Brasilien | Saab JAS 39 Gripen E/F
LUFTVÅBNET
Antal/Type | Kontrakt | Levering | Noter |
---|---|---|---|
36 (28/8) JAS 39 Gripen E/F | - | 2019> | - |
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
1° Grupo de Defensa Aérea (GDA) | 1° Esquadrão Jaguares | Anápolis | JAS 39 Gripen E/F (7) | 12/2022 |
Ritzau 8/7/09 : Saab-fly skal produceres i Brasilien. Næste gang man lægger et Saab Gripen-kampfly i indkøbskurven, kan der meget vel stå Made in Brazil på det. Saab overvejer at flytte en del af sin produktion af Gripen til Brasilien. Forklaringen er, at det vil forbedre chancherne for at få en ordre til en værdi af 1,8 mia. dollar (9,6 mia. kr.) i hus. Det skriver Bloomberg News. Saab er ifølge marketingchef Bob Kemp parat til at flytte halvdelen af den fremtidige produktion til Brasilien. Det svenske selskab håber, at skridtet vil give Saab en fordel i forhold til konkurrenten Boeing i kampen om at levere 36 fly til 50 millioner dollar (268 mio. kr.) stykket.
AFM 9/12 : Den brasilianske regering har igen udskudt beslutningen om 36 nye FX-2 kampfly til luftvåbnet med 6 måneder. Mulige kandidater omfatter Dassault Rafale, Saab Gripen og Boeing F/A-18 Super Hornet. Er den fjerde forsinkelse af programmet, hvor det endelige valg nu forventes dec. 2012.
FG 12/12/12+AFM 2/13 : Den brasilianske regering har udsat valget af 36 nye F-X2 kampfly på ubestemt tid pga. landets økonomiske problemer. Kandidaterne blev reduceret til F/A-18E/F Super Hornet, Dassault Rafale og Saab Gripen NG i 2008. En kontrakt var oprindeligt forventet i 2012 med Rafale som den foretrukne type.
FG 18/12/13 : Brasilien har valgt Saab Gripen E/F (NG) som vinder af F-X2 konkurrencen om 36 nye kampfly til luftvåbnet. Typen skal afløse Dassault Mirage 2000C ved 1st Air Defence Group samt et antal moderniserede Northrop F-5EM fly ved 4 eskadriller. Beslutningen er baseret på ydelse, overførsel af teknologi samt levetidsomkostninger. De afsluttende kontraktforhandlinger forventes at vare 10-12 måneder. Flyene vil blive leveret fra 48 måneder efter kontraktindgåelse og vil nå en rate på 12 fly om året. Brugte Gripen C/D fra det svenske luftvåben kan også leveres som en midlertidig afløser for de nyligt udfasede Mirage 2000C/D fly. Gripen har vundet over typer som Dassault Rafale og Boeing F/A-18E/F Super Hornet.
AFM 2/14 : Efter mere end 10 års forhandlinger meddelte den brasilianske regering 17/12/2013, at Saab JAS-39E/F Gripen NG er blevet valgt som luftvåbnets nye FX-2 kampfly. Typen vandt i slutrunden over konkurrenter som Boeing F/A-18E/F Super Hornet og Dassault Rafale. I alt 36 nye fly ønskes, men den første ordre forventes kun at omfatte 12 stk. Brasilien forhandler ligeledes med Saab om leasing af 12 brugte JAS-39C/D fly frem til levering af de nye fly fra 2017. De leasede fly vil efter planen blive leveret medio 2014 til 1° Grupo de Defesa Aérea ved Anápolis AB nær Brasilia til afløsning af de netop udfasede Dassault Mirage 2000C/B fly.
FG 27/10/14 : Den brasilianske regering indgik formelt aftale med Saab 27/10/2014 om levering af 36 Gripen NG kampfly til luftvåbnet. Flyene vil blive leveret over 5 år fra 2019. Typen blev valgt som vinder af FX-2 programmet dec. 2013 i konkurrence mod Dassault Rafale og Boeing F/A-18E/F Super Hornet. Aftalen omfatter 28 ensædede og 8 tosædede fly, hvoraf omkring 15 stk. vil blive samlet lokalt af Embraer ved Gavião Peixoto. De tosædede fly vil få en del brasiliansk-udviklet specialudstyr. Typen skal afløse Dassault Mirage 2000C jagerfly ved 1st Air Defence Group samt et antal moderniserede Northrop F-5EM kamfly ved 4 andre eskadriller.
