Karl V

Spansk konge 1516 (Karl I; Carlos I), tysk romersk kejser 1519-56 (Karl V).

• La Bicocca, 1522
• Rhodos, 1522
• Pavia V, 1525
• Rom VI, 1527
• Wien I, 1529
• Tunis III, 1535
• Preveza, 1538
• Boulogne, 1544
• Mühlberg, 1547
• Sievershausen, 1553
• Saint-Quentin I, 1557
• Malta I, 1565

Karl V, som spansk konge, Karl I. Tysk kejser 1519-56, søn af Filip af Østrig og Ferdinand den Katolskes datter Johanne, blev opdraget i Nederlandene, hvor han var født, og forblev siden af nationalitet Nederlænder. Ved faderens død arvede han Østrig og Nederlandene, ved morfaderens død 1516 overtog han desuden regeringen i Spanien med dets italienske og amerikanske besiddelser, og 1519 valgtes han til tysk konge, kejserkronedes i Aachen 1520. Han herskede således over et rige, hvis størrelse ikke var set siden Karl den Stores dage; hertil kom, at hans 4 søstre ægtede fyrster i andre europæiske lande. Denne mægtige vælde hav for Karl den habsburgske huspolitik en verdensomfattende karakter; ivrig rettroende ville han genrejse kejserdømmet som beskyttelse mod vantro og kættere. Hans hovedmodstander var Frankrig, med hvis konge Frans I han førte 4 krige om besiddelsen af Italien (1521-26; 1526-29; 1536-38; 1544-46), som det lykkedes ham at hævde; desuden kæmpede han mod tyrkerne og med barbarerne i Tunis og Algerie. I Spanien fremkaldte han en økonomisk opgang, men virkede til at fremme den højspændte verdenspolitik, der siden voksede landet over hovedet. Uheldigst var hans politik i Tyskland. Det stærke nationale og religiøst-humanistiske røre her gjorde opgaven yderst vanskelig for en kejser; Karl som ikke-tysker var ude af stand til at lede bevægelsen, og i religionsspørgsmålet fulgte han væsentlig hensynet til en egen magt. han øsnkede at bevare freden længst muligt og arbejdede efter rigsdagene 1521 og 1530 på at få sammenkaldt et koncil; da dette skete 1545, udbrød dog den schmalkaldiske krig, og lykken vendte sig til sidst mod Karl, der 1555 måtte slutte freden i Augsburg. Træt og syf nedlagde han samme år regeringen i nederlandene, næste år i Spanien og som kejser. Sine sidste år levede han på et lille slot ved klosteret San Juste i Spanien. – Karl var ikke nogen ringe politiker, men hans personlighed manglede ganske den glød og vicacitet, som skulle have forenet hans riges mange nationer i begejstring for ham. Angrebe på hans katrakter er stærkt overdrevne; hvad angår hans ofte betonede utyske politik, må det indrømmes, at næppe nogen tysk fyrste havde kunnet udrette mere end han. (HK5/1922)