Gustaf 2. Adolf |
||
Sverige, 1594-1632 | 13.09.14 | |
|
Konge af Sverige 1611-32; søn af Karl 9. Blev konge midt under krige med Danmark, Rusland og Polen; sluttede 1613 fred med danskerne, af hvem han løskøbte fæstningen Älvsborg ved Kattegat, 1617 med Rusland, hvorefter Sverige ejede alt land omkring Finske Bugt, og 1629 med Polen; Sverige beholdt Livland og vigtige preussiske havne. Deltog som protestanternes redningsmand fra 1630 i Trediveårskrigen i Tyskland; sejrede ved Breitenfeld nord for Leipzig 1631, indtog München 1632, men standsedes ved Nürnberg og faldt i et uafgjort slag ved Lützen. De store sejre skyldtes hans personlig-hed, trænede tropper, der var udskrevet på grundlag af almindelig værnepligt, og den svenske våbenfabrikation. Sverige var nu en stormagt. Gustaf II Adolf (1594-1632), svensk konge 1611-32, søn af Karl (IX) og Christina af Holsten-Gottorp. Under Johan Skyttes vejledning fik prinsen en udmærket uddannelse og kom tidligt ind i politik. I Kalmarkrigen var han meget virksom, indtog 26. juni 1611 Kristianopel og overtog efter faderens død (30. oktober samme år), skønt kun 16 år gammel, 26. december som myndig regeringen. Under den fortsatte krig var Gustaf nær ved at drukne ved Wittsjö, og kun med store ofre købtes Knäred-freden 1613; særlig tyngende var indløsningen af Elfsborg. Gustaf kunne nu samle sin kraft mod Rusland, en krig som også var arvet efter faderen, Nofgorod faldt, og et svensk herredømme syntes under opsejling i Nord-Rusland, da huset Romanofs tiltræden atter gengav russerriget dets fasthed. Dog opnåede Gustaf ved Stolbova-freden 1617 Keksholms Len og Ingermanland, hvorved Finlands grænser beskærmedes. De følgende fredsår viser Gustafs storhed som regent. Støttet af vennen Axel Uxenstierna, hvis kolde kløgt ypperligt supplerede kongens flammende genialitet, gennemførte Gustaf en omformning af Sveriges forvaltning.+++(HK4/1922) |
|