Genghis (Jenghiz) Khan
Mongolsk hærfører; født Temujin. Fader til Juji, Ogadai (Ogotai), Jagatai og Tului.
- Taraori, 1192
- Mongolske Krige, 1214-1402
- Peking I, 1214
- Khojend, 1219
- Bukhara, 1220
- Samarkand, 1220
- Herat I, 1220-21
- Merv, 1221
- Bamian, 1221
- Indus-floden, 1221
- Kalka-floden, 1223
- Kiev I, 1240
- Cracow, 1241
- Liegnitz I, 1241
- Mohi, 1241
- Baghdad I, 1258
- Ain Jalut, 1260
- Kyushu, 1281
Djingiz-Khan (Djengiz-Khan), egentlig Temudjin (1162-1227), mongolsk erobrer, søn af Jisugai Bahadur, en mægtig kriger sødøst for Bajkalsøen. 13 år gammel mistede Djingiz sin fader, måtte først undertvinge en række oprørske horder, derpå normadefolkene i Amurlandet, og 1203 stod alle mongolstammer under ham. Djingiz gik nu mod de tyrkiske stammer, som besejredes, og 1206 anog han på en stor forsamling af de mægtigste mongolhøvdinger navnet Djingiz, dvs. mongoslk Tsjingis-Khan, den mægtige fyrste. I Nord-Kina overvandt Djingiz tartardynastiet Kin, hærgede landet og erobrede Peking 1215; drog derpå mod Turkestan 1212, gjorde Khovaresmien til en ørken, plyndrede Bukhara, Khiva og Samarkand, hærgede Persien og provinserne Lahore og Pechawar i Indien. 1222 trængte mongolerne over Kaukasus frem til Krim, og Djingiz' søn Tsjutadjin slog de russiske fyrster ved Kalkafloden 1223, men Djingiz selv drog 1225 mod øst mod riget Tangut vest for Peking og døde der. Djingiz nærede en fatalistisk tro på sin egen mission, men var i øvrigt en rå kriger, hensynsløs og beregnende, ganske blottet for følelser. (HK3/1921)