Saragossa II
Aragonien, Spanien

Zaragoza
Napoleonskrigene, 1808-09 14.07.16

Efter at have slået Østrig, Preussen og Rusland ud af krigen på 18 måneder, i 1805-07, skulle Napoleon I kun kappes med Storbritannien i sin jagt på herredømmet over Europa. For at lukke af for britisk handel med Kontinentet, besatte den franske kejser Portugal i slutningen af 1807 og narrede året efter kong Charles IV til at frasige sig den spanske trone. Derpå hidkaldte han sin ældre broder, Joseph, fra Neapel for at blive konge af Spanien. Størstedelen af det spanske folk rejste sig straks i oprør, hvilket indledte den såkaldte Iberiske Halvøkrig. Da byen Saragossa, på Ebro-floden 275 km nordøst for Madrid, gjorde modstand mod det nye styre, lagde marskal Francois Lefebvre byen under belejring, i juni 1808. Garnisonen kæmpede stædigt tilbage, og da en stor fransk hær kapitulerede ved Bailén i juli, blev belejringen hævet.
   Efter at marskal Jean Lannes slog en spansk styrke på flugt ved Tudela den 23. november, vendte de slagne tropper tilbage til Saragossa. I december vendte franskmændene, kommanderet af marskal Bon Adrien de Moncey og Édouard Mortier, tilbage for at angribe Saragossa. Igen gjorde den spanske garnison modstand, under ledelse af general José de Palafox y Melzi (senere hertug af Saragossa). En af de heroiske personer i forsvaret var den halvlegendariske Jomfruen af Saragossa, som indtog sin sårede elskedes plads på fæstningsvoldene (mindet i Byrons Childe Harold). Men belejrerne ved stædigt ved. Lannes overtog den franske kommando den 22. januar 1809 og den 20. februar stormede hans tropper ind i byen og modtog dens overgivelse.