-A | ASW | - | 20 | 5 |
AFM 7/08 : Syrien forhandler med Rusland vedr. en større våbenpakke 5/08. Omfatter bl.a. 50 MiG-29SMT jagerfly og 75 Yakovlev Yak-130 trænings/lette kampfly og muligvis også Il-78 Midas tankfly.
EB 3/8/15 : Et syrisk kampfly er styrtet ned i den oprørskontrollerede by Ariha i den nordvestlige del af landet nær grænsen til Tyrkiet. Mindst 27 på jorden er dræbt og mange er såret, de fleste civile. Havariet skyldes tekniske vanskeligheder i lav højde. Det syriske luftvåben har mistet en række fly under kampene mod oprørsstyrker, hvoraf nogle er blevet skudt ned, mens andre er styrtet ned pga. tekniske fejl. Medio jan. 2015 styrtede et transportfly ned i provinsen Idlib, hvor mindst 35 regeringssoldater blev dræbt.
AFM 11/15 : Det syriske luftvåben råder over 27 MiG-21bis/UM, 74 MiG-23BN/MLD/UB, 40 MiG-29B/UB, 47 Su-22M2/M4/UM3 samt 20 Su-24MK kampfly, som udgør kernen i angrebsstyrken. Heraf er 70% operationelle samtidig, men har ikke været i stand til at yde tilstrækkelig luftstøtte for de syriske landstyrker under kampene mod oprørsbevægelser.
FG 7/4/17 : USA gennemførte et angreb med krydsermissiler mod en syrisk luftbase 7/4/2017. I alt 59 Raytheon Tomahawk missiler blev affyret fra amerikanske krigsskibe i den østlige del af Middelhavet som svar på et angreb med kemiske våben (nervegas) mod byen Khan Sheikhoun i provinsen Idlib 4/4/2017, hvor 86 personer blev dræbt. Målet for missilangrebet var Al-Shayrat luftbasen, som bl.a. huser Sukhoi Su-22 jagerbombere fra det syriske luftvåben. Bl.a. fly, flyhangarer, benzin- og logstiklagre, ammunitionsbunkere, luftforsvarssystemer samt radarer blev ramt. Israelske kilder angiver, at 14 af luftvåbnets styrke på omkring 40 Su-22 blev ødelagt foruden et ukendt antal helikoptere. Desuden blev luftbasens 2 landingsbaner svært beskadiget.
AFM 2/25: Kun få timer efter Bashar al-Assad-styrets fald i Syrien primo dec. 2024, angreb det israelske militær strategiske og taktiske mål over hele landet for at forhindre våben i at falde i hænderne på oprørsgrupper. Dagen efter afslutningen på IDF's (Israeli Defence Force) Operation Northern Arrow mod Hizbollah-organisationen i Libanon, gav den tyrkiske regering forskellige militsgrupper, de fleste med tilknytning til Al-Qaeda, tilladelse til at indlede et angreb på det syriske regime. Med anvendelse af anvancerede våbensystemer, som fx selvmordsdroner, overtog disse grupper, anført af Harakat Tahrir AlSham (HTS), halvdelen af Aleppo 29/11/2024. Kort tid efter erobrede de Hama, Homs og til sidste Damaskus, hvilket satte en stopper for Assad-familiens tyranniske regime 8/12/2024. Kun to timer efter regimets fald gav den israelske regering IDF bemyndigelse til at indlede den største operation i historien for at ødelægge alle avancerede våben efterladt af de syriske væbnede styrker. Ledere fra de involverede oprørsgrupper i omstyrtelsen af Assad's regime havde annonceret, at de snart ville indlede en krig mod Israel for at erobre Jerusalem. Som et modsvar iværksatte det israelske luft- og rumvåben (IASF) og den israelske flåde Operation Arrow of Bashan for at ødelægge størstedelen af operationelle kampfly, angrebshelikoptere, luftforsvarssystemer, ballistiske missiler og flådefartøjer efterladt af de syriske væbnede styrker for at forhindre, at de i fremtiden ville blive brugt mod Israel. Foruden disse angreb gik IDF's infanteri-, panser- og luftbårne specialoperationsenheder ind i det sydlige Syrien for at etablerede en bufferzone for at forhindre grupper infiltreret af Al-Qaeda i at anvende disse områder til at føre krig mod Israel og dets folk. SSRC (Syrien Scientific Studies and Research Center) i Al-Safira, sydlige Aleppo, blev erobret af HTS 29/11/2024. Nogle få dage senere blev Syrian Arab Army's største base med ballistiske missiler – som rummede hundredvis af Scud B, Fateh 110 (Tashrin) og Luna M tunge raketter – erobret af oprørerne. Da det syriske regime havde brugt SSRC til at udvikle kemiske og mikrobiologiske