Mil Mi-17 Hip Sovjetunionen Rusland

Mi-17 transporthelikoptere fra Rwanda

EUROPA
AMERIKA
ASIEN
AFRIKA
Aserbajdsjan
Bosnien-Hercegovina
Bulgarien
Georgien
Hviderusland 12 bestilt 2/2015
Kroatien
Makedonien
Polen
Rumænien
Rusland
Serbien
Slovakiet
Storbritannien > Afghanistan
Tjekkiet
Ungarn
Argentina
Colombia
Costa Rica
Ecuador
Mexico
Nicaragua
Peru x
USA
Venezuela xxxx
Afghanistan
Bangladesh
Cambodja
Indien
Indonesien
Irak
Iran
Kasakhstan
Kina
Kirgisistan
Laos
Malaysia
Mongoliet
Myanmar
Nepal
Nordkorea
Pakistan
Papua Ny Guinea
Sri Lanka
Syrien
Thailand
Tyrkiet
Vietnam
Yemen
Algeriet
Angola
Burkina Faso
Cameroun bestilt 2013
Congo
Djibouti
Egypten
Elfenbenskysten
Eritrea
Etiopien
Ghana
Kenya
Libyen
Mali
Mozambique
Niger
Nigeria 4 Mi-171Sh bestilt
Rwanda
Senegal
Sierra Leone
Sudan
Tchad
Uganda
Ækvatorial-Guinea

AFM 12/06 : Den chilenske hær forhandler med Rosoboronexport i Rusland om købet af et antal Mi-17B5 Hip-H transporthelikoptere.

AFM 5/08: Produktion af Mil Mi-171 helikoptere i Kina menes at være begyndt. Sichuan Lantian Helicopter Company skulle kunne producere 80 helikoptere om året ved sin 5701 Factury i Wuhou-distriktet i Sichuan Chengdu. Produktionen sker i første omgang fra dele leveret af Mil Moscow Helikopter Plant og UUAZ i Ulan Ude, begge i Rusland, men det er planen efterhånden at producere komponenterne lokalt. Målet er at producere 20 Mi-171 i 2008 og den første helikopter menes at være tilgået hærens luftkorps ultimo 2007.

AFM 8/09 : Den amerikanske hær har et lille antal Mi-17 Hip transporthelikoptere i tjeneste ved A Company/3-210th Aviation ved Biggs Army Air Field, Texas. 4 af disse blev leaset til den pakistanske hær juni 2009.

AFM 9/09 : US Army 3-210th Aviation Regiment/110th Aviation Brigade ved Biggs Army Air Field, Fort Bliss, Texas, opererer et antal Mi-17 Hip helikoptere [inkl. 93255] til træning af amerikanske og allierede styrker på russiske flytyper til missioