Den
preussiske offensiv mod Østrig, udtænkt af chefen for generalstaben
general Helmuth
von Moltke (senere grev von Moltke), blev indledt i juni 1866. Idet
han for første gang gjorde militær brug af telegraf og jernbaner
i stor skala, sendte Moltke tre arméer sydpå for at rende
sammen ved Gitschin (Jicin) i det nordøstlige Böhmen. Den
1. armé under prins Frederick
Karl, med Elben-arméen (Karl
Herwarth von Bittenfeld) på sin højre flanke, krydsede
de Böhmiske Bjerge for at angribe den østrigske fortrop ved
Münchengrätz (Mnichovo Hradiste) og Gitschin i slutningen af
juni. Overfor denne fremskudte koncentration af 125.000 preussere, begyndte
den østrigske kommandør, general Ludwig
von Benedek, at trække sine 205.000 tropper tilbage sydøst
på mod Königgrätz (Hradec Králové), på
den øvre del af Labe-floden (Elben). Men tilbagetrækningen
var så magelig, at den preussiske 1. armé indhentede østrigerne
ved Sadowa, omkring 100 km øst for Prag, den 3. juli før
Benedek kunne krydse floden.
Den preussiske plan var at fastholde fjenden indtil
den 2. armé under kronprins Frederick William (senere Frederick
III) kunne komme op på den venstre (østlige) flanke fra
Schlesien. Men det overilede angreb fra general
Eduard von Franseckys 7. division førte til en stort slag
om morgenen den 3. juli. Idet de udnyttede deres talmæssige overlegenhed,
hamrede østrigerne løs på angriberne langs hele den
11 km lange bue på fronten. Da hans ordre var blevet forsinket af
en ødelagt telegraflinje, ankom kronprinsen og hans armé
på næsten 100.000 mand ikke før end om eftermiddagen.
han skyndte sig fremad og angreb den østrigske linjes højre
flanke med et massivt slag som erobrede højen ved Chlum, nøglen
til den defensive østrigske stilling. Da Benedeks kavalerimodangreb
slog fejl, var slaget tabt. Under dække af tung artilleriild, trak
de slagne østrigere (inkl. 25.000 sachsere) sig tilbage. De havde
mistet 40.000 mand, halvdelen af dem krigsfanger. Preussiske tab udgjorde
9.000. En vigtig faktor i den preussiske sejr var brugen af tændnålsgeværet,
et bagladegevær som gav en hurtig skudkadence og som kunne lades
i en knælende stilling (hvilket var umuligt med de østrigske
forladere).
Slaget ved Sadowa, som omfattede det største antal
tropper hidtil fundet på en europæisk slagmark, udtømte
Franz Josef
Is militære ressourcer. En foreløbig fredstraktat blev
underskrevet den 26. juli, de endelige betingelser den 23. august. Således
sluttede den anden af de tre krige som jernkansleren, Otto
von Bismarck, brugte til at skabe kejserriget Tyskland. Og Sadowa
blev et af de afgørende slag i historien.
|
Østrigsk
officer fra det hestetrukne artilleri, 1866
|