Caldiero II
Italien

Napoleonskrigene, 1805 06.05.16

Et af hovedmålene for den franske fremrykning til Donau neden for Ulm var at fremtvinge en generel tilbagetrækning af de 3 østrigske hære under den hellige romerske kejser Franz II. Hver af de tre blev kommanderet af en broder til kejseren – ærkehertug Ferdinand ved Ulm, ærkehertug Johan i Tyrol, ærkehertug Karl Ludvig i det nordlige Italien. Mens Napoleon I selv ledte fremrykningen mod sydøst gennem Tyskland, sendte han marskal Michel Ney med 7.500 franske tropper og en bayersk styrke til at presse sydpå mod Johans 40.000 tropper. Samtidig skulle marskal André Masséna med en armé på 37.000 mand angribe østpå og fortrænge Charles 50.000 tropper ud af Italien.
   Den dygtige Karl, som forudså presset mod hans stilling, foretog et ødelæggende angreb den 30. oktober 1805 mod franskmændene ved Caldiero, 8 km øst for Verona. Massénas tropper slog angrebet tilbage men slaget gav østrigerne tid til at sende deres bagagetræn østpå. Fra Caldiero pressede Masséna ubønhørligt østpå, mens Karl kun udkæmpede bagtropaktioner. Da ærkehertugen nåede Tagliamento-floden, nær hovedet af Adriaterhavet, gjorde han holdt længe nok til at dække Johans tilbagetrækning fra Tyrol. Begge de østrigske hære fortsatte deres tilbagetrækning til hvad der nu er Ungarn. Imens faldt kejserens styrker langs Donau tilbage til Wien og længere væk.