Dassault Rafale Frankrig

Rafale B1 prototype

LANDE
Algeriet planer
Belgien ikke valgt 2018
Colombia 16 planlagt 2022
Egypten 24 bestilt 2015+30 5/2021
Forenede Arabiske Emirater 80 bestilt 2021
Frankrig
Grækenland 18 planlagt 2020; bestilt 1/2021
Indien konkurrence (elimineret 4/09; valgt 2012); 36 stk.
Indonesien 36 planlagt 2021; 6 bestilt 2022
Kroatien typevalgt 2021; 12 bestilt
Libyen 14 planlagt 12/2007
Qatar forhandlinger 2015; 24 bestilt+12
Saudi-Arabien 96 planlagt, men har valgt Eurofighter
Marokko forhandlinger 2007, foretrækker F-16
Singapore konkurrence 2003, men ikke valgt

IDR 5/86: Det første Dassault Rafale kampfly, som er blevet observeret ved Istres testflyvningscenter, er nu tæt på at gennemføre sin første flyvning, som efter planen vil finde sted i juni. Rafale A prototypen, som vil blive udstillet under Farnborough Air Show i år, skal teste den nye teknologi, som er nødvendig for Rafale B modellen, der er det kommende kampfly til det franske luftvåben og flåden. Flyets tomvægt er anslået til 9,5 tons, selvom ACT-modellen (Avion de Combat Tactique) til det franske luftvåben er påkrævet at have en tomvægt på 8,5 tons. Forsynes med intern kanonbevæbning samt 12 våbenstationer til den eksterne nyttelast på næsten 7 tons. Varianten til den franske flåde får kraftigere landingsstel samt bremsekrog, lavere indflyvningshastighed samt mulighed for at anvende ski-jump under takeoff. Prototypen drives af 2 GE F404 motorer, mens produktionsfly får SNECMA M88 motorer, som pt. er under udvikling. Den nye motor har nået sin nominelle stødkraft på 7.500 kg under test og har påvist temperaturer ved turbineindtaget på næsten 1.800 K. Over 25 % af Rafale modellens strukturelle vægt udgøres af kompositmaterialer, mens aluminium-lithium legeringer anvendes til skrogets skind, hvor denne danner del af en væg til brændstoftank.++

AFM 7/91 : Den første Rafale prototype til produktionsstandard [C01] blev præsenteret ultimo 1990 og foretog sin første flyvning ved Istres 19/5/1991. Flyet er det første med 2 SNECMA M88-2 motorer, idet tidligere prototyper havde en SNECMA og en General Electric F404-GE-400 motor. Er desuden 0,6 fod kortere og 0,2 fod smallere end tidligere fly. Den samlede anskaffelse forventes at omfatte 250 fly til det franske luftvåben og 86 til flåden. Den maritime prototype [M01] vil foretage sin første flyvning ultimo 1991. Udviklingen af denne version bliver nu accelereret og får højere prioritet end luftvåbnet pga. det presserende behov for at afløse de aldrende F-8E(FN) Crusader jagerfly. Det tredje fly bliver et statisk testfly, som leveres ultimo 1991 til CEAT, Toulouse. Det første tosædede produktionsfly til luftvåben vil foretage sin første flyvning ultimo 1992, efterfulgt af den anden maritime prototype til hangarskibe. Sidstnævnte version leveres efter planen fra 1996 til eskadriller på det atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle, som forventes i tjeneste 1995.

WAPJ 12/93 : Den første operationelle evaluering af Rafale C prototypen fandt sted ved Istres mellem 15 og 26/6/1992 af piloter fra det franske luftvåben, flåden og CEV testcentret. På samme tid var den maritime M01 prototype ved at blive klargjort for transport til USA med skib for at gennemføre den første af i alt 4 planlagte testforløb ombord på hangarskibe mellem juli og aug. 1992. Flyet ankom til Norfolk, Virginia primo juli 1992 og blev efterfølgende stationeret ved US Naval Air Warfare Centre, Lakehurst for landbaserede testmissioner. Foretog 45 opsendelser og 58 landinger med bremsekabel. M01 vil vende tilbage til Lakehurst primo 1993 forud for de først testflyvninger til søs ombord det franske hangarskib Foch. RBE2 radaren, som er under udvikling af Thomson-CSF for Rafale flyene, foretog sin første flyvning 10/7/1992 i næsen på et Falcon 20 fly [104/CW]. Flyet opereres af CEV ved Brétigny-sur-Orge.