AFM 12/14 : Brasilien har indgået kontrakt for 36 Saab JAS39E/F Gripen NG kampfly til luftvåbnet 24/10/2014. Samtidig blev der underskrevet en samarbejdsaftale mellem Saab og det brasilianske forsvarsministeriums COMAER (Comando de Aeronáutica) med henblik på teknologioverførsel til Brasilien over de næste 10 år. Gripen blev valgt 18/12/2013 som del af F-X2 konkurrencen om nye kampfly til luftvåbnet. Aftalen omfatter i alt 28 ensædede JAS39E og 8 tosædede JAS39F fly til levering 2019>2024. Embraer vil få en ledende rolle som strategisk partner og skal bl.a. udvikle den tosædede variant og får ansvar for produktionen. Luftvåbnets første enhed bliver 1° Grupo de Defensa Aérea/1° Esquadrão Jaguares ved Anápolis, som har været uden fly siden udfasningen af Mirage F-2000 i dec. 2013. Som en midlertidig løsning har luftvåbnets F-5EM fly overtaget deres rolle, mens der bliver forhandlet om leasing af svenske Gripen C/D fly.
AFM 10/15 : Brasilien og Sverige har 25/8/2015 indgået en finansieringsaftale for 36 Saab Gripen NG kampfly til det brasilianske luftvåben som del af FX-2 programmet. Det brasilianske senat havde godkendt den reviderede aftale 5/8/2015. Kontrakten omfatter 28 ensædede JAS39E Gripen NG og 8 tosædede JAS39F kampfly til levering fra 2019>2024. Heraf skal 15 fly (7 ensædede og 8 tosædede fly) produceres i Brasilien som del af aftale om teknologioverførsel.
AFM 4/19 : Saab har annonceret, at det første Gripen E kampfly til Brasilien har indledt anden fase af den endelige samling i Sverige. Flyet forventes at foretage sin første flyvning senere i 2019. Producenten forhandler med den brasilianske regering om købet af endnu et parti Gripen E/F fly ud over de 36 stk. allerede på bestilling.
FG 27/8/19 : Det første Gripen E kampfly produceret for Brasilien gennemførte sin første flyvning ved Saab's produktionsfaciliteter i Linköping, Sverige 26/8/2019. Testflyet [39-6001] er ligeledes det første Gripen fly i luften med et nyt cockpit-layout bestående af en stor skærm i bredformat, 2 mindre skærme samt et nyt HUD (head-up display). Vil nu slutte sig til testprogrammet for videreudvikling samt afprøvning af taktiske systemer og sensorer. Producenten har tidligere testfløjet 3 testeksemplarer af Gripen E. Brasilien vil modtage i alt 28 ensædede Gripen E samt 8 tosædede F-modeller med den lokale betegnelse F-39, mens det svenske luftvåben vil modtage 60 fly af denne type.
AFM 10/19 : Saab gennemførte en vellykket jomfruflyvning med det første brasilianske Gripen E kampfly [39-6001] ved Linköping, Sverige 26/8/2019. Er det første produktionseksemplar til det brasilianske luftvåben og vil blive brugt i det fælles testprogram. Sammenlignet med andre Gripen E testeksemplarer er 39-6001 forsynet med nyt cockpit-layout med et stort display, 2 små displays samt nyt HUD (head-up display). Omfatter desuden andre forbedringer til hardware og software samt nyt flyvekontrolsystem. Gripen vil få betegnelsen F-39 i tjeneste ved det brasilianske luftvåben, mens 39-6001 vil få halenummeret 4100.
