Ulm

Baden-Württemberg, Tyskland

Napoleonskrigene, 1805

Den to år lange inaktive krig mellem Storbritannien (George III) og Frankrig (Napoleon I) brød ud i flammer i 1805, da Østrig, Rusland, Sverige og Neapel dannede den tredje koalition mod Frankrig. Spanien tog Frankrigs side. Da østrigske tropper, under den overordnede kommando af den tysk-romerske kejser Franz II, begyndte at samle sig i Tyrol og det nordlige Italien, besluttede Napoleon at angribe dem gennem det sydlige Tyskland. Den franske kejser vendte Kanalkysten og hans truende invasion af England ryggen og sendte sin Grande Armée på march den 27. august. Fire uger senere krydsede franskmændene Rhinen og drejede sydøst på mod Donau.
   Imens var en østrigsk offensiv, under ærkehertug Ferdinand (broder til kejser Franz II) men anført af general baron Karl Mack von Leiberich, trængt ind i Bayern. Idet han forventede, at Napoleon ville komme ud gennem Schwartzwald, koncentrerede Mack sine tropper ved Ulm, på den øvre Donau. Her afventede han ankomsten af en russisk hær som kom op gennem Donau-dalen. Men den 7. oktober erfarede Mack, at Napoleon var ved at krydse floden bagved ham (nede af strømmen), og således afskære hans forbindelseslinjer med Wien. Med den russiske hær under general Mikhail Kutuzov for langt væk til at hjælpe, prøvede Mack at skære sig vej tilbage. Men Napoleon svingede størstedelen af sine 200.000 tropper vestpå efter at have krydset Donau og begyndte at føre sine kolonner sammen ved Ulm. Nord for floden kæmpede marskal Michel Neys VI korps sig vej ind i Elchingen den 14. oktober for at holde broen over Donau her åben, således at Napoleon kunne flytte flere tropper nord for floden (Ney blev senere gjort til Duc d'Elchingen).
   Østrigerne faldt tilbage ind i Ulm. Nogle divisioner, inkl. ærkehertugen selv, undslap mod nord eller syd. Men Mack var fanget. Den 20. oktober overgav han formelt sine 20.000 tropper. I alt havde kampagnen kostet østrigerne mere end 50.000 mand, hovedsagelig fanger, fra deres oprindelige hær på 72.000. Napoleon vendte nu mod øst for at møde Kutuzov, som var rykket så langt vestpå som til Inn-floden. Men til søs led den franske flåde et katastrofalt nederlag ud for Spaniens kyst.