Bulgarien Bulgarien

Type Rolle Leveret Aktive Noter
Luftvåbnet (Bulgarski Voenno Vasdushni Sili/BVVS | Bulgarski Voenno Vzdushni Sili)
Aero L-29 Delfin TR 102 73 udfaset 11/02
Aero L-39ZA Albatros TR 36 35 18; 6 (2017)
Airbus A319-112 VIP 2 1 Transportministeriet
Alenia Aermacchi C-27J Spartan TP 3 3 5(+3 bestilt) 2/06; >3 stk.
Antonov An-2TD Colt TP - 3 1 (2016); 1 (12/2018)
Antonov An-24RV Coke TP 12+ 3 -
Antonov An-26 Curl TP 10 4 5; 2 (2012)
Antonov An-30 Clank OV 1 (6+) 1 (2012/16)
Bell 206B-3 JetRanger SAR 6 6 leveret 1999
Bell 430 VIP 1 1 >civil
Dassault Falcon 50 VIP 1 0 >civil
Dassault Falcon 2000EX VIP 1 1 leveret 2001
Eurocopter AS 532AL Cougar Mk 1 (EC 725) TP/CSAR 8/4 8/4 8/4 bestilt 1/05; lev >11/2010
Ilyushin Il-14M/P Crate TP - 0 udfaset
Ilyushin Il-18 Coot TP 5 0 udfaset
Ilyushin Il-28/R Beagle BO/REK 24/10 0 udfaset
Kamov Ka-26 Hoodlum FF 31 0 udfaset
LET L-410UVP-E TP 8 5 2 lager (2012>16); 2 (2017)
Lockheed Martin F-16C/D Block 70 Fightning Falcon JA/JB - - 8 (6/2) planlagt 2019+8 (4/4) 2022
Mikoyan MiG-15 Fagot/MiG-15UTI Midget JA/TR - - lev. 1952>
Mikoyan MiG-17 Fresco JB/REK - 0 udfaset
Mikoyan MiG-19P/PM/S/SF Farmer/-C/-D JB 58 0 udfaset
Mikoyan MiG-21MF/bis Fishbed JA/JB -/70+ 23/41 226 lev.; 6 (12); ud 12/2015
Mikoyan MiG-21UM Mongol OCU - 7 ud 12/2015
Mikoyan MiG-23BN Flogger-F JB 36 32 udfaset 9/2001
Mikoyan MiG-23MF/ML Flogger-B/G JA 12 40 7 operationelle 9/2001
Mikoyan MiG-23MLA/MLD Flogger-?/G JA  8/16+5 = -
Mikoyan MiG-23UB Flogger-C OCU 5/2/3/5 7 -
Mikoyan MiG-25RBT/RU Foxbat-B/C REK/JB 3/1 2/1 udfaset 1991
Mikoyan MiG-29 Fulcrum-A JA 18 18 21 inkl. tosædede?; 14 (11); 16 (12); 9 (2021)
Mikoyan MiG-29UB Fulcrum-B OCU 5(4) 4 2 (11); 3 (2021)
Mil Mi-2 Hoplite TP 36 14 -
Mil Mi-4 Hound TP 40 0 lev. 1957>; udfaset
Mil Mi-8T Hip TP - 7 -
Mil Mi-17/PP/TPB Hip-H TP - 25 18 (2004)
Mil Mi-24D/V Hind-E ATK 38/25 44 6 (2012); 2 (2017/18) +4 lager
Pilatus PC-9M TR 6 6 6 mere opgivet
Pilatus PC-12M VIP 1 1 leveret 12/03
Sukhoi Su-22M-4 Fitter REK 18 21 udfaset 5/04
Sukhoi Su-22UM-3K Fitter OCU 3 2 udfaset 5/05
Sukhoi Su-25K Frogfoot JB 36 39 14 solgt; 14 (2012); 10 (2018); 6 (2022)
Sukhoi Su-25UBK Frogfoot OCU 4 2 4 (2018); 2 (2022)
Tupolev Tu-134A Crusty TP 2(4) 2 1 udfaset 2002
Tupolev Tu-154M Careless VIP 1 0 lager 2012
Yakovlev Yak-11 Moose TR - 0 udfaset
Yakovlev Yak-18T Max TR - 6 -
Yakovlev Yak-40 Codling VIP - 3 -
Zlin 242L TR 3+ 3+ +1 bestilt

Flåden (Aviatzia na BVMF) | Voennomorski sili na Republika Balgariya/VMS
Eurocopter AS365N3+ Dauphin II SAR 1 1 lev. 11/2019
Eurocopter AS 565MB Panther SAR/AS 3 2 6 bestilt 1/05>5>3; 1 wo 2017
Kamov Ka-25K Hormone-B TA 1 0 lev. 1984; ud 1991
Mil Mi-4/M Hound-C FF/ASW   0 udfaset
Mil Mi-14PL/BT Haze-A/B ASW/MS 10/2 9/1 udfaset 2010

AFM 4/11 : Det bulgarske forsvarsministerium har indledt ny udbudsrunde for 8 nye eller brugte multirolle kampfly feb. 2011. Kontrakten kan på sigt omfatte op til 20 fly fra 2014. Den valgte type skal supplere og på sigt afløse luftvåbnets eksisterende 16 MiG-29 kampfly (14 MiG-29A 9-12A og 2 MiG-29UB). Frankrig, Tyskland, Sverige og USA er blevet indbudt til at deltage i konkurrencen, idet der ønskes en regering-til-regering løsning. Mulige flytyper omfatter Dassault Rafale, Eurofighter Typhoon, Boeing F/A-18E/F Super Hornet, Lockheed Martin F-16C/D Fighting Falcon og Saab JAS-39C/D Gripen. Andre muligheder omfatter brugte Tornado og Mirage 2000 jagerfly. Det endelig valg forventes at blive ofretaget medio 2012, med levering 30-36 måneder senere (evt. brugte fly forvente at kunne leveres i løbet af 18 måneder).

AI 1/12 : Israel har tilbudt Bulgarien opgraderede Kfir kampfly som led i konkurrence for 8+8 nye fly til luftvåbnet.

FG 4/4/16 : Den bulgarske regering igangsatte proces for anskaffelse af nye multirolle kampfly til luftvåbnet 30/3/2016. I alt 16 fly vil blive anskaffet til afløsning af de aldrende russisk-producerede Mikoyan MiG-29 Fulcrum og Sukhoi Su-25 Frogfoot kampfly. De nye NATO-kompatible fly vil blive anskaffet i 2 faser, hvoraf den første vil omfatte 8 fly til levering mellem 2018 og 2020. Anden fase vil omfatte yderligere 8 fly anskaffet mellem 2020 og 2023. Inden en udbudsrunde kan iværksættes, skal projektet godkendes af det bulgarske parlament, en proces som forventes afsluttet inden udgangen af maj 2016. Det bulgarske forsvarsministerium håber at have underskrevet en kontrakt for de nye fly inden årets udgang, men processen kan blive udskudt til 2017. Det bulgarske militær har allerede modtaget flere forskellige tilbud, inkl. levering af brugte Lockheed Martin F-16 kampfly fra US Air Force, som ville blive opgraderet af OGMA i Portugal, kombineret med træning ved det portugisiske luftvåben. En anden mulighed ville være overflødige F-16 MLU kampfly direkte fra Portugal, kombineret med træningsstøtte og våbenpakke fra USA. Den italienske regering har tilbudt brugte Eurofighter Typhoon kampfly fra det italienske luftvåben. Det foreløbig eneste tilbud for nye kampfly omfatter Saab Gripen fra Sverige, som er blevet markedsført i Bulgarien siden 2008.

