Prag
III |
|
Østrigske Arvefølgekrig, 1744 | 26.08.16 |
Den
østrigske erobring af af Bayern og fordrivelsen af Frankrig fra Tyskland
bekymrede
Frederick II, den Store, af Preussen. Idet han frygtede at Maria
Theresia, omstridt kejserinde af Det tysk-romerske Rige, derefter ville
prøve at generobre Schlesien fra ham, indgik Frederick en ny alliance
med Louis XV
af Frankrig og Karl
Albert, kurfyrste af Bayern, som gjorde krav på at være
kejser Karl VII af Det tysk-romerske Rige. I spidsen for 80.000 mand marcherede
den preussiske konge gennem Sachsen og invaderede Böhmen, og indledte
således den Tredje Schlesiske Krig. Den 2. september nåede han Prag. Efter seks dages angreb overgav den østrigske garnison sig. Frederick trængte dybere op langs Vltava (Moldau) mod grænsen til det nuværende Østrig. Men ingen fransk hær ville komme ham til hjælp, og bayrerne var for svage til at stoppe de kejserlige styrker (som nu omfattede Sachsen) fra at koncentrere sig mod Frederick. Da prins Charles af Lorraine, svoger til Maria Theresia, ankom med den østrigske hær fra Rhinen, vendte Frederick tilbage nordpå. Da hans retræte blev plaget af prins Charles og ungarske irregulære tropper, opgav kongen Prag og trak sig tilbage ind i Schlesien med svære tab. Imens fandt krigens første alvorlige kampe sted i Italien. |