Mikoyan MiG-25 Foxbat

WAPJ 36/99 : Det bulgarske luftvåbens eneste rekognosceringsenhed, 26th RAP ved Dobrich, modtog 3 MiG-25RBT rekognoscerings- og bombefly [731, 736 og 754] samt 1 tosædet MiG-25RU kamptræner [51] nov. 1982. Flyene skulle støtte Warszawapagtens operationer på Balkanhalvøen, idet det sovjetiske luftvåben ikke havde tilsvarende enheder stationeret permanent i regionen. I 1983 og 1984 undersøgte den bulgarske generalstab mulighederne for at anskaffe yderligere 10 Foxbat fly (MiG-25PD jagerfly og yderligere 1-2 MiG-25UP kamptrænere) til eskadrille 2/15 IAE ved Baltchik AB. Aftalen blev opgivet til fordel for levering af mere økonomiske MiG-23ML jagerfly til 2/18 IAE. Foxbat jagerflyene skulle have dækket luftforsvaret af den østlige del af Bulgarien samt den veslige del af Sortehavet, inkl. søvejen til den sydlige del af Sovjetunionen. MiG-25RBT flyene, som var forsynet med Tangazh Elint-system, var den mest avancerede variant af MiG-25RB Foxbat-B modellen. Typen blev opereret af specialenheden ZOR (Zveno za Operativno Rasuznavane/Operative Reconnaissance Flight), som havde ansvaret for indsamling af foto- og elektroniske efterretninger for Warszawapagtens overkommando. MiG-25RBT kunne desuden medføre op til 8 FAB-500M-62T 500 kg bomber til angreb mod fjendtlige nabolandes hovedstæder i tilfælde af krig. Kort tid efter, at Foxbat flyene var kommet i operationel tjeneste, stod det klart, at det nationale luftrum var for begrænset til daglige missioner af dette hurtigt- og højtflyvende fly. Pga. typens venderadius på 70 km ved Mach 2,8, kæmpede piloterne med at forblive inden for landets grænser. Flyvetiden under en typisk mission var på 45 minutter eller en time med brug af ekstra brændstoftank, hvor der blev forbrændt 10-15 tons T-6 brændstof. De bulgarske MiG-25 fly skulle efterses for hver 600 flyvetimer (eller mindst 6 gange om året under normale operationer) og havde en samlet levetid på 1.800 flyvetimer eller 18 år. NATO's luftforsvar på Balkanhalvøen (F-4 eller Mirage F1 jagerfly samt luftværnsmissiler) var ikke i stand til at stoppe Foxbat flyene. Den største trussel fra NATO var Nike Hercules luftværnsmissiler opstillet omkring byområder i Grækenland og Tyrkiet, men chancerne for en nedskydning var meget små pga. MiG-25 flyenes SPS-121 Sirena jammersystem. Rekognosceringsvarianten var forsynet med 2 fotopods i næsen til dag- og natoptagelser med 750 mm og 1.000 mm linser fra en flyvehøjde på 6.500 til 25.000 meter og en hastighed på mellem 560 og 2.800 km/t. ZOR-piloterne blev udvalgt mellem MiG-21R/F-13 piloterne, hvoraf 7 blev omskolet til Foxbat i Sovjetunionen 1982. Yderligere 2 piloter blev trænet lokalt i midten af 1980'erne med brug af den tosædede MiG-25RU kamptræner med ZOR-kommandøren som flyveinstruktør. Et Foxbat fly [736] gik tabt 12/4/1984 under flyvning om natten i dårligt vejr. Piloten skød sig ud med katapultsæde, da flyet løb tør for brændstof. De sidste 3 MiG-25 fly fik flyveforbud ultimo 1991 pga. de høje operationsomkostninger. Desuden eksisterede Warszawapagtens overkommando ikke længere, hvorfor flyene blev returneret til Rusland maj 1992 til gengæld for 5 brugte MiG-23MLD jagerfly tkil 18th IAP.

AFM 7/15 : Det ukrainske luftvåben overtog 48 okremyy rozviduval'nyy avatsiynyy polk (ORAP/selvstændigt rekognosceringsluftregiment) ved Kolomyya ved opløsningen af USSR ulimo 1991. Omfattede 1 eskadrille med MiG-25RB Foxbat rekognosceringsfly.