kampstoffer til placering i sprænghoveder på ballistiske missiler, så den israelske regering basens erobring af oprørsgrupper som en trussel mod Israel. Den israelske regering gav IDF ordre til at forberede mulige forebyggende luftangreb mod SSRC ved Al-Safira for at forhindre oprørerne i at få adgang til produktionsanlæg til masseødelæggelsesvåben. Dette blev først gennemført 9/12/2024, en dag efter Assad-regimets fald, hvilket ødelagde forskningslaboratorier og mange andre vigtige faciliteter ved SSRC. Et lignende luftangreb blev gennemført samme dag mod det syriske forsvarsministeriums forskningscenter nær Damaskus. Desuden erobrede oprørsgrupper to nøglebaser for Syrian Arab Air Force (SyAAF), Hama og Kuweires, efterfulgt af Aleppo IAP. Disse baser husede avancerede luftforsvarssystemer som fx Pantsir S1E kortrækkende jord-til-luft missilsystemer. Operationelle kampfly og helikoptere efterladt af SyAADF [syriske luftforsvarsstyrker] og SyAAF på disse luftbaser omfattede syv L-39ZA og fire L-39ZO kamptrænere, MiG-21bis jagerfly og Mi-8T støttehelikoptere. IASF indledte Operation Arrow of Bashan 8712/2024 for at ødelægge den tunge og strategiske militærudrustning og våbensystemer ved forskellige militære lokaliteter og baser over hele Syrien. Den første bølge af luftangrebene fokuserede på ødelæggelsen af alle komponenter af jord-til-luft missilsystemer. Fx blev alle komponenter af et komplet Kub/SA-6 Gainful mellemdistance SAM-batteri ved Al-Mezzeh luftbasen, Damaskus ødelagt. Desuden blev alle SyAADF's Pantsir S1E systemer spredt ved Damaskus internationale lufthavn og de omkringliggende håder og motorveje angrebet. Undern den anden fase, som begyndte efter solnedgang, angreb IASF flyvedygtige jagerfly, taktiske bombefly og helikoptere over hele landet. Billeder og videoer taget af lokale nyhedsmedier viste ødelææglsen af de sidste fire flyvedygtige Aérospatiale SA342L Gazelle panserværnshelikoptere fra 976th og 977th Helicopter Squadron ved Al-Mezzeh [1307, 1310, 1313 og 1316] samt alle flyvedygtige MiG-23ML jagerfly fra SyAAF's 945th Fighter Squadron og Su-22M3/M4 taktiske bombefly fra 54th Fighter Squadron i Khalkhalah. I mellemtiden havde den israelske flåde ødelagt størstedelen af Syrian Arab Navy ved havnene i Minet Al-Bayda og Latakia. I førstnævnte blev fem hurtige misislbåde af Tir-klassen bevæbnet med C-802 sømålsmisisler angrebet, mens ved sidstenævnte blev ni missilbåde af Osa I/II-klassen samt en fregat af Petya-klassen ramt. Spike NLOS panserværnsmissiler blev affyret fra missilbåden INS Hetz af Sa'ar 4.5-klassen. Ifølge IDF gennemførte kampfly fra IASF flere hundrede flyvetimer over syrisk luftrum. og gennemførte mere end 350 luftangreb. Et stort antal strategiske våbensystemer blev neutraliseret, inkl. Scud missiler, krydsermissiler, jord-til-hav, jord-til-luft og jord-til-luft misisler, droner, kampfly, angrebshelikoptere, radarer, kampvogne, hangarer mv. Størstedelen af disse angreb benyttede F-15I Ra'am angrebsfly fra IASF's 69 Hammer Squadron fløjet fra Hatzerim, sammen med F-15A/B/C/D Ba'az multirolle jagerfly fra 106 Squadron The Point of the Spear samt 133 Squadron Knights of the Twain Tail fløjet fra Tel Nof. Northern Command's Fire Control Centre gennemførte luftangreb mod 130 mål i Syrien, inkl. våbendepoter, militære strukturer, missilramper og ildstillinger. Anvendte Hermes 450 Zik bevæbnede droner foruden F-16D multirolle kampfly fra 105 Squadron Scorpions og 109 Squadron The Valley fløjet fra Ramat David AB i det nordlige Israel. Kampflyene ydede ligeledes luftstøtte til IDF's 5101st Unit (Sayeret Shaldag), der gik ind på syrisk territorium 9/12/2024. Overtog sammen med en række infanteri- og panserenheder fra IDF landområder i det sydlige Syrien, inkl. Quneytra og etablerede en bufferzone for at forhindre HTS og andre grupper i at anvende dem som en base for angreb mod Israel. +++
