Efter deres koldblodige ødelæggelse af khwarizm-byerne Bukhara og Samarkand, i det nuværende Usbekistan, strømmede Genghis Khans mongoler sydvest på ind i det nuværende Afghanistan. Den blomstrende by Herat, på handelsruten fra Indien til Mesopotamien og Europa, overgav sig næsten med det samme til Tului, erobrerens yngste søn. Men de mongolske beboere gjorde snart opstand og dræbte den nyligt udnævnte mongolske guvernør, og smed besættelsesstyrken ud. En stærkere mongolsk hær vendte tilbage for at angribe byen. I seks måneder modstod Herat belejringen – mongolerne var frygtløse ryttere på åbent land men svage med hensyn til den nødvendige udrustning og dygtighed til at svække en befæstet by. Men til sidst blev Herat tvunget til at kapitulere igen, i 1221. Praktisk alle mænd, kvinder og børn faldt for sværdet som et eksempel for andre, som måske ville forsøge at modsætte sig en mongolsk hær.