FG 14/12/16 : Det bulgarske forsvarsministerium har udsendt en forslagsrunde til potentielle leverandører af nye kampfly til luftvåbnet. Planerne blev præsenteret for 4 lande (Italien, Portugal, Sverige og USA) 9/12/2016, som har deadline for fremsendelse af tilbud marts 2017. En udvælgelse forventes medio 2017, hvorefter forslaget skal godkendes af det bulgarske parlament i 2017 eller 2018. Portugal og USA forventes at fremsende et kombineret forslag for brugte, oplagrede Lockheed Martin F-16A/B kampfly fra USA opgraderet til MLU (mid-life upgrade) Block 15 standard af OGMA i Portugal. USA ville desuden levere logistik- og våbenpakke gennem FMS-kanaler (Foreign Military Sale). Det italienske forslag vil omfatte brugte Tranche 1 Eurofighter Typhoon kampfly fra det italienske luftvåbens inventar. Det eneste tilbud for nye fly vil komme fra Sverige i form af Saab Gripen C/D fly. Israel Aerospace Industries har tidligere tilbud Bulgarien brugte F-16C/D Block 30 fly, men denne løsning kommer ikke i betragtning, idet Bulgarien ønsker en løsning fra NATO eller EU. Forsvarsministeriet ønsker at anskaffe minimum 8 nye kampfly samt logistik- og våbenpakke. Pga. budgethensyn er anskaffelsen af i alt 16 nye fly blevet delt i 2 faser, hvoraf den første nu er indledt. Anden fase, som vil omfatte anskaffelsen af yderligere 8 fly, forventes gennemført mellem 2022 og 2023, men der er endnu ikke afsat finansielle midler hertil.

AFM 3/17 : Det bulgarske luftvåben råder over 80 fly af 13 forskellige typer. Disse opereres af 5 flyvende eskadriller, som er fordelt mellem 2 hovedbaser, som bruger i alt 4 flyvestationer samt en fremskudt indsatsbase. En reorganisation i 2012 reducerede antallet af bulgarske luftbaser fra fem til tre, inkl. 2 såkaldte store baser, som kontrollerer styrkerne ved deres egen luftbase samt en luftgruppe ved satellit-lokalitet. Jagerflybasen ved Graf Ignatievo, som tidligere gik under betegnelsen 3rd Fighter Air Base (Iztrebitelna Aviobaza/IAB), blev slået sammen med træningsbasen ved Dolna Mitropolya flyvepladsen. Den nyligt dannede enhed fik den nye betegnelse 3rd Air Base (Aviobaza/AB). Helikopterbasen ved Krumovo, tidligere betegnet 24th Helicopter Air Base (Vertoletna Aviobaza/VAB), blev slået sammen med 16th Transport Air Base (Transportna Aviobaza/TAB) ved Sofia-Vrazhdebna. Den nyligt dannede enhed fik betegnelsen 24th AB. Den fremskudte indsatsbase (Baza za Predno Razpolagane/BPR) ved Bezmer fortsætter som en selvstændig minienhed med angrebsopgaver.

FG 16/3/17 : Det bulgarske forsvarsministerium meddelte 13/3/2017, at man havde modtaget 3 tilbud for moderne kampfly til luftvåbnet. Omfattede den svenske regering med tilbud om nyligt producerede Saab Gripen C/D fly, fælles tilbud fra de amerikanske og portugisiske regeringer for ex-US Air Force Lockheed Martin F-16A/B fly opgraderet til MLU-standard af Ogma i Portugal, mens den italienske regering har tilbudt brugte Tranche-1 Eurofighter Typhoon fly. Bulgarien havde indledt en forslagsrunde dec. 2016 for indledningsvis 8 fly. Anskaffelsen vil desuden omfatte støttemateriel, luft-til-luft og luft-til-jord bevæbning, logistikstøtte samt personeltræning. De nye fly skal leveres inden 2020. Endnu en fase forventes gennemført mellem 2022 og 2023 for yderligere 8 multirolle kampfly af samme type. En evaluering af de fremsendte forslag forventes gennemført i løbet af en måneds tid ifølge investeringsplan godkendt af det bulgarske regering juni 2016. Men landet er i en politisk krise og der skal afholdes parlamentsvalg 26/3/2017. En endelig kontrakt forventes indgået inden udgangen af 2017. Bulgarien anskaffede nye motorer og andre reservedele til sine nuværende 15 RAC MiG-29 jagerfly i 2016, mens der skal investeres yderligere i flyenes vedligeholdelse i år.