AFM 1/94: Den anden maritime prototype, Rafale M02, foretog sin første flyvning ved Istres testcentret 8/11/1993. Er den sidste af 4 prototyper og slutter sig til M01, Rafale C 01 og Rafale B 01, foruden testflyet Rafale A.

JDW 21/01: Rafale Mk2 kampfly får konforme brændstoftanke (til 2 tons brændstof), kraftigere motorer (M88-3 motor på 9 tons stødkraft sammenlignet med de nuværende 7,5 tons) og mere avanceret radar. Dassault skal starte levering af eksportversion i 2005, samme år typen officielt kommer i tjeneste ved luftvåbnet i Frankrig. Rafale testes i Sydkorea og bliver promoveret i Australien, Saudi-Arabien og Singapore.

JDW 20/02 : Singapore vil måske bestille 22-24 Rafale kampfly. Måske op til 40 senere til at afløse de nuværende F-16 fly.

AFM 6/05 : Saudi-Arabien forhandler om købet af 96 Dassault Rafale kampfly (inkl. fast bestilling på 48 fly og option på yderligere 48 stk.). Kontrakt forventes inden årets udgang.

AFM 3/06 : Algeriet ønsker at erhverve 2 eskadrille af vestlige kampfly. Ordren vil omfatte omkring 36 fly, sandsynligvis Dassault Rafale.

AFM 4/06 : Dassault har tilbudt Rafale kampfly til det indiske luftvåben, som har et behov for 126 multirolle kampfly. Mirage 2000-5 har tidligere været favorit til denne kontrakt, men Dassault ønsker at slutte produktionen af denne type.

AFM 8/06 : Marokko har muligvis planer om at erhverve 12-18 Dassault Rafale kampfly, finansieret af Saudi-Arabien.

AFM 1/07 : Saudi-Arabien undersøger fortsat mulighederne for at erhverve 48 Dassault Rafale kampfly.

AFM 8/07 : Marokko forhandler med Frankrig om købet af Dassault Rafale kampfly.

AFM 1/08 : Libyen indgik en række forhåndsaftaler med Frankrig 10/12/2007, inkl. købet af 14 Dassault Rafale kampfly. En endelig kontrakt skal indgås inden 1/7/08, ellers vil Libyen undersøge andre muligheder. En endelig aftale vil også omfatte MBDA Mica luft-til-luft missiler.

AFM 4/08 : Frankrig er parat til at overføre teknologi til Brasilien med henblik på lokal produktion af Rafale kampfly.

AFM 8/08 : De Forenede Arabiske Emirater overvejer juni 2008 at udskifte sin flåde på 63 Mirage 2000 kampfly med et lignende antal Dassault Rafale fly. Typen kan leveres fra 2012 hvis en tilfredsstillende aftale kan indgås.

AFM 4/09 : Frankrig har 2/09 tilbudt at sælge Dassault Rafale kampfly til Kuwait (14-28 stk.) og Oman (til afløsning af 20 Jaguar kampfly).

AFM 7/09 : De Forenede Arabiske Emirater forventes at indgå en kontrakt for købet af 60 Dassault Rafale kampfly inden årets udgang. Fransk tilbagekøb af luftvåbnets Mirage 2000-9 kampfly forventes at ville indgå i aftalen.

AFM 5/15 : Dassault sendte et Rafale B og et Rafale C kampfly til Indonesien ultimo marts 2015 for at promovere typen som en mulig afløser for luftvåbnets aldrende F-5E/F Tiger II fly. Flyene gennemførte demonstrationsflyvninger for embedsfolk og militært personel ved Halim AB, Jakarta. Hvis Rafale skulle blive typevalgt, vil Dassault indgå samarbejde med den indonesiske flyproducent PT Dirgantara Indonesia (PT DI) med henblik på samproduktion og teknologioverførsel. Andre mulige kandidater til kontrakten omfatter Sukhoi Su-35 Flanker, Saab Gripen C/D, Eurofighter Typhoon og Lockheed Martin F-16 Block 52. Indonesien ønsker at anskaffe i alt 16 nye kampfly til en enkelt eskadrille.

