Elleve
dage efter at være marcheret ind i Sachsen, erobrede feltmarskal
greven af Tillys
hær fra Det tysk-romerske Rige (Ferdinand
II) Leipzig, den 15. september 1631. Den katolske invasion af Sachsen
havde fået Johan
Georg I, kurfyrste af Sachsen, til at slutte sig til den svenske hær
under Gustaf
II. Den kombinerede protestantiske hær (26.000 svenskere, 16.000
sachsere) ilede sydpå over Elben for at opfange Tilly. Den 18. september
nåede denne styrke Breitenfeld, ti km nord for Leipzig. Tilly, som
var underlegen med flere tusinde mand, håbede at kunne modstå
fjenden bag byens barrikader. Men hans næstkommanderende, general
grev Gottfried
zu Pappenheim forpligtede den katolske hær til et større
slag lige nord for Leipzig (og øst for Breitenfeld) samme dag.
Kl. 9:00 på en varm og blæsende morgen,
rykkede Tilly frem mod Breitenfeld, med hans infanteri på midten
og kavaleri på begge fløje. På hans højre fløj
ramte Pappenheims kavaleri den protestantiske højre flanke (kommanderet
af general Johan
Banér) men blev stoppet af en dygtig svensk opstilling af skiftevise
firkanter af ryttere og infanteri. Men på den katolske højre
fløj angreb de kejserlige ryttere under grev Fürstenberg
sachserne foran dem og slog dem på flugt. Johan Georgs uerfarne
tropper flygtede i panik. Kurfyrsten selv red 24 km østpå
til Eilenburg. Men Gustaf vendte sit svenske infanteri for at forsegle
denne breche i hans venstre flanke (som var under feltmarskal Gustaf
Horn). Imens fortsatte hans veltrænede musketerer med at hælde
geværsalver mod de kejserlige med tre gange hurtigheden og effektivitet
af Tillys returild. Denne kraftige volumen fik alle angreb fra det katolske
kavaleri til at bryde sammen gennem syv timer. Derpå bragte den
svenske konge, sidst på eftermiddagen, sin reserve på tusinde
ryttere frem for at anføre et voldsomt modangreb. Dette angreb
på den nu udmattede kejserlige hær splintrede deres linjer.
Tilly selv blev såret i nakken, brystet og højre arm. Hans
hær satte i en pludselig flugt og led svære tab i en energisk
forfølgelse fra svenskerne. Kun en hårdt kæmpende bagtropaktion
af Pappenheim forhindrede flugten i at blive værre end den var.
Tolv tusinde kejserlige faldt ved Breitenfeld og på den blodige
vej tilbage til Leipzig. Yderligere 7.000 gik tabt ved tilfangetagelse,
samt alle 20 pjecer artilleri. Protestantiske tab var mindre end 3.000,
og mindre end en tredjedel af disse var svenskere. Leipzig var nu uholdbar
for den katolske hær. Den følgende morgen begyndte Tilly
en retræte mod nordvest til Halle.
Slaget ved Breitenfeld markerede et vendepunkt under
Trediveårskrigen. Det var den første større protestantiske
sejr og forstærkede som sådan modstanden mod det katolske habsburgs
styre over hele Europa. Det etablerede også Gustaf som den førende
militære kommandør i sin tid. Den svenske konge, kaldet Gustaf
Adolf, delte nu sine styrker. Johan Georg I samlede sin overstadige sachsiske
styrke og sendte dem ind i Böhmen under baron Hans Georg von Arnim.
Pragh blev besat den 15. november. Imens marcherede Gustaf selv mod sydvest
gennem Erfurt og Wurzburg ind i Pfalz.