AFM 5/17 : Det bulgarske forsvarsministerium havde modtaget tilbud fra Portugal, Sverige og Italien 13/3/2017 i processen for at udvælge nyt kampfly til luftvåbnet. Portugal tilbyder brugte F-16 kampfly med en logistikpakke leveret af USA, mens Italiens forslag omfatter brugte Typhoon kampfly. De eneste nybyggede fly i konkurrencen er Gripen C/D fra Sverige. En arbejdsgruppe anført af chefen for luftvåbnet vil nu gennemføre en evaluering af tilbuddene. Efter at forslaget om at anskaffe nye kampfly var blevet godkendt juni 2016, indledte forsvarsministeriet en tilbudsrunde dec. 2016. Bulgarien har planer om indledningsvis at anskaffe 8 nye fly i perioden 2018>2020 til afløsning af luftvåbnets MiG-29 jagerfly.

FG 27/4/17 : Den bulgarske regering har meddelt, at Saab Gripen C/D er den foretrukne kandidat i konkurrence om nye kampfly til luftvåbnet. En tilbudsrunde for anskaffelsen af 8 nye multirolle kampfly til levering i 2020 var blevet indledt ultimo 2016. Ifølge de nuværende planer vil yderligere 8 eksemplarer af den valgte type blive bestilt i 2022. Regeringen oplyste 26/4/2017, at en udvælgelseskomité havde vurderet de 3 fremsendte tilbud, som var blevet modtaget medio marts 2017. Omfattede brugte Eurofighter Typhoon Tranche 1 kampfly fra Italien, moderniserede Lockheed Martin F-16 fly fra USA og Portugal samt nybyggede Gripen fly fra Sverige. Den bulgarske forsvarsminister oplyser, at det svenske tilbud på Gripen fly anses for den bedste løsning, efterfulgt af F-16 og Typhoon. Gripen flyene er det billigste tilbud og de første eksemplarer kan leveres i løbet af 17 måneder efter en kontrakt. Det bulgarske forsvarsministerium skal nu have mandat til at indlede forhandlinger med den foretrukne leverandør samt at indgå en anskaffelsesaftale. Dette skal derefter godkendes af landets regering og parlament. Luftvåbnet ønsker desuden at anskaffe luft-til-luft missiler, luft-til-jord våben, støtteudstyr på jorden, træning samt logistikstøtte. Bulgarien har ønsket nye kampfly i mere end 12 år, mens luftvåbnets sidste RAC MiG-21bis jagerfly blev udfaset dec. 2015. Derefter er kun 15 MiG-29 kampfly tilbage i tjeneste, hvoraf mindre end halvdelen er operationelle pga. mangel på reservedele og teknikere.

FG 17/8/17 : Den bulgarske regering har udskudt den endelige beslutning om valg af ny generation af kampfly til senere i år. Samtidig overvejer man at investere betydeligt i vedligeholdelsen af luftvåbnets flåder af RAC MiG-29 og Sukhoi Su-25 kampfly. Ultimo juni 2017 havde det nyligt valgte parlament besluttet at nedsætte en undersøgelseskomité for at undersøge alle aspekter af udbudsrunde for nye kampfly. I april 2017 havde en midlertidig regering meddelt, at Saab Gripen C/D var den foretrukne kandidat i landets konkurrence om nye kampfly. Det svenske tilbud for nybyggede fly rangerede over forslag om Tranche 1-standard Eurofighter Typhoon fly fra Italien og brugte Lockheed Martin F-16 fly fra USA og Portugal. Det fælles tilbud fra USA og Portugal blev diskvalificeret, da det ikke var i stand til at imødekomme adskillige nøglekrav. Bulgarien havde udbedt sig information om købet af 8 fly med levering frem til 2020. Aftalen skulle også omfatte en lille våbenpakke i form af luft-til-luft samt luft-til-jord våben, en simulator, logistikstøtte samt træning. Yderligere 8 fly vil efter planen blive anskaffet mellem 2022 og 2023. Den nye regering, som kom til magten maj 2017, har kritiseret beslutningen om typevalget. Undersøgelseskomitéen forventes at afslutte sit arbejde ultimo sept. 2017, selvom dette kunne forlænges med yderligere 2 måneder. Regeringen vil afvente undersøgelsens resultater, men foretrækker at anskaffe nybyggede fly pga. deres længere tjenestetid. I mellemtiden har Bulgariens forsvarsminister anmodet og midler til at vedligeholde luftvåbnets jager- og angrebsfly. Omfatter 15 MiG-29 jagerfly og 14 Su-25 jagerbombere, men aug. 2017 var kun hhv. 8 og 4 af disse i operationel tjeneste. Der er allerede blevet indledt forhandlinger med RAC MiG om de forskellige muligheder for vedligeholdelse af MiG-29 flåden.

