Trods hans knusende nederlag ved Linköping i 1598, opgav Sigismund III, konge af Polen, aldrig sit krav på Sveriges trone. Ved Trediveårskrigens udbrud i 1618 tog Sigismund side med de katolsk-habsburgske styrker fra Det tysk-romerske Rige. Gustaf II af Sverige, som endnu ikke var en aktiv deltager i selve den bitre konflikt, marcherede mod den polsk besatte havneby Riga. Den svenske styrke nåede frem i august 1621 og belejrede byen, men var ikke i stand til at erobre den fra den hårdt kæmpende garnison. Ikke desto mindre opretholdt Gustaf sit angreb og fremtvang den 11. september en breche i byens mure. Svenskerne trængte frem og gik ind i Riga for at modtage dets overgivelse fire dage senere. Med polakkerne fordrevet fik byen skænket selvstyre. Ni år senere landsatte Gustaf en svensk hær på Pommerns kyst for at gå ind i Trediveårskrigen på de anti-kejserlige protestantiske styrkers side.