AFM 11/19 : Saab leverede det første Gripen E kampfly til Brasilien under en ceremoni ved producentens faciliteter i Linköping, Sverige 19/9/2019. Flyet [4100 (c/n 39-6001)], det første af 36 brasilianske Gripen fly på bestilling, vil nu slutte sig til testprogrammet. Forbliver i første omgang i Sverige inden det skal overføres til Brasilien ultimo 2020. Flyet havde gennemført sin første flyvning ved Linköping 26/8/2019. De første fly vil efter planen blive leveret til det brasilianske luftvåben i 2021. Samme år vil samlingen af 15 fly i Brasilien begynde. Men pga. nedgangen i den brasilianske økonomi vil leveringen af Gripen fly i 2021 sandsynligvis blive reduceret fra 11 til 4 stk., hvilket vil betyde, at programmets gennemførelse forsinkes fra 2024 til 2026. Den tosædede Gripen F kamptræner bliver udviklet af Gripen Design and Development Network i Gavião Peicoto, Brasilien og leveringer af denne variant vil begynde i 2023. Samtidig har det svenske forsvarsministerium bekræftet, at der føres forhandlinger med en colombiansk delegation vedr. levering af Gripen E/F kampfly til afløsning af landets flåde af Kfir kampfly.
AFM 6/20 : Saab annoncerede 26/3/2020, at bygningen af det første Gripen F fly, den tosædede version af Gripen E kampflyet under udvikling for det brasilianske luftvåben, er begyndt. Selvom JAS 39F deler en stor del af sin konstruktion med den ensædede version, er den forsynet med et ekstra sæde, instrumenter samt kontrolsystemer til et andet besætningsmedlem. Flyet vil tilbyde en træningsmode til uddannelse af et besætningsmedlem samt en mode, hvor 2 piloter kan dele arbejdsbyrden under missioner med forskellige instrumentindstillinger. De første komponenter, som er levet produceret ved Saab's faciliteter ved Linköping, omfatter luftkanalsektionen lige bag cockpittet. Brasilien har bestilt i alt 28 Gripen E fly, som vil blive leveret fra 2021, samt 8 Gripen F modeller til overdragelse fra 2023. Gripen F er ligeledes blevet tilbudt Finland som del af landets jagerafløsningsprogram.
AFM 10/20 : En testpilot fra det brasilianske luftvåben foretog den første flyvning i et Saab JAS39 Gripen E kampfly [4100] 20/8/2020 ved Saab's faciliteter i Linköping, Sverige. Piloten var ankommet til Linköping jan. 2020 for at gennemgå omskolingstræning på et Gripen D fly samt flysimulator. Vil om kort tid slutte sig til Gripen Flight Test Team ved Linköping som en repræsentant fra det brasilianske luftvåben. Piloten har allerede deltaget i en operationel evaluering af typen. Brasilien har indgået en ordre for 36 Gripen E/F kampfly, inkl. 28 ensædede Gripen E og 8 tosædede Gripen F versioner. Typen har fået den brasilianske betegnelse F-39. Det første brasilianske fly [Gripen E] havde gennemført sin jomfruflyvning 26/8/2019.
AFM 11/20 : Det første Saab Gripen E multirolle kampfly til det brasilianske luftvåben gennemførte sin første flyvning i Brasilien 24/9/2020 – kun 4 dage efter at flyet var ankommet til landet. Flyvningen fandt sted ved Navegantes IAP i Santa Catarina til Gripen Flight test Center (GFTC) ved Embraer's faciliteter i Gavião Peixoto, São Paulo. Gripen E skal løse en række opgaver inkl. luftpatruljering, angreb og rekognoscering. De første 11 serieproducerede Gripen E fly vil blive leveret til brasilianske luftvåben om ca. et års tid. Det første eksemplar har foretaget testflyvninger siden sin jomfruflyvning aug. 2019 og vil gennemgå yderligere test ved GFTC. Det første Gripen fly vil officielt blive overdraget til Brasilien under ceremoni i Brasilia 23/10/2020. Brasilien havde tildelt Saab en kontrakt i 2014 for bygning af 28 ensædede Gripen E og 8 tosædede Gripen F multirolle kampfly, hvilket vil resultere i en samlet styrke på 36 fly. Heraf vil 13 stk. blive produceret ved Saab's faciliteter i Linköping, Sverige, mens de 23 andre skal bygges lokalt i Brasilien. Produktionen af Brasiliens første Gripen F model begyndte i 2020, mens flyene vil blive leveret mellem 2023 og 2024. Typen har fået betegnelsen F-39 af det brasilianske luftvåben.