FG 11/1/16 : Dassault leverede 8 Rafale kampfly i 2015 og omfattede for første gang fly til eksportkunde. Omfattede 5 fly til Frankrig samt 3 tosædede fly til Egypten juli 2015. Det franske luftvåben og flåden modtog 11 Rafale fly i 2014, mens allerede leverede fly opgraderes til F3-standard. Pr. 31/12/2015 var 83 Rafale kampfly på bestilling, inkl. 38 stk. til Frankrig og 45 stk. til internationale kunder. Sidstnævnte omfatter 21 fly til det egyptiske luftvåben samt 24 stk. til Qatar. Begge lande indgik kontrakter i 2015.

AFM 2/16 : En kontrakt for 24 Dassault Aviation Rafale kampfly til Qatar trådte i kraft 17/12/2015, hvor den første betaling blev gennemført. Den oprindelige aftale var blevet indgået i Doha 4/5/2015. De 24 Rafale til Qatars luftvåben omfatter 18 ensædede samt 6 tosædede fly, med option på yderligere 12>24 stk. Aftalen omfatter desuden MBDA missiler og træning af 36 piloter fra Qatar, 100 teknikere og et antal efterretningsofficerer. Våbenpakke omfatter SCALP/Storm Shadow, Meteor og Exocet missiler.

FG 22/7/16 : Dassault leverede i alt 7 Rafale kampfly i den første halvdel af 2016, mens yderligere 76 fly er på bestilling. Leveringer omfattede 6 fly til det franske militær samt 3 tosædede kamptrænere til det egyptiske luftvåben, som nu har modtaget i alt 6 fly fra en samlet ordre på 24 enheder indgået 2015. Desuden blev det sjette Rafale M fly returneret til den franske flåde efter opgradering fra F1 til F3 software-standard. Frankrig har nu modtaget 146 af i alt 180 bestilte Rafale fly, mens yderligere 34 fly er på bestilling. Yderligere 42 fly er på bestilling til Egypten og Qatar, mens Dassault fortsat forhandler med Indien om levering af 36 fly til luftvåbnet. Produktionen i 2015 omfattede 8 Rafale fly, mindre end de normale 11 eksemplarer, mens et antal fly produceret til det franske militær blev omdirigeret til Egypten, som modtog de første 3 fly i 215 og det andet parti primo 2016. Udviklingen af Rafale fortsætter, hvor den tredje testaffyring af et MBDA Meteor BVR luft-til-luft missil blev gennemført i første halvdel af 2016. Missilet kommer i tjeneste som del af F3R opdateringen.

AFM 11/16 : Indien har indgået en fast kontrakt for anskaffelsen af 36 Dassault Rafale kampfly fra Frankrig 23/9/2016. Omfatter 28 ensædede og 8 tosædede fly til luftvåbnet, som produceres med deltagele af Dassault, MBDA og Thales. Den indiske kabinetskomité for sikkerhed havde godkendt købet 21/9/2016. Flyene vil blive leveret over 60 måneder fra 36 måneder efter kontraktindgåelse. Kontrakten omfatter desuden en modkøbsaftale på 50%, mens Frankrig skal sikre, at mindst 75% af flyene (27 stk.) er operationelle samtidig. Våbenpakke forventes at omfatte MBDA Meteor BVRAAM luft-til-luft missiler og Scalp krydsermissiler. Indien havde oprindeligt planer om at købe 126 Rafale fly efter typevalg 31/1/2012 som del af luftvåbnets Medium Multi-Role Combat Aircraft (MMRCA) konkurrence. Flere års frugtesløse forhandlinger fulgte indtil uenighed om lokal produktion i Indien og andre komplikationer førte til, at MMRCA-programmet blev annulleret 10/4/2015. I stedet blev det besluttet at indgå en direkte købsaftale på kun 36 Rafale fly for at imødekomme luftvåbnets presserende behov. Også disse forhandlinger trak i langdrag, primært pga. prisen, men en detaljeret aftale mellem de to landes regeringer blev indgået 25/1/2016. Prisforhandlingerne blev afsluttet maj 2016, hvilket muliggjorde indgåelsen af en endelig aftale.

