Efter
hans tilbagekomst til Sverige i 1714, arbejde Karl
XII febrilsk på at genopbygge hans lands militære styrke.
I 1718 var den 36 år gamle monark stærk nok til at invadere
Norge, som da var en dansk besiddelse. Sidst på året lagde
han Fredrikshald (Halden) under belejring, nær den nuværende
norsk-svenske grænse. Men den 11. december blev Karl dræbt
af et skud, mens han inspicerede sine troppers frontlinje. Den svenske
hær hævede straks belejringen.
Den svenske krone overgik derefter til den afdøde
konges søster, Ulrika
Eleonora, og hendes gemal, Frederick
I af Hessen-Kassel. De nye herskere var ude af stand til at klare
den koalition, som havde samlet sig mod deres nation: Rusland (Peter
I), Preussen (Frederick
William I), Polen og Sachsen (August
II), og Danmark (Frederik
IV). I 1720 og 1721 afsluttede Sverige og dets modstandere den Store
Nordiske Krig. Sverige opgav Stettin og det vestlige Pommern til Preussen
og dets baltiske lande, som var blevet erobret af Gustav
II hundrede år tidligere, til Rusland. Krigens vigtigste resultat
var tilintetgørelsen af Sveriges dominans Østersøen
og Ruslands ledsagende fremkomst som en europæisk magt.