SCW 1/12/21 : Yderligere 4 Saab F-39E Gripen (JAS39NG) kampfly blev officielt leveret til det brasilianske luftvåben 24/11/2021. Flyene [4101 til 4104] vil blive transporteret til Brasilien ombord på fragtskib. Det første brasilianske F-39E fly blev sendt til Brasilien aug. 2020 og ankom til landet 20/9/2020. Brasilien har bestilt i alt 36 fly, inkl. 28 ensædede og 8 tosædede modeller. 1st Air Defence Group (1st GDA) ved Anápolis bliver den første brasilianske eskadrille med de nye kampfly.
SCW 3/4/22 : De næste 2 Saab F-39E Gripen (JAS30NG) kampfly [4101 og 4102] til det brasilianske luftvåben ankom med skib til Navegantes, Santa Catarina-staten 2/4/2022. Vil efterfølgende bliver overført til Embraer's faciliteter ved Gavião Peixoto for klargøring inden levering til luftvåbnet. Gripen flyene vil blive opereret af 1° GDA (1st Air Defence Group) ved Anápolis, Goiás-staten.
AFM 5/22 : De 2 første serieproducerede Saab F-39E Gripen E kampfly [4101 og 4102] til det brasilianske luftvåben ankom med fragtskib til havnebyen Navegantes i staten Santa Caterina 1/4/2022. Flyene vil efterfølgende blive overført til Embraer's faciliteter ved Gavião-Peixoto, hvor de skal gennemgå en militær certificeringsproces. Modellerne vil tilgå Primero Grupo de Defensa Aérea (1° EDA/First Air Defence Group) Esquadrão Jaguar (Jaguar Squadron) ved Base Aérea de Anápolis for at begynde den operationelle tjeneste. F-35E flyene vil erstatte enhedens nuværende F-5EM/FM Tiger II modeller. Yderligere 2 F-39E fly forventes at ankomme til Brasilien i sidste halvdel af 2022. Det brasilianske luftvåben vil modtage i alt 28 ensædede F-35E Gripen E og 8 tosædede F-39 Gripen F kampfly.
AFM 6/22 : De 2 første serieproducerede F-39E Gripen kampfly [FAB4101 og FAB4102] kom formelt i tjeneste ved det brasilianske luftvåben under ceremoni ved Santa Cruz Air Base 22/4/2022. Flyene var ankommet med skib til Brasilien 1/4/2022. Samtidig blev det annonceret, at den oprindelige kontrakt for 36 F-39E/F fly vil blive forøget med 4 stk. Desuden vil mulighederne for at anskaffe endnu et parti af Gripen fly for at afløse aldrende flytyper blive undersøgt. De første 2 fly vil indledningsvist blive opereret fra Gripen Flight Test Centre ved Gaviäo Peixoto indtil de opnår militær typecertificering fra Industrial Fostering and Coordination Institute og Swedish Military Aviation Safety Inspectorate. Vil derefter blive overført til Jaguar Squadron ved Anápolis Air Base.
AFM 11/22 : Yderligere 2 Saab F-39E Gripen kampfly [4103 og 4104] er blevet leveret til det brasilianske luftvåben (FAB). Flyene ankom med skib fra Sverige til havnen ved Itajai 25/9/2022, som ligger tæt ved Ministro Victor Konder IAP, Navegantes, Santa Catarina State. Efter klargøring blev flyene overført til Embraer's faciliteter ved Gavião Peixoto, Sao Paulo State 26/9/2022. Er hhv. det tredje og fjerde eksemplar leveret til Brasilien. Typen vil efter planen komme i tjeneste ved Anápolis Air Base nov./dec. 2022. Ifølge en aftale af 24/10/2014 vil FAB anskaffe i alt 36 Gripen fly, som omfatter 28 ensædede F-39E og 8 tosædede F-39F versioner. De første 4 stk. blev overdraget i Sverige 24/11/2021.
