Paris II

Frankrig

Fransk-tyske Krig, 1870-71

Det overvældende nederlag og tilfangetagelsen af Napoleon III ved Sedan den 2. september viede det andet franske rige til undergang. To dage senere blev det tredje republik, domineret af Léon Gambetta og general Louis Trochu, udråbt i Paris. Men den nye regering var ude af stand til at ændre krigens retning. De tyske hære under den preussiske konge Wilhelm I strømmede frem for at belejre Paris – Meuse-hæren (kronprinsen af Sachsen) mod nord, III armé (kronprins Frederick William) mod syd. Omringningen blev fuldført nær Versailles den 20. september. Selvom Trochu havde flere tropper til sin rådighed inde i byen end de 146.000 mand general Helmuth von Moltke havde til angrebet, accepterede den franske general passivt belejringen. Den 8. oktober foretog Gambetta en dramatisk flugt fra Paris ved hjælp af en ballon for at samle støtte i provinserne. Fæstningen ved Metz, 285 km nordøst for Paris, holdt ud mod en lignende belejring indtil den 27. oktober da marskal Achille Bazaine pludseligt overgav garnisonen på 170.000 mand. Bazaine blev senere stillet for en krigsdomstol, dømt og fængslet for forræderi. Moltke blev gjort til greve for sin del af aktionen.
   Den 29. november indledte Trochu sit første forsøg på at bryde gennem de preussiske linjer. Kaldt det store udfald, nåede angrebet til den anden side af Marne-floden mod sydøst inden det blev slået tilbage. Franske tab udgjorde 5.236; preussiske 2.091. Igen den 21. december angreb franskmændene belejringslinjerne, denne gang i Bourget-regionen mod nordøst. Trochus mænd blev tvunget tilbage med en tab på mere end 2.000; preussiske tab var mindre end 500. De preussiske kanoner som omringede Paris, åbnede et bombardement af byen den 27. december. De omkring 12.000 granater som faldt i løbet af de næste tre uger krævede 97 liv og sårede 278 andre. I midten af januar var den franske modstand i provinserne blevet knust. Med kun ottes dages forsyninger af mad tilbage kapitulerede Paris den 28. januar. Belejringen havde kostet 28.450 franske militære tab, hvoraf mindre end 4.000 var blevet dræbt. Den provisoriske republikanske regering accepterede fredsbetingelserne den 1. marts. Imens den 18. januar, i Spejlsalen på Versailles, var Wilhelm I blevet udråbt til kejser af Tyskland. De tre succesfulde krige på seks år, arrangeret af jernkansleren Otto von Bismarck, havde støbt et rige baseret på kongedømmet Preussen.