|
Tjekkoslovakiet |
|
| Europa | 25.11.14 |
Historie (se også Böhmen, historie): Den tjekkoslovakiske stats dannelse er resultat af tjekkers og slovakers århundredlange nationale kamp mod et tysk-østrigsk og magyarsk voldsherredømme og dettes fuldstændige sammenbrud i 1918. Allerede i februar 1916 dannedes et tjekkoslovakisk nationalråd i Parus under professor Ths. G. Masaryks ledelse; det anerkendtes 28. juni 1918 af Frankrig, 9. august samme år af England og 2. september samme år af USA som Tjekkoslovakiets de-facto-regering. 13. juli 1918 dannedes et revolutionært nationalråd i Praha, og 3. oktober samme år konstituerede den første regering sig i Paris under Masaryk, proklamerede 14. oktober samme år Republikken Tjekkoslovakiets uafhængighed, og 8. oktober samme år overtog Narodni Vybor styrelsen af de tjekkoslovakiske landsdele, hvormed Podkarpatská Rus (s.d.) forenedes ved St. Germain-traktatens imødekommen af befolkningens 8. maj 1919 udtalte ønsker. De indenfor Tjekkoslovakiet værende hidtidige, politiske partier (med undtagelse af de tyske, der ville afvente fredstraktatens bestemmelser) sendte, da det var umuligt at afholde valg, 260 repræsentanter til Nationalforsamlingen, der mødte i Praha 14. november 1918 og anerkendte et ministerium på 17 medlemmer med K. Kramárj som førsteminister, Alois Rasjin som finansminister og Edv. Benesj som udenrigsminister, samt enstemmigt valgte Masaryk til Tjekkoslovakiets første præsident; han genvalgtes i 1920 for livstid. På næsten bar bund og ikke uden modstand uden- og indefor Tjekkoslovakiets først 10. september 1919 ved St. Germain-freden fastsatte grænser lagde Masaryk og ministeriet Kramárj med dygtighed og kraft grundlaget for Tjekkiets fremtid. Ved kompromis'er mellem partier gennemførtes en række vigtige love bl.a. om 8 timers arbejdsdag, indfødsret og grundreform ved ekspropriation af større jordejendomme. Koalitionsministeriet Kramárj veg i juli 1919 for et ved koalition mellem socialdemokrat-pg bondepartier dannet kabinet Tusar, der forelagde forfatningen og gennemføre de første parlamenstvalg i april 1920, men allerede eptember samme år pga. uoverensstemmelser mellem socialdemokraternes venstrefløj og den moderate højrefløj. Uoverensstemmelser, der førte til kommunistpartiets fannelse, måtte overgive ledelsen til et fag- og embedskabinet Gjerny, der uden parlamentarisk basis førte regeringen til oktober 1921, da Edvard Benesj blev ministerchef og 6. oktober 1922 afsluttede en politisk overgansgtid ved at lade et nyt koalitionsministerium under Sjvehla med støtte af de sammensluttede agrar-, socialdemokrat-, nationaldemokrat-, nationalsocialist- og katolikpartier overtage styret. Et udmærket lovgivningsarbejde harunder de skiftende regeringer skabt Tjekkiets faste økonomiske, sociale og kulturelle organisation, som har medført en almindelig tillid til den unge stat. Benesj har lige fra statsdannelsen fast og målbevidst ledet Tjekkoslovakiets udenrigspolitik og har gennem den lille Entente (mellem Rumænien, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet), ved traktat med Frankrig (1924) og handelsoverenskomster med de fleste europæiske stater gjort meget til Tjekkoslovakiets faste stilling i Europa. (HK9/1925) |
|