|
Med
den tysk-romerske kejser Karl
VIs død, var den mandlige linje af østrigske habsburgere
uddød. Efter betingelser af en tidligere aftale (Pragmatiske Sanktion),
besteg Karls datter, Maria
Theresia, ærkehertuginde af Østrig, dronning af Böhmen
og Ungarn og hustru til Frans af Lorraine (kommende Frans
I), tronen. Hendes ret til at herske blev straks udfordret af kravene
fra tre mænd - Karl
Albert, kurfyrste af Bayern; Philip
V, konge af Spanien; og August
III, konge af Polen (og kurfyrste af Sachsen). Situationen blev kompliceret
af kravene fra Frederick
II, den Store, af Preussen (tidligere kurfyrstendømmet Brandenburg)
på den østrigske besiddelse af Schlesien, som omfattede Oder-dalen.
Den 6. december 1740 marcherede Frederick over grænsen ind i Schlesien
med 30.000 veltrænede preussiske tropper (arven efter hans fader
Frederick
William I). Han besatte snart størstedelen af provinsen. Dette
magtgreb indledte den Første schlesiske Krig.
I begyndelsen af 1741 udsendte Maria Theresia en østrigsk
hær på 20.000 mand under feltmarskal grev Wilhelm
von Neipperg for at fordrive preusserne. Ved Mollwitz (i det nuværende
sydvestlige Polen) udfordrede Neipperg Frederick den 10. april på
en sneklædt mark. Frederick, som kommanderede en styrke af lignende
størrelse denne dag, havde en overlegenhed i infanteri men Neipperg
en fordel med kavaleri. Preusserne havde også 60 feltkanoner mod
østrigernes 18. Da det preussiske artilleri åbnede slaget,
angreb Neippergs kavaleri Fredericks ryttere placeret på den højre
fløj og slog dem på flugt. Frederick, som havde placeret
sig på denne flanke, blev fejet ud af slaget. Men da østrigerne
prøvede at ride det fjendtlige infanteri ned, fandt de at preusserne
havde trukket sig tilbage i en vinkel som gav fodsoldaterne et død-bringende
skudfelt. Fem gange angreb østrigerne og hver gang blev de afvist
af præcis musketild, ledet af feltmarskal grev Kurt
von Schwerin. Derpå rykkede det preussiske infanteri frem, idet
de skød dobbelt så hurtigt som deres fjende. (Denne rate
blev gjort muligt ved brug af en ladestok af jern, i modsætning
til den af træ som var i almindelig brug på det tidspunkt).
Den modstående østrigske fløj (Neippergs venstre)
blev overlappet og hele linjen rullet op. Neipperg trak sig tilbage under
dække af mørket og efterlod 5.000 døde, sårede
og tilfangetagne på slagmarken. Frederick led kun halvt så
mange tab.
Slaget ved Mollwitz var den eneste større aktion
i 1741, men den førte til en større krig. Frankrig (Louis
XV), Spanien (Philip V) og Bayern (Karl Albert, som gjorde krav på
at være kejser Karl VII) sluttede sig til Preussen, mens Storbritannien
(George II),
Holland og Sardinien (Savoyen) allierede sig med Østrig og Det
tysk-romerske Rige. Den Østrigske Arvefølgekrig begyndte
således med at en fransk-bayersk hær invaderede Böhmen,
hvor general Comte Maurice
de Saxe erobrede Prag den 26. november. Som svar herpå forberedte
en østrigsk hær under feltmarskal grev Ludwig
Khevenhüller sig på at rykke ind i Bayern.
|
|