Boeing C/EC/KC/RC-135 Stratotanker 
|
EC-135B/C:
Luftbåren kommandopost KC-135A/R: Tankfly (724) OC-135: Observationsfly RC-135S/U/V/W Rivet Joint: ELINT-fly TC-135: Træningsfly |
| LANDE | ||||||||||||
|
EWMC/94 
: I alt 820 fly af C-135 familien blev produceret, alle med undtagelse af 12 stk. til tjeneste ved USAF. Selvom KC-135 tankflyet var den primære variant, blev 45 stk. bygget som C-135A (15) eller C-135B (30) transportfly, med optankningsudstyret fjernet. Adskillige af disse er fortsat i begrænset tjeneste til specialiserede transport- eller testopgaver. C-135A modellen var forsynet med J57 turbojetmotorer og kun to af disse forbliver i tjeneste under denne betegnelse ved 4950th Test Wing ved Air Force Material Command og som et kommando transport-/testfly ved 55th Reconnaissance Wing. Andre C-135A fly fungerer stadig som transportfly, opgraderet til C-135E standard med TF33 turbofanmotorer og bredere haleplaner. Et eksemplar opereres af 4950th TW og et ved 552nd AW&CW på vegne af kommandøren for Space Command. C-135B fly blev bygget med TF33 turbofanmotorer og brede haleplaner fra begyndelsen og et lille antal forbliver i tjeneste i deres oprindelige form, inkl. et stk. ved 55th Wing til stabstransportopgaver. C-135C betegnelsen bruges på 3 WC-135B vejrrekognosceringsfly konverteret tilbage til transportstatus. Størstedelen af de andre C-135B fly blev ombygget til forskellige specialmissionvarianter efter deres tjeneste ved Military Airlift Command. [KC-135A/Q] Den 15/7/1954 gik Boeing's berømte Model 367-80 prototype i luften for første gang ved selskabets produktionsanlæg ved Renton. Det firemotorede jetdrevne transportfly med pileformet vinge udgjorde grundlaget for det produktive Model 707 civile passagerfly og Model 717 (C-135) familien af tank-/transportfly, og fastlagde desuden den designfilosofi, som strakte sig gennem hele Boeing's meget succesfulde dynasti af passagerfly. I sept. 1955 Modtog Boeing den første ordre for KC-135A tankfly efter succesfulde testflyvninger med Dash Eighty-prototypen konfigureret med en flyvende bom designet af Boeing under den bagerste del af skroget. Det første tankfly [55-3118] gik i luften fra Renton 31/8/1956 med Dix Loesch og Tex Johnston som piloter. Testflyvninger afslørede ingen alvorlige mangler og KC-135A modellen kom i tjeneste ved 93rd Air Refueling Squadron 28/6/1957. I alt 732 KC-135 fly blev bygget under et langt og effektivt produktionsforløb. De første 582 fly blev bygget med en kort halefinne, men fra fly nr. 583 blev den nuværende højere finne introduceret for at gøre flyet mere stabilt under takeoff, en funktion som er blevet eftermonteret på alle maskiner. En tidlig modifikation var tilføjelsen af forstærkende stropper rundt om den bagerste del af skroget for at dæmpe resonansen fra jetmotorerne. Intern konfiguration: Internt er KC-135A forsynet med integrerede brændstoftanke i vingerne mellem bjælkerne og ekstra tanke i den nederste flig af skroget. Hovedkabinen har et betragteligt volumen til transport af fragt, hvortil der er monteret en fragtdør i siden. Alternativt kan der monteret sæder til 80 tropper. En besætning på fire omfatter to piloter, en navigatør og en bomoperatør. Sidstnævnte kan ligeledes fungere som loadmaster eller hjælpe flybesætningen med navigation og checklister foruden hans primære opgave. Denne foregår fra en liggende stilling i en strømlinjeskærm under den bagerste del af skroget, hvoraf boomeren har en fremragende udsigt til bommen og det modtagende fly. Er forsynet med et lille kontrolpanel, som er forbundet til kontrolflader for enden af bommen. Andre styrehåndtag bruges til at forlænge og trække bommen tilbage, mens boomeren ligeledes opererer styrelys, som forsyner modtagerpiloten med positionsinformation. Brændstofsystemet styres af andenpiloten fra en konsol mellem de to piloter. I alt 56 af tankflyene blev kombygget som KC-135Q, som er forsynet med ekstra navigations- og kommunikationsudstyr til støtte for de ny udfasede flåde af Lockheed SR-71 fly. Disse medførte JP-7 brædnstof med højt flammepunkt foruden regulært JP-4/5 brændstof anvendt af tankflyet selv. De var fortsat i stand til at optanke andre modtagere, men det var nødvendt at rense JP-7 tankene, inden de kunne medføre almindeligt brændstof. I dag anvendes Q-modellen ofte til støtte for operatipner med F-117 fly og er i processen med at nye motorer til KC-135T standard (beskrevet separat). Andre tidlige tankervarianter var C-135F (en betegnelse anvendt på 12 KC-135A modeller, som blev leveret til Frankrig), samt KC-135D, hvoraf 4 stk. blev ombygget fra RC-135A overvågningsfly. Mellem 1975 og 1988 udskiftede Boeing beklædingen på den nederste del af vingen på alle tilbageværende KC-135 fly for at forlænge deres tjenestetid til den anden side af 2020. Desuden begyndte arbejdet med at udskifte de larmende og tørstige J57 motorer på en stor del af flåden. To større motorudskiftningsprogrammer reducerede antallet af Kc-135A fly i arsenalet betragteligt og i 1993/94 blev store antal trukket tilbage til AMARG ved Davis-Monthan AFB, Arizona. I begyndelsen af 1994 var de eneste frontlinjeenheder, som fortsat opererede med oprindelige kakkelovnsrør tankfly med J57 motorer, 71st Air Refueling Squadron, 19th Air Refueling Wing ved Barksdale AFB, Louisiana (deaktiveret 1994), 350th ARS/43rd ARW ved Beale AFB, Californien og 917th ARS/43rd ARW ved Dyess AFB, Texas. Hver eskadrille havde 15 KC-135Q fly. Seks KC-135A fly var fortsat i tjeneste ved 93rd ARS, træningsenheden ved Castle AFB, men står overfor snarlig tilbagetrækning, mens træningsfunktionen skulle overføres til til Altus AFB, Oklahoma (med KC-135R fly) under Air Education and Training Command. Efter at KC-135A modellen er blevet trukket tilbage til skrotpladsen og flåden af KC-135Q gennemgår ombygning af Boeing ved Wichita til KC-135T standard, er dagene for kakkelovnsrør-flyene talte.
JDW 18/02 :
USA har tilbudt Brasilien 2 KC-135A Stratotanker tankerfly.
AFM 11/15 : Det israelske luftvåben har forhandlet med USA om anskaffelsen af op til 12 brugte KC-135R Stratotanker tankfly fra US Air Force siden 2013.