AFM 2/23 : Det brasilianske luftvåben (FAB) tog formelt sine første 4 F-39E Gripen multirolle kampfly i operationel tjeneste ved 1° Grupo de Defesa Aérea (1° GDA/1st Air Defence Group) »Jaguar Squadron« under ceremoni ved Anápolis Air Base 19/12/2022. De første 4 F-39E fly var blevet overdraget til FAB under ceremoni i Sverige 24/11/2021, inden de 2 første eksemplarer [4101 og 4201] blev leveret med skib til Brasilien 2/4/2022. Yderligere 2 Gripen fly [4103 og 4104] ankom til Brasilien 25/9/2022. Det brasilianske forsvarsministerium havde annonceret en aftale for anskaffelsen af 28 ensædede JAS 39E og 8 tosædede JAS 39F modeller fra Saab okt. 2014. Typen var blevet udvalgt som vinderen af FAB's langtrukne FX-2 jagerprogram dec. 2013. Gripen modellen vil gradvist afløse luftvåbnets aldrende F-5EM/FM Tiger II og A-1M/BM kampfly, hvilket vil gøre det muligt for Brasilien at standardisere flåden og således reducere operationsomkostningerne.
SCW 21/5/23 : Den brasilianske samlelinje af Gripen kampfly blev formelt åbnet ved Gavião Peixoto 9/5/2023. Der vil sektioner af skrogene fra Sverige og Brasilien vil blive samlet for de 15 eksemplarer, som skal produceres lokalt. Dette antal var oprindeligt planlagt til 23 stk. Gripen har fået den brasilianske betegnelse F-39. Den første tosædede model er nu under produktion ved Saab i Sverige, mens de forreste skrogsektioner af de ensædede fly er under bygning ved den Saab-Embraer's fælles faciliteter i São Bernardo do Campo i staten São Paulo. Efter planen sakl der produceres i alt 36 Gripen kampfly til Brasilien: 28 F-39E [4100-4127] og 8 F-39F [4000-4007].
AFM 7/24 : Den første tosædede JAS 39 Gripen F kamptræner [7001] til det brasilianske luftvåben er nu tæt på at være færdigbygget ved Saab's produktionsfaciliteter i Linköping, Sverige. Flyet blev observeret 21/5/2024 ved station 2, hvor modellen gennemgik systemtjek inden installation af GE Aviation F414 jetmotor. Kamptrænere forventes at gennemføre sin første flyvning i 2025. Yderligere to ensædede Gripen E kampfly [6037 og 6039] til Brasilien var ligeledes ved samme station, mens den seneste Gripen E model [6032] har forladt samlelinjen. Den anden Gripen F model [7002] gennemgår tryktest, inden det flyttes til Station 1 og 2 for at fortsætte den endelige samling. Brasilien bestilte 36 "new-generation" Gripen E/F, inkl. 28 ensædede E- og otte tosædede F-varianter – til en værdi af $4,4 mia. i 2016. Aftalen omfatter en teknologioverførsel, som skulle dække yderligere en ordre for 72 Gripen E/F modeller til afløsning af det brasilianske luftvåbens flåder af A-1M og F-5EM/FM Tiger II kampfly, men denne er endnu ikke blevet indgået. Til dato er i alt syv Gripen E fly blevet leveret til Brasilien, hvoraf fire stk. ankom i 2022, efterfulgt af yderligere tre i 2023. En testflyvningsmodel [6001; til FAB 4001] blev leveret i 2020 og gør tjeneste ved Saab/Embraer Flight Test Centre ved Embraer Unidade Gavião Peixoto Airport i Brasilien. Ifølge de nuværende planer bliver 13 Gripen E og otte Grippen F modeller bygget af Saab ved Linköping, mens de resterende 15 E-modeller vil blive produceret af Embraer i Brasilien. Den endelige samling af det første Gripen E fly ved Embraer's produktionsfaciliteter ved Gavião Peixoto menes at være undervejs. Gripen E/F flyenes forreste og bagerste skrog, luftbremsen i halekeglen og vingekasser bliver bygget af Saab Aeronautica Montagens (SAM) ved Sea Bernardo do Campo. Disse vil blive samlet med resten af komponenterne og overført til de endelige samlelinjer i enten Sverige eller Brasilien. Adskillige Gripen E instruktører fra det svenske luftvåben træner piloter fra det brasilianske luftvåben ved Anápolis Air Base i Brasilien, hvor kampflyene – med den lokale betegnelse F-39E/F – opereres af Ala 2 (2nd Wing). Basen huser desuden Embraer KC-390 Millennium transportfly, men det er endnu ikke blevet bekræftet, om lufttankningstest med Gripen E fly er begyndt.