Efter at have været i defensiven vest for Rhinen i mere end tre år, gik den protestantiske tyske hær (i Frankrigs sold) under Bernhard, hertug af Sachsen-Weimar, over til angreb i begyndelsen af 1638. Sachsen-Weimar lagde Rheinfelden på den øvre Rhinen under belejring, nogle få km øst for Basel (nu i Schweiz), og begyndte derpå at krydse floden. Han havde omkring halvdelen af sine tropper ovre den 2. marts, da brohovedet blev angrebet af en bayersk hær fra Det tysk-romerske Rige (Ferdinand III) som havde skyndt sig op fra Schwartzwald. Angrebet, som blev anført af general Johann von Werth (Jean de Weert), satte Sachsen-Weimar i en risikabel position. Men under dække at natten førte hertugen sine forreste tropper nogle få km op ad Rhinen, krydsede over til den venstre bred og rykkede den følgende morgen tilbage ned ad floden til Rheinfelden, hvor Werth havde krydset over. Modangrebet overraskede de kejserlige. Alle som ikke flygtede blev taget til fange, inkl. Werth. Sachsen-Weimars største tab var den dødeligt sårede huguenotgeneral Duc de Rohan. Den fransk-tyske hær rykkede nu frem mod den vigtige Rhinen-fæstning Breisach, porten til Tyskland.