Jean Lannes |
||
Frankrig, 1765-1809 | 06.03.13 | |
Fransk marskal. Chef for 5. korps 1805-06, 2. korps 1809. Dræbt i 1809 under slaget ved Aspern-Essling.
Lannes, Jean, Hertug af Montebello, marskal af Frankrig. Fransk heltherre, stod som dreng i farverlære, 1792 menig soldat, 1795 oberst, men samme år afskediget. Frivillig deltager i det italienske felttog 1796, vakte ved sit mod og sin dygtighed Bonapartes sympati og blev atter oberst og 1797 brigadegeneral. Fulgte 1798 Bonaparte til Ægypten og 1799 tilbage til Frankrig og hjalp med ved Brumaire-statskuppet. Var med ved Montebello og Marengo. 1804 marskal og hertug af Montebello. Deltog i krigene mod Østrig (1805 Austerlitz), Preussen og Rusland (1806-07) og atter mod Østrig 1809. I slaget ved Aspern fik han begge ben knust af en kanonkugle og døde kort efter i Wien. (HK6/1923) |