AFM 9/17 : Som del af den seneste reorganisering af det bulgarske luftvåben, er Ucebna Aviaciona Grupa (Training Aviation Group) Georgi Benkovski blevet adskilt fra 3-ta aviacionna baza (3rd Air Base) ved Graf Ignatievo og overført til en Air Base-type enhed. Ændringen trådte i kraft 1/7/2017. Enheden, som har fået navnet Voennovozdushna ucebna baza (Air Force Training Base) Georgi Benkovski, har for nylig været luftvåbnets mest aktive enhed. Rapporterer nu direkte til chefen for luftvåbnet. Træningsgruppen råder over 5 PC-9M og 6 L-39ZA træningsfly ved Dolna Mitropoliya i den nordlige del af Bulgarien.

AFM 12/17 : Bulgarien har revideret sine planer for anskaffelse af nye kampfly til luftvåbnet. Forsvarsministeriet bekræftede 5/10/2017, at kun nybyggede fly vil komme i betragtning samt at betalingen for disse vil ske over en længere periode. Desuden bliver det overvejet, om de eksisterende flåder af MiG-29 og Su-25 kampfly skal renoveres og moderniseres. En komité i det bulgarske parlament havde undersøgt en tidligere procedure for udvælgelse af nye kampfly og identificeret alvorlige mangler ved valget af nyligt producerede Saab JAS 39C/D Gripen kampfly. Rapporten, som blev godkendt af den bulgarske nationalforsamling 5/10/2017, anbefalede forsvarsministeriet at gennemføre en ny udbudsrunde. I alt 3 tilbud var blevet modtaget, da proceduren blev stoppet. Omfattede Gripen fly fra Sverige, brugte F-16AM/BM Block 15 fly fra Portugal samt brugte Eurofighter Tranche 1 fly fra Italien. Komitérapporten har betydet en alvorlig forsinkelse med anskaffelsen af nye kampfly. Det bulgarske luftvåben råder over 12 ensædede MiG-29A (9.12A) jagerfly samt 3 tosædede MiG-29UB (9.51) kamptrænere, hvoraf kun 8 eksemplarer var operationelle ved udgangen af juni 2017. Valget af et nyt kampfly vil sandsynligvis først blive gennemført omkring medio 2018, hvorfor luftvåbnet tidligst vil modtage nyt materiel i 2020. Bulgarien vil muligvis blive tvunget til at bede om russisk assistance til en generel renovering og modernisering af sine 15 MiG-29 og 14 Su-25 fly ved det lokale statsejede Avionams flyværksted ved Plovdiv. En anden mulighed er at bede NATO om at opretholde den lokale patruljering af luftrummet. Det italienske luftvåben havde sendt 4 Eurofighter kampfly til Graf Ignatievo fra 15/7 til 15/10/2017 for at beskytte det bulgarske luftrum.

SCW 24/11/22 : Ifølge det bulgarske forsvarsministerium har det bulgarske luftvåben behov for et midlertidigt kampfly til afløsning af den aldrende MiG-29 flåde. Bulgarien har bestilt 16 Lockheed Martin F-16 Block 70 multirolle kampfly, men leveringen er blevet forsinket med en periode på 2 år. Lockheed Martin blev tildelt en kontrakt for det første parti på 8 F-16 fly i april 2020, som oprindeligt skulle have været leveret i 2023. Det andet parti på 8 F-16 modeller blev godkendt af den bulgarske regering i sept. 2022. Ifølge det amerikanske forsvarsministerium vil F-16 kampflyene opnå fuld operationel status omkring 2028-30, hvorfor et midlertidig kampfly skal anskaffes for at varetage luftpatruljeringsopgaver, som for nuværende løses af MiG-29 flyene. MiG-29 modellen vil miste deres operationelle anvendelighed fra ultimo 2023, primært pga. problemer med vedligeholdelse. De resterende operationelle MiG-29 fly, kun 6 stk. i alt, blev overflyttet fra Graf Ignatievo luftbasen til Plovdiv luftbasen pga. ombygningsarbejde på førstnævnte base. Det polske luftvåben vil levere motorer og reservedele til Bulgarien, således at MiG-29 flyene vil være operationelle frem til udgangen af 2023. Anskaffelsen af midlertidige kampfly begyndte med fremsendelsen af breve til Frankrig, Holland, Israel, Italien, Spanien, Sverige og USA om muligheden for leasing af brugte fly. Holland, Italien og Spanien har bekræftet, at de ikke er i stand til at opfylde denne anmodning. Frankrig (med Dassault Rafale eller Mirage 2000B/C kampfly) og Sverige (med Saab JAS39 Gripen kampfly) har svaret positivt på den bulgarske anmodning. Forhandlinger er blevet indledt for at undersøge mulighederne for anskaffelsen af et midlertidigt kampfly, men der er endnu ikke blevet fremsendt et tilbud.

AFM 4/23 : Det bulgarske luftvåben er klar til at omdanne sin flåde af kampfly, idet værnets aldrende MiG-29 flys dage er talte, mens de nyligt bestilte F-16 Block 70 kampfly først vil blive leveret fra 2025. Efter Ruslands invasion af Ukraine har det ikke været muligt for Bulgarien at modtage støtte til MiG-29 flyene. Men typen kan foreløbig operere frem til medio eller ultimo 2023. Efter denne dato vil det bulgarske luftvåben ikke længere være i stand til at levere et selvstændigt luftforsvar inden for rammerne af NATO's Integrated Air Defence and Missile Defence System (NATINAMDS), med mindre der bliver indgået en ny servicekontrakt for MiG-29 flyene. Ifølge dette system skal det bulgarske luftvåben opretholde et afvisningsberedskab med 2 MiG-29 fly døgnet rundt. Det bulgarske forsvarsministerium undersøger fortsat mulighederne for at skaffe yderligere støtte og reservedele i et forsøg på at opretholde MiG-29 flyenes operationelle tjeneste og luftforsvarsopgaverne. I 2022 blev der forhandlet med Polen om eftersyn af et lille antal RD-33 jetmotorer til de bulgarske MiG-29 fly samt anskaffelsen af renoverede motorer fra det polske luftvåben. Der er tegn på, at Polen vil stille nogle motorer til rådighed for at holde det bulgarske luftvåbens MiG-29 fly flyvende helt frem til 2024. Bulgarien indgik en aftale for anskaffelsen af yderligere 8 F-16 Block 70 kampfly nov. 2022. Denne kontrakt, som har en værdi af US $1,3 mia., omfatter desuden våben og logistisk støtte til levering i 2027. Det første parti på 8 F-16 Block 70 fly blev bestilt i 2019 til en pris på US $1,2 mia. De første fly skulle oprindeligt være leveret medio 2023, men på grund af problemer med at få Lockheed Martin's nye produktionslinje i Greenville, South Carolina op at køre, blev leveringen af de første F-16 fly til det bulgarske luftvåben udsat til første kvartal 2025. Pga. denne alvorlige forsinkelse og den kritiske situation med MiG-29 flådens operationelle status begyndte det bulgarske forsvarsministerium i 2022 at undersøge forskellige muligheder for at opretholde sit luftforsvar i de kommende få år. Har omfattet leasing af mellem 8 og 10 brugte kampfly som en midlertidig løsning.+++