Northrop F-5E/F Tiger II 
 |
Versioner
| F-5E Tiger II |
| F-5F Tiger II |
| RF-5E Tigereye |
| F-5S |
| F-5T |
| RF-5S |
|
| EUROPA |
AMERIKA |
ASIEN |
AFRIKA |
|
|
|
|
AFW/84 
: I 1978 gik USA med til at forsyne det egyptiske luftvåben med 50 Northrop Tiger II kampfly – 42 ensædede F-5E kampfly og 8 tosædede F-5F kamptrænere – og yderligere eksemplarer vil sandsynligvis følge efter. Egypten havde oprindeligt anmodet om i alt 250 fly, men 120 stk. er et mere realistisk endeligt total.
AFM 10/05 :
Bulgarien ønsker at erhverve 12 brugte F-5 fly fra USA. Version er ukendt.
AFM 2/20: F-5A/B Freedom Fighter blev udviklet af det daværende Northrop i begyndelsen af 1960'erne som et prisbilligt, let, multirolle supersonisk kampfly. Viste sig at være meget populært på eksportmarkedet og blev bestilt af 36 nationer. Mere end 2.200 eksemplarer blev bygget af Northrop og under co-produktion og licensaftaler med Canada, Sydkorea, Spanien, Schweiz og Taiwan. I dec. 1970 blev en ny version udviklet med bedre manøvredygtighed takket være et større vingeareal. Flyelektronikken blev opgraderet med radar af Emerson Electronic AN/APQ-153 serien. Flyet modtog kraftigere J85 motorer og større brændstofkapacitet. Jomfruflyvningen med den forbedrede F-5E Tiger II version fandt sted 11/8/1972. F-5E blev først leveret til US Navy i 1975 for at gøre tjeneste som modstanderfly for elever ved den prestigefyldte Naval Fighter Weapons School (NFWS), bedre kendt som TOPGUN, ved Miramar, Californien. 45 år senere har Phantom og Tomcat kampfly fra de deltagende eskadriller veget pladsen for Super Hornet fly, men Tiger II fungerer fortsat som modstander. Indledningsvist blev 10 F-5E og 3 tosædede F-5F modeller leveret til TOPGUN fra US Air Force – foruden eskadrille VS-43 Challengers og VF-126 Bandits – og disse påtog sig rollen som modstanderfly under træningen i luftkamp. Flyet var en god kopi for MiG-21 pga. sin lille større og lignende ydelse til det sovjetisk konstruerede jagerfly. Da US Air Force udfasede sin flåde af F-5E/F fly i 1990, blev nogle af disse overført til US Navy's modstander-eskadriller. Men disse fly var på det tidspunkt temmelig gamle og nogle af dem var ved at nå slutningen af deres tjenestetid. 36 eksemplarer var i brug, hver med et gennemsnit på 7.000 flyvetimer og blev stadig anset for at være meget økonomiske at operere. Efter at have undersøgt mulighederne for at forsyne dem med en fjerde-generation pulse-Doppler radar for at forbedre deres ydelse, eller sågar at udskifte dem med nogle af de ældre F/A-18A/B kampfly, blev det endeligt besluttet at beholde dem i tjeneste til samme standard. Men behovet for modstandertræning voksede konstant, specielt inden for US Marine Corps, hvor et dusin fly ikke længere slog til for at dække træningsbehovet. US Navy var nødt til at kigge sig om efter nye jagerfly til at erstatte disse ældre modeller. Til sidst kom løsningen fra Schweiz. Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon indgik en kontrakt med den schweiziske regering 7/3/2003 om købet af f 44 F-5F fly på et tidspunkt, hvor det schweiziske luftvåben var ved at reducere størrelsen af sin flåde pga. budgetbesparelser. Disse tidligere schweiziske fly, med kun 2.500 flyvetimer på hvert eksemplar, blev leveret mellem 2004 og 2008. De blev sendt til Northrop Grumman Technical Services ved Naval Depot i Saint Augustine, Florida med henblik på ombygning forud for tjeneste ved US Navy. Projektet omfattede næsten 600 modifikationer, hvoraf den vigtigste var installation af et nyt ilt-genererende system, INS (inertial navigation system), cockpit-display med multifunktionelle touch screen, indbygget GPS mv. Disse fly fik den nye betegnelse F-5N og kan kendes på en fladere næse. US Navy's resterende F-5F fly var for dyre at vedligeholde, havde meget få operationelle flyvetimer tilbage og havde brug for at blive udfaset. Flåden erstattede dem med brug af nyligt erhvervede F-5E fly. De 3 »nye« F-5F modeller blev bygget med brug af komponenter fra ensædede, tidligere US Navy tosædede F-5F fly og fra ensædede F-5E fra det schweiziske luftvåben. Det tosædede cockpit samt halepartiet fra flådens F-5F fly [75-0756 fra VFC-111, 75-0753 fra VFC-13 og 84-0456 fra VMFT-401] blev kombineret med de nyere midtersektioner fra tidligere schweiziske F-5E fly [81-0834/J-3075, 76-1586/J-3061 og 75-1580/J-3055]. Det første fy foretog sin jomfruflyvning 25/11/2008 og blev leveret til VMFT-401 9/12/2008. Det andet eksemplar ankom til VFC-111 19/11/2008, mens det tredje tilgik VFC-13 jan. 2010. F-5N programmet blev afsluttet 29/4/2009, da fly nr. 44 forlod Northrop's faciliteter i Florida. 30 af disse fly blev ligeligt fordelt mellem US Navy's VFC-13 og VFC-111, mens yderligere 11 stk. tilgik VMFT-401 ved Yuma, Californien.