AFM 2/25 : US Air Force indledte en række luftangreb med anvendelse af B-52, F-15E og A-10 fly rettet mod terrorister fra ISIS (Islamisk Stat) i Syrien efter Assad-regimets fald primo dec. 2024. Den pludselige magtovertagelse fra terrorgrupper med forbindelse med Al-Qaeda, inkl. Tahrir Al-Sham-organisationen, førte til løsladelse af tusindvis af ISIS-medlemmer fra fængsler over hele Syrien. Dette gjorde det muligt for gruppen at reetablere sin magt i regionen. Syrian Democratic Forces (SDF) med kurderne i spidsen, som er en afgørende partner for Combined Joint Task Force Operation Inherent Resolve (CJTF-OIR), blev angrebet af tyrkisk-kontrollerede islamiske grupper, hvilket stoppede deres operationer mod ISIS. ISIS's genopliven i Syrien, kombineret med SDF's manglende evne til effektivt at bekæmpe dem, resulterede i en betragtelig forøgelse af kampoperationer af jager- og bombeeskadriller fra USAF i CENTCOM's (Central Command) ansvarsområde (AOR/area of responsibility). I alt 48 kampfly fra fire eskadriller, inkl. seks B-52H bombefly, gennemførte en række luftangreb rettet mod ikke kun ISIS, men ligeledes mod forskellige grupper med tilknytning til Al-Qaeda som udgjorde en trussel mod US Army Special Operation Forces og Rangers i Syrien. Aleppo i det nordlige Syrien blev erobret af grupper med tilknytning til Al-Qaeda mellem 29/11/2024 og 2/12/2024. Som svar herpå besluttede en irakiske regering at indsætte sin hær samt PMU-styrker (Popular Mobilization Forces) på grænsen til Syrien. Nogle af PMU's brigader med tætte forbindelser til IRGC-QF (Islamic Revolutionary Guard Corps Quds Force) [Iran] gik ind i Syrien og blev indsat ved Deir Ez-Zor. PMU-fraktioner med tilknytning til IRGC affyrede ustyrede raketter og mortérild mod tropper fra US Army ved "Green Village" og andre militærlejre nær gas- og oliefaciliteter ved Deir Ez-Zor 3/12/2024. Som modsvar anvendte USAF's 74th EFS en flåde på 12 A-10C+ Thunderbolt II landangrebsfly fra Al-Dhafra AB til at yde nærluftstøtte (CAS/close-air-support), hvilket forhindrede PMU fra at angribe de amerikanske militærlejre og forposter. A-10C flyene ødelagte tre raketkastere mondteret på lastbiler, en T-64 kampvogn, en pansret mandskabsvogn og mortérstillinger som udgjorde en trussel mod amerikanske og koalitionsstyrker. Selvforsvarsangrebet skete efter at raketter og mortérer havde skudt mod amerikanske styrker. Mens israelerne tog draktiske forholdsregler mod Al-Qaeda tilknyttede grupper i Syrien, holde de amerikanske styrker sig tilbage fra at indlede lignende aktioner af respekt for den tyrkiske regering. Dette lagde et stort pres på AFCENT (Air Force Central) for at kompensere for manglen af nok landstyrker i Syrien til at bekæmpe ISIS ved at forøge intensiteten og antallet af luftangreb mod ISIS og andre grupper med tilknytning til Al-Qaeda. Samme dag hvor Assad-regimet faldt, gennemførte AFCENT dusinvis af målrettede uftangreb i Syrien med kendte ISIS-lejre og operatører i de centrale regioner af landet som mål. Operationen ramte 75 mål med anvendelse af en række af USAF's aktiver, inkl. 24 F-15E jagerbombere fra 389th og 492nd EFS fra hhv. 366th og 48th FW, 12 F-16CM Block 50 kampfly fra 480th EFS fra 52nd FW samt seks B-52H bombefly fra 69th BS (Bomb Squadron), en underenhed fra 5th BW (Bomb Wing). Som dagene gik forstærkede ISIS gradvist sin magt i Syrien. ISIS-sympatisører i de kurdiske byer Hasakah og Raqqa begyndte at demonstrere og startede endda optøjer mod AANES-administrationen (Autonomous Administration of North and East Syria) og dets SDF, der støttes af USA. I flere tilfælde prøvede demonstranter at angribe fængsler for at fri tusinder af ISIS-medlemmer tilbageholdt der. Tilbagetrækningen af de sidste tropper fra den amerikanske hær fra Syrien for at berolige den tyrkiske regering vil ikke kun føre til løsladelsen af terrorister fra AANES-fængsler, men ligeledes tusinder af ISIS-medlemmer og deres familier i Al-Hol lejren. De 12 F-15E fly fra 492nd EFS vendte retur til RAF Lakenheath 16/12/2024 og 18//12/2024, hvorefter AFCENT kun rådede over kun 36 kampfly i CENTCOM's AOR. +++