FG 11/1/17 : Dassault leverede 9 nye Rafale kampfly i 2016, sammenlignet med 8 eksemplarer i 2015. Omfatter 6 fly til det franske militær samt 3 stk. til eksportkunden Egypten, som nu har modtaget 6 af de 24 bestilte fly. Typen er i tjeneste ved det franske luftvåben og flåden samt det egyptiske luftvåben, mens Qatar og Indien bestilte hhv. 24 i 2015 og 36 fly i 2016. Pr. 31/12/2016 havde Dassault ordrer på 110 Rafale fly, inkl. 32 stk. til det franske militær samt 78 fly til eksportkunder (18 til Egypten, 36 til Indien og 24 til Qatar). Dassault returnerede desuden 2 Rafale M fly til den franske flåde efter opgradering til F3 standard. Efter udfasningen af de sidste Dassault Super Etendard fly er Rafale nu flådens eneste kampfly. Flåden råder over i alt 39 Rafale M fly.

FG 8/3/17: Produktionen af Dassault Rafale kampfly kunne fortsætte et godt stykke ind i 2020'erne, da producenten forventer yderligere ordrer ud over de 110 allerede bestilte fly. Forhandler allerede med den franske regering om et femte produktionsparti, som kunne forøge det samlede antal fly til 225 eksemplarer. Til sammen har det franske luftvåben og flåden modtaget 148 Rafale fly, mens de sidste 32 fly leveres med en lav rate. Dassault leverede 6 eksemplarer til det franske militær i 2016, mens kun et stk. vil blive leveret i 2017, efterfulgt af 3 fly i 2018. Herefter vil der først blive leveret yderligere fly fra 2021. Men dette vil blive opvejet af eksportordrer for i alt 84 fly til Egypten, Indien og Qatar. Det egyptiske luftvåben har allerede modtaget 6 Rafale kampfly, mens yderligere 8 stk. vil blive leveret i løbet af 2017. De første af i alt 24 Rafale fly vil ankomme til Qatar 2018, mens Indien vil modtage sine 36 fly fra året efter. Men Dassault forventer at modtage ordrer for yderligere flere hundrede Rafale fly, både fra eksisterende kunder samt operatører af Mirage 2000 fly, som ønsker en opgradering. Indien har allerede indledte en proces for anskaffelse af 57 kampfly til flådens hangarskibe. En række europæiske nationer er aktivt ved at planlægge anskaffelsen af nye kampfly, inkl. Belgien, Finland og Schweiz. Sidstnævnte ønsker afløser for sine F/A-18C/D kampfly, men har tidligere opgivet planer om at anskaffe mindre Saab Gripen fly. I mellemtiden samarbejder Dassault med det franske anskaffelsesagentur DGA om at definere specifikationerne for F4-standard Rafale, som forventes at være klar mellem omkring 2023-24. F3R-standarden, som vil komme i tjeneste i 2018, omfatter bl.a. integration af MBDA Meteor BVR luft-til-luft missiler.

FG 10/1/19 : Dassault leverede i alt 12 nye Rafale kampfly i 2018, hvoraf 3/4 er tilgået eksportkunder. Dermed blev 9 fly leveret til internationale kunder, mens det franske militær modtog 3 stk. Desuden blev 2 opgraderede Rafale M fly returneret til tjeneste ved den franske flåde i løbet af 2018 efter modernisering til F3 standard. Det egyptiske luftvåben har modtaget i alt 20 Rafale fly fra ordre for 24 stk. Dassault sikrede sig desuden en ny ordre for 12 Rafale fly til Qatar sidste år, efter at landet havde udøvet en option som del af ordre for 24 fly. Vil dermed modtage i alt 36 eksemplarer. Dermed havde Dassault restordrer for i alt 101 Rafale fly ved udgangen af 2018, identisk med antallet 12 måneder tidligere. Heraf vil 73 fly blive bygget for eksportkunder, mens de sidste 28 stk. er på ordre til det franske militær. Eksportproduktionen vil omfatte de sidste fly til Egypten samt 36 stk. til det indiske luftvåben samt 36 til Qatar.

FG 4/3/19 : Dassault regner med at kunne sikre sig tiltrækkeligt med nye ordrer for Rafale kampfly til at holde gang i produktionen frem til mindst 2030. Producenten er ikke bekymret for en potentiel produktionspause med det næste-generation kampfly, som udvikles i samarbejde med Airbus. Yderligere 12 Rafale kampfly blev bestilt i 2018, hvormed i alt 101 eksemplarer var på bestilling ved udgangen af 2018. Heraf vil 70 fly tilgå eksportkunder som Egypten, Indien og Qatar, men Dassault regner med yderligere ordrer fra andre lande. Potentielle kunder omfatter Canada, Finland og Schweiz, hvor Rafale møder konkurrence fra europæiske og amerikanske rivaler. Belgien valgte dog Lockheed Martin F-35 kampflyet i 2018 fremfor Rafale produceret i Europa. Frankrig ønsker at anskaffe yderligere 30 Rafale fly frem til 2023, hvormed produktionen forventes at fortsætte i de næste 10 år. Men det fransk-tyske Future Combat Air System forventes først at ankomme om 2 årtier, hvor Dassault skal finde en løsning for perioden mellem 2030 og 2040. Dassault forventer at levere 26 Rafale fly i 2019, inkl. de første fly til Indien, som forventes overdraget i midten af året.

AFM 3/19 : Det franske forsvarsministerium har annonceret, at Dassault Aviation har fået tildelt en kontrakt for udvikling og integration af Rafale Standard F4 — den næste konfiguration af dette omni-rolle kampfly. Projektet, som formelt blev indledt ved Dassault Aviation's produktionsfaciliteter ved Bordeaux-Mérignac 14/1/2019, har som mål at validere F4 standarden i 2024, selvom nogle funktioner kunne være klar så tidligt som 2022. Udviklingen af Rafale programmet har omfattet implementering af en række standarder, hvoraf den seneste (F3-R) var blevet godkendt af det franske agentur for forsvarsanskaffelser DGA (Direction génerále de l'armement) okt. 2018. Standard F-3R omfatter ny software og hardware for at understøtte den fulde integration af Meteor BVRAAM missiler (beyond-visual-range air-to-air missile), Talios lasermåludpegningspod samt SBU-54 Hammer luft-til-jord modulært våben med terminal laserstyring. Standard 4 vil bringe yderligere forbedringer på 4 primære områder: konnektivitet og tilhørende netværksmodes, overlevelsesevne, våbenkapacitet samt operationelt beredskab/støtte.
   Konnektiviteten vil blive forbedret gennem nye satellit- og datalinks under flyvninger, kommunikationsserver samt software-defineret radio. Sensorforbedringer vil fokusere på RBE2 AESA-radarens (active electronically scanned array) luft-til-jord modes, mens Spectra selvforsvars- og modforholdssystemer vil tilføre nye kapaciteter for lokalisering af trusler samt jamming. Med hensyn til våben vil F4 give mulighed for nye MICA NG luft-til-luft missiler fra 2026 og frem, Hammer-ammunition på 1.000 kg samt en midtlivsopgradering af det eksisterende SCALP langtrækkende krydsermissil fra 2020. Desuden vil et nyt Prognosis and Diagnostic Aid System gøre det nemmere at planlægge vedligeholdelsen af flyene kombineret med en ny kontrolenhed til Safran M88 motorerne. Den nye produktionsstandard vil begynde at dukke op på produktionslinjen fra 2022 til 2025, mens de sidste 30 Rafale fly til Frankrig (bliver bestilt i 2023) leveres i F4 konfiguration. Det er ligeledes planlagt at bringe tidligere fly op på samme niveau. I alt 152 produktionsfly var blevet leveret til det franske forsvar frem til 21/1/2019 (58 Rafale B, 48 Rafale C og 46 M) foruden 23 stk. til Egypten. Det første Rafale fly til Qatar var blevet leveret ved Mérignac 6/2/2019.

FG 6/9/19 : Dassault Aviation leverede 10 Rafale kampfly til eksportkunder i løbet af de første 6 måneder af 2019, sammenlignet med kun 2 stk. i første halvdel af 2018. Restordrer for Rafale fly udgjorde 91 stk. ved udgangen af juni 2019, inkl. 28 til Frankrig og 63 stk. til internationale kunder. Antallet var faldet til 85 fly ved udgangen af aug. 2019. I den første halvdel af 2019 leverede Dassault de første 10 af i alt 36 Rafale fly til Qatar, mens yderligere 5 eksemplarer blev leveret aug. 2019. Desuden startede Dassault arbejdet på Rafale fly til F4-standard. Det egyptiske luftvåben modtog det sidste af i alt 24 Rafale fly juli 2019, mens Indien vil modtage det første af i alt 36 fly i 2019.

FG 7/1/21 : Dassault har nået sit mål med levering af 13 Rafale kampfly i 2020, som alle er blevet overført til eksportkunderne Indien og Qatar. I alt 26 eksemplarer var blevet leveret i 2019, inkl. de sidste fly til det egyptiske luftvåben. Qatar råder nu over 23 Rafale DQ/EQ kampfly fra en anskaffelse på i alt 36 stk. Regeringen i Doha har desuden option på en senere fordobling af flåden. Det indiske luftvåben modtog sine første 5 Rafale fly ved Ambala luftbasen juli 2020, men værnet vil modtage i alt 36 fly af denne type. Dassault havde en restordre for 62 Rafale fly pr. 31/1272020, hvilket er en reduktion på 13 stk. i forhold til 2019. Omfatter fly den Indien og Qatar samt det franske luftvåben og flåde. Potentielle nye kunder omfatter Finland og Schweiz, som begge nærmere sig en endelig beslutning vedr. nye kampfly. Desuden viste Grækenland interesse for anskaffelse af 18 Rafale fly ultimo 2020. Andre slutkandidater i Finland omfatter Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Eurofighter Typhoon, Lockheed Martin F-35A og Saab Gripen E/F, mens Schweiz evaluerer samme typer med undtagelse af Gripen. I alt 197 Rafale kampfly er nu i operationel tjeneste, inkl. 102 stk. ved det franske luftvåben.

SCW 9/2/22 : Den indonesiske regering indgik en hensigtserklæring for anskaffelsen af 36 Dassault Rafale kampfly 7/6/2021. De første 6 eksemplarer er nu blevet bestilt til det indonesiske luftvåben fra Dassault Aviation.

AFM 6/22 : De Forende Arabiske Emirater har formaliseret kontrakt for Rafale kampfly. Dassault Aviation har modtaget den første udbetaling til kontrakten for anskaffelsen af 80 Rafale kampfly til Emiraterne 19/4/2022, hvilket har formaliseret kontrakten og aftalen er officielt blevet optaget i producentens ordrebog. Kontrakten var blevet underskrevet 3/12/2021. Det emiratarabiske luftvåben bliver den første kunde udenfor Frankrig, som vil operere med Rafale kampfly til F4 standard og bliver ligeledes den største eksportkunde af typen. Dassault har haft en langvarig relation til Emiraterne, som tidligere har anskaffet en flåde af Mirage 2000 fly, som alle er blevet opgraderet til Mirage 2000-9 standard. Denne type er fortsat i tjeneste.

AFM 1/23 : Frankrig modtog i alt 152 Rafale kampfly mellem 1998 og 2018. Efter den nylige levering af 6 brugte fly til Grækenland er i alt 137 Rafale fly nu i tjeneste ved det franske luft- og rumvåben (FASF/French Air and Space Force/Armée de l'Air et de l'Espace) samt flåden (Marine Nationale), mens yderligere 4 eksmeplarer er dedikeret til forskellige testprogrammer, som udføres ved Istres (B301 og B302, tosædede modeller fra luftvåbnet, C101 ensædet model fra luftvåbnet samt M1, ensædet model fra flåden). Leveringerne til Frankrig blev midlertidigt afbrudt i 2018 for at frigøre industriel kapacitet til eksportkunder og for at overføre knappe finansielle ressourcer til andre projekter under det franske forsvarsministerium. Leveringen af de 40 fly fra det fjerde produktionsparti (tranche) forventes at blive genstartet i dec. 2022, som omfatter de sidste 28 fly fra den oprindelige kontrakt samt yderligere 12 Rafale fly bestilt for nylig til erstatning for 12 brugte fly solgt til Grækenland. De første få eksemplarer vil blive leveret i F3R Standard, men produktionen vil snart skifte til F4.1 versionen, som skulle opnå kvalificering primo 2023. Med det femte produktionsparti, som skal bestilles i 2023, vil anstallet af Rafale fly i tjeneste ved FASF fortsat vokse i løbet af dette årti, selv hvis yderligere 18 Rafale vil blive taget fra inventaret for levering som brugte fly, først til Grækenland (6 stk. frem til sommeren 2023) og derefter til Kroatien (12 stk.). Dette femte parti vil omfatte 42 Rafale fly: 30 stk. til erstatning for de aldrende Mirage 2000-5F jagerfly i tjeneste ved Luxeuil og Djibouti, samt yderligere 12 stk. til erstatning for 10 ensædede og 2 tosædede modeller solgt til Kroatien. Samtidig hermed er der blevet indledt et testforløb ved et dedikeret testcenter i Toulouse, Frankrig for at forlænge Rafale flyenes tjenestetid ud over de nuværende grænser.

SCW 10/1/23 : Dassault Aviation solgte i alt 92 Rafale kampfly i 2022, men chefen for det franske luft- og rumvåben (AAE) forventer et vanskeligt år i både 2023 og 2024. De Forenede Arabiske Emirater har bestilt i alt 80 Rafale fly, 6 stk. vil tilgå Grækenland, mens 6 andre skal leveres til Indonesien. Dette antal bestillinger er næsten dobbelt så højt som niveauet for 2021, hvor 49 Rafale fly blev bestilt, inkl. 37 stk. til eksport og 12 stk. til det franske militær. Dassault Aviation havde ikke solgt nogen Rafale fly i 2020. Problemet er, at den franske flåde af Rafale fly tvingende nødvendigt skal forstærkes af nye leveringer for at kompensere for tilbagetrækningen af Mirage 2000C jagerfly og det høje tempo af operationer. Dassault Aviation's produktionsfaciliteter ved Mérignac leverede et nye Rafale B kampfly [B359 til F3R standard) til DGA (Direction Générale de l'Armement (DGA/French Defence Procurement Agency). Denne tosædede Rafale model er del af Tranche 4-ordren for 60 fly, som var blevet indgået i 2009. Ordrebogen for Rafale omfattede pr. 31/12/2022 i alt 164 fly sammenlignet med 86 stk. pr. 31/12/2021. Tranche 4 omfatter fortsat 27 fly til levering samt 12 stk. som kompensation for 12 stk. leveret til Grækenland. Tranche 5-ordren vil blive annonceret i 2023. Med hensyn til eksportsalg forhandles der fortsat om en kontrakt på 16 Rafale fly til Colombia. Det franske luft- og rumvåben sendte Rafale F3R kampfly fra 30e Escadre de Chasse (EC-30(30th Fighter Wing) til Šiauliai luftbasen i Litauen nov. 2022.

SCW 9/12/23 : Det indonesiske forsvarsministerium annoncerede dec. 2023, at de første 12 af i alt 24 bestilte Rafale kampfly vil tilgå SkU12 ved Pekanbaru/Roesmin Nurjain i 2026. Enhedens Hawk Mk109/209 modeller vil blive overført til SkU1 ved Pontianak/Supadio. De sidste 12 Rafale fly vil på sigt erstatte Hawk flyene ved SkU1.

AFM 1/24 : Frankrig menes at have tilbudt Dassault Rafale kampfly til de tidligere sovjetrepublikken Kasakhstan og Usbekistan og har arbejdet på en salgskampagne i flere måneder. Salgsindsatsen er del af en bredere fransk indsats for at forstærke de bilaterale bånd med begge nationer, inkl. forøget eksport af naturgas, olie og uran. Usbekistan menes at have vist interesse for anskaffelsen af 24 Rafale kampfly, men regeringen undersøger en række muligheder. Mens den amerikanske regering skulle have blokeret et potentielt salg af T-50 Golden Eagle jettrænere til Usbekistan i 2015 pga. teknologiske sikkerhedsbekymringer, har landet anskaffet en række europæiske militærfly, inkl. 4 C295W transportfly foruden 11 H125M Fennec og 15 AS532AL Cougar helikoptere. Men disse er fortsat i undertal sammenlignet med russiske transportfly og helikoptere, mens frontlinjeelementet omfatter 38 MiG-29, 20 Su-25 og 20 Su-27 kampfly. Usbekistan trak sig formelt ud af den russisk-anførte CSTO-alliance i 2012, selvom anskaffelsen af vestlige kampfly fortsat ville være et betydeligt diplomatisk skifte. Som et CSTO-medlem er Kasakhstan fortsat tættere allieret med Rusland, men ønsker at udfase sine fly fra sovjettiden. Disse omfatter 120 Su-24, MiG-27, MiG-29 og MiG-31 jagerfly til offentligt salg, men omkring 2 dusin Su-30SM fly er ikke til salg. Kasakhstan råder over 8 C295 transportfly og har bestilt 2 A400M modeller, men forsvarsministeriet i Kasakhstan afviser rapporter om, at anskaffelsen af Rafale fly fra Frankrig er under overvejelser.

Typisk våbenlast:
4 GBU-12 laserstyrede bomber
4 MICA luft-til-luft missiler
2 Magic 2 luft-til-luft missiler
SCALP krydsermissiler
AM39 Exocet sømålsmissiler