George II

Georg I, konge af Storbritannien og Irland 1727-60 og furfyrste af Hannover. Søn af George I, gift med Karoline af Ansbach (1705), en intelligent og politisk interesseret dame, hvem han var oprigtig hengiven og som indtil sin død 1737 beherskede ham fuldstændig. George kæmpede tappert i Den Spanske Arvefølgekrig (1701-13) og vandt senere ved sin koldblodighed sejren ved Dettingen (1743) i Den Østrigske Arvefølgekrig. George var som regent ikke dygtigere end faderen, til hvem han stod i et ligefremt hadefuldt forhold; men ligesom denne lod han Walpole styre, indtil folkestemningen i overensstemmelse med ham selv krævede en mere krigerisk politik, der også gennemførtes af Lord Garteret, Georges yndling. Parlamentarismens magt under George viser sig også ved, at han 1757 måtte tage William Pitt den Ældre til premierminister, skønt denne var hans personlige uven. Georges ældste søn Frederik døde 1751; en datter, Louise, var gift med Frederik V af Danmark. (HK4/1922)

• Porto Bello, 1739
• Mollwitz, 1741
• Dettingen, 1743
• Toulon II, 1744
• Kong George's Krig, 1744-48
• Louisbourg I, 1745
• Fontenoy, 1745
• Prestonpans, 1745
• Culloden Moor, 1746
• Finisterre Kap I, 1747
• Lauffeld, 1747
• Finisterre Kap II, 1747
• Minorca I, 1756
• Lobositz, 1756
• Hastenbeck, 1757
• Crefeld, 1758
• Minden II, 1759
• Warburg, 1760
• Burkersdorf, 1762

Hustru:
Karoline af Ansbach

Børn:
Frederik (død 1751)
Hertugen af Cumberland
Louise