Hertug Bernhard

 
Tyskland, 1604-36 29.07.12

Hertug af Sachsen-Weimar. Allerede fra 1622 deltog Bernhard i Trediveårskrigen og blev 1625 oberst i Christian IVs tjeneste. Da Gustaf Adolf landede i Tyskland, sluttede Bernhard sig straks til ham og blev oberst for hans livregiment. Han deltog med stor tapperhed i stormen på Waldsteins lejr ved Nürnberg og førte ved Lützen (6/11 1632) venstre fløj af Gustaf Adolfs hær. Da kongen var falden, overtog Bernhard kommandoen, førte hæren til den afgørende sejr og fordrev inden årets udgang Waldstein fra Sachsen. Oxenstierna gav ham overbefalingen over hæren i Franken, og her søgte den ærgerrige mand nu at danne sig et eget hertugdømme af de erobrede lande; man da han og Horn, der havde forenet deres stærkt svækkede hære, havde lidt nederlag ved Nördlingen 1634, måtte Bernhard trække sig over på ventre Rhinbred. Han sluttede nu forbund med Richelieu; Frankrig skulle betale ham 4. mio. franc om året mod at han skulle bekæmpe kejseren med en hær på 18.000 mand. Bernhard drev kejserens tropper ud af Rhindalen, erobrede fæstningen Breisach og sikrede sig derved besiddelsen af Elsass, som han efter hemmelig aftale med Richelieu skulle beholde som et selvstændigt hertugdømme. Da han døde pludselig; Richelieu tog hans tropper i fransk tjeneste, og Frankrig fik ved denne lejlighed Elsass som det beholdt ved freden 1648. Han var en af Trediveårskrigens store skikkelser, på én gang lykkeridder og nationalt vågen tysker. (HK1/1920)