Den 1. marts
stemte Nationalforsamlingen under den tredje republik for at afslutte
Den fransk-tyske
Krig, accepterede fredsbetingelserne som omfattede en ydmygende to
dage lang preussisk besættelse af Paris og flytningen af regerings-sædet
til Versailles. Hele byen Paris, inkl. de fleste medlemmer af Nationalgarden
(som primært var sammensat af parisiske arbejdere) var forenet i
opstand mod forsamlingen. Den nye regering tog skridt til at undertrykke
oprørerne, som gik ind for en fortsættelse af fjendtlighederne.
Den 18. marts afsendte Adolph
Thiers, den tredje republiks øverste minister, tropper for
at afvæbne Nationalgarden og erobre kanoner på Montmartre,
som var modstandscenteret. Men der og over hele resten af byen nægtede
størstedelen af de regulære tropper at bruge magt og fraterniserede
med oprørerne. Thiers flygtede til Versailles og beordrede sine
tropper til at trække sig tilbage fra Paris, hvilket efterlod byen
under kontrol af Nationalgardens centralkomité. Komitéen
styrede Paris indtil den 28. marts hvor den trak sig tilbage til fordel
for en folkevalgt kommune.
I begyndelsen af maj begyndte tyskerne at løslade
tusinder af franske krigsfanger, hvoraf mange skulle hjælpe med
generobringen af Paris. Den 21. maj begyndte den reorganiserede franske
hær, under marskal Comte
de MacMahon, det endelig angreb på byen. Omkring 30.000 nationalgardister
og det uorganiserede men modige borgerskab kæmpede fra bag barrikader
i gaderne. Efter syv dages voldsomme kampe, den såkaldte blodige
uge, ryddede de 130.000 regeringstropper Paris gade for gade. Generobringen
af byen kostede regeringen livet på 83 officerer og 790 menige,
men kommunen mistede mellem 20.000 og 30.000 mand, hvoraf størstedelen
blev summarisk henrettet. (Kun 2.500 var døde unde den Franske
Revolutions terror næsten hundrede år tidligere). Under de
militære retssager, som fandt sted efter kampene, blev yderligere
10.000 til 20.000 kommunister fængslet og et lille antal af dem
blev også henrettet. Der blev påført byen større
skade end i nogen krig (Tuileries-paladset blev ødelagt). Den tredje
republik havde betalt en høj pris for sin sikkerhed.
Kommunarderne
ødelægger og brænder Hotel de Ville i Paris 1871.