I efteråret 1221 havde Genghis Khan's mongolske horde løbet praktisk talt hele det tidligere Khwarizm Rige i det centrale Asien over ende. En af de mongolske kolonner trængte vestpå ind i det moderne Iran, mens en anden hærgede vest for det Kaspiske Hav. Den store Khan selv vendte sig nu med 40.000 mand mod sydøst i sin søgen efter den afdøde Shah Mohammeds søn Jalal-ad-Din, som havde rejst en ny Khwarizm-hær for at modsætte sig de mongolske erobrere. Genghis red ind i Afghanistan, hvor han fandt sin rute blokeret af den trodsige by Bamian i passet mellem Hindu Kush til venstre (øst) og Koh-i-baba til højre (sydøst). Mongolerne lagde byen under belejring. Under denne operation blev den unge sønnesøn (søn af Ogadai) til Khanen dræbt under byens mure. Med koldt raseri beordrede den mongolske høvding et nådesløst angreb på Bamian. Trods svære mongolske tab, blev byen erobret. Alt menneskeligt liv blev udryddet og bygningerne blev brændt ned til grunden. Selv mongolerne kaldte Bamian for sorgens by. Genghis Khan genoptog sin forfølgelse af den muslimske hær under Jalal-ad-Din.