Léon Michel Gambetta
Fransk politiker (af genovesisk byrd). Oprindeligt jurist. 1860 advokat i Paris, deltog ivrigt i oppositionen mod Napoleon IIIs regimente, bl.a. som sagfører i politiske processer, og vandt ry som radikal taler. Blev 1869 valgt ind i den lovgivende forsamling og bekæmpede miniteriet Ollivier. Advarede 1870 mod en letsindig krigserklæring, men stemte for krigsbevillingerne. 4. september 1870 ivrig for revolutionen og republikken. Gik sammen med Trochu, Favre, Simon og Ferry ind i den nationale forsvarsregering. Gik 7. oktober i luftballon op fra det belejrede Paris for at overtage ledelsen af regeringsdelegationen i Tours og udfoldede her (udmærket støttet af Freycinet) med næsten diktatorisk magt en voldsom energi for at genskabe forsvarsvæsenet og om muligt jage tyskerne ud af landet. Da alle forsøg mislykkedes, Paris overgav sig og i fredsønskerne landet over kom stærkt frem, indvilgede han i våbenstilstanden (jan. 1871) og i indkaldelse af en nationalforsamling, men nedlagte i februar sit embede. Som medlem af Nationalforsamlingen stemte han imod freden og nedlagde sit mandat, men lod sig i juli indvælge igen ved et suppleringsvalg. Fører for yderste venstre, angreb monarkisterne og særlig bitert bonapartisterne, der bar ansvaret or den ulykkelige krig. Foretog store agitationsrejser for at vinde folket for republikken og hindre en monarkistisk forfatning, en tid lang ivrig modstander af Thiers (le sinistre vieillard), der imod Gambetta holdt på, at Nationalforsamlingen skulle bestemme Frankrigs forfatning, og kaldte Gambetta fou furieux; men snart indså Gambetta, at øjeblikkelige nyvalg sandsynligvis ville give monarkisterne flertal, og sluttede sig nærmere til Thiers, grundede avisen République française og forfægtede heri den opportunistiske politik, der med opgivelse af de radikale demokratiske men uigennemfærlige krav gik ud på lidt efter lidt, med benyttelse af omstændighederne, at grundlægge en solid republikansk politik.+++ (HK4/1922)