Thailand | Northrop F-5 Tiger II
Antal/type | Kontrakt | Levering | Status | Noter |
---|---|---|---|---|
17 F-5E | 1976 | 1978 | Aktive | 102 Squadron |
3 F-5F | - | 1978 | Aktive | 102 Squadron |
17 F-5E | - | 1981 | Aktive | 403 Squadron |
3 F-5F | - | 1981 | Aktive | 403 Squadron |
10 F-5E | - | 1988 | Aktive | ex-PACAF, 102 Squadron |
Enhed | Eskadrille | Base | Type | Noter |
---|---|---|---|---|
1 Wing | 102 Squadron | Korat | F-5E/F | > L-39ZA |
4 Wing | 401/403 Squadron | Takhli | F-5E/F | udfaset |
6 Wing ? | 904 Squadron ? | Don Muang ? | F-5E/F (4) | aggressor |
7 Wing | 711 Squadron | Surat Thani | F-5E/F | ex 71 Wing |
21 Wing | 211 Squadron Hawk | Ubon Ratchathani | F-5B/E/F>ST Super Tiger | - |
23 Wing | 231 Squadron | Ubon Ratchathani | F-5E/F | - |
EWAP/86 : Det thailandske luftvåben råder over 32 F-5E og 6 F-5F Tiger II kampfly, som er fordelt mellem No. 102 Sqn/No. 1 Wing ved Korat og No. 401 Sqn/No. 4 Wing ved Takhli.
AFM 8/92 : Det thailandske luftvåben modtog 2 partier à 17 F-5E og 3 F-5F Tiger II kampfly i hhv. 1977 og 1981. Yderligere 10 brugte F-5E fly blev anskaffet fra USA, da PACAF's aggressor-eskadrille ved Clark AB, Filippinerne blev opløst 1988. Thailand gennemførte som den første operatør en større opgradering af typen. Efter levering af F-16A/B kampfly, vil Tiger II modellen koncentrere sig om rollen som jagerbomber, bevæbnet med General Electric GPU-5/A Pave Claw 30 mm kanonpod og luft-til-jord missiler. Typen opereres af 102 Squadron under No. 1 Wing ved Korat samt 403 Squadron under No. 4 Wing, Takhli.
WAPJ 29/97 : De første 17 Northrop F-5E jagerfly og 3 tosædede F-5F omskolingsfly blev bestilt i 1976. Typen, som er forsynet med kortrækkende Emerson APQ-59(V)3 ildkontrolradar, tilgik 102 Squadron. Blev efterfulgt af et lignende parti fly til 403 Squadron. Nogle af de 34 F-5E og 6 F-5F fik nye vinger af Northrop og 39 af dem blev opgraderet fra 1985 af SLI i USA. 3 F-5E gik tabt ved en formationsulykke 27/3/1987. Blev mere end afløst af 10 F-5E fly tidligere opereret af USAF aggressor-eskadrille i Stillehavsområdet, købt i 1988 til 102 Squadron. Yderligere forsøg på at købe 16 fly mere fra USA, Etiopien, Jordan, Saudi-Arabien og Taiwan er ikke blevet til noget.
Typen opereres af 904 Squadron under Wing 6, RTAFAB Bangkok/Don Muang (aggressor-eskadrille), 211 Squadron under Wing 21, RTAFAB Ubon Ratchathani og 711 Squadron under Wing 71, RTAFAB Surat Thani. Desuden har kronprinsen sin egen F-5E stationeret ved Khon Kaen under Royal Flight.
Da 102 Squadron under Wing 1, RTAFAB Korat/Nakhon Ratchasima modtog Aero L-39ZA jettræningsfly, overgik enhedens F-5E/F kampfly til 711 Squadron.
AFM 4/00 : Wing 7 ved Surat Thani råder over 21 F-5E/F kampfly, men kun 18 piloter (Wing 21 har kun 12 piloter).
AFM 11/03 : Et F-5F jagerfly fra 21 Wing/211 Squadron [(B)Kh.18Kh2-02/31; 21102; USAF 76-1612] styrtede ned 9/4/2003.
AFM 10/09 : Thailand har udskudt udfasningen af luftvåbnets F-5E/F Tiger II kampfly fra 2011>13 til mindst 2015. Typen skulle have været afløst af Saab JAS39 Gripen jagerfly, men foreløbig er kun 6 af disse blevet bestilt.
AFM 1/13 : Det thailandske luftvåben overførte sine 3 sidste Northrop F-5B/E kampfly [F-5B B.Kh.18k-5/25 70131/74-0779 samt F-5E B.Kh-18Kh-11-21 70145/76-1674 og B.Kh.10-21 70144/76-1673] fra 7 Wing/701 Squadron ved Surat Thani AB til 21 Wing/211 Squadron ved Ubon Ratchathani AB 11/10/2012. Dermed er alle F-5 fly nu samlet på sidstnævnte base.
AFM 10/17 : Rafael Advanced Defense Systems, Elbit Systems og Israel Aerospace Industries (IAI) skal i fællesskab støtte det seneste opgraderingsprogram for det thailandske luftvåbens F-5E/F Tiger II kampfly. Den seneste runde omfatter 4 eksemplarer, som opgraderes til F-5T Super Tigris standard. Tidligere er 10 fly blevet moderniseret.
AFM 7/18 : Det thailandske luftvåben og Elbit Systems har for nylig præsenteret det første af 14 opgraderede F-5ST Super Tiger kampfly. Det første moderniserede eksemplar [21105] er en tidligere tosædet F-5F kamptræner. Luftvåbnet indledte et tofaset program i 2014 for opgradering af 10 F-5T fly til en midlertidig standard, efterfulgt af et parti på 4 fly mere. Den seneste Super Tiger opgradering omfatter Litening III måludpegningspod, Rafael Python 5 og Derby luft-til-luft missiler, ny flyelektronik, HUD samt ny ELM-2032 radar. Samtidig er typens tjenestetid blevet forlænget til 9.000 flyvetimer. Den første kontrakt med Elbit omfattede 10 fly, men den thailandske regering bekræftede yderligere en kontrakt ultimo aug. 2017 for at bringe det samlede antal op på 14 stk. til Super Tiger standard. Typen opereres af 211 Squaron Hawk ved Ubon Ratchathani Air Base.
AFM 4/20 : Det første parti på 16 F-5E Tiger II kampfly blev leveret til det thailandske luftvåben fra midten af 1978. Endnu et parti på 19 stk. ankom mellem 1979 og 1981, efterfulgt af en sidste levering på 5 ex-US Air Force fly anskaffet i 1988. Under F-5T Tigris-programmet, som blev lanceret i 2003, blev 12 F-5E modeller samt 3 tosædede F-5F modeller opgraderet af Elbit Systems fra Israel, bl.a. med Elta EL/M-2032 radar og Rafael Python 4 luft-til-luft missiler. I den næste fase af moderniseringen blev 7 tilbageværende F-5E og F-5T fly opgraderet til F-5TH Super Tigris standard fra 2015, med kontrakt for 4 mere i 2017. Super Tigris opgraderingen, som er et samarbejde mellem Thai Aviation Industries og Elbit Systems, blev formelt i tjeneste nov. 2019 ved 211 Squadron Hawk, Ubon Ratchathani luftbasen. Omfatter Litening måludpegningspod, ny missionscomputer, nyt HUD foruden Python 5 og Derby missiler. Et par tosædede fly bliver ligeledes opgraderet til F-5TH Super Tigris standard. Et F-5T fly [2120/91683 (Kh18Kh20/24; c/n TU.1003)] fra 211 Squadron deltog i flyveopvisning ved Bangkok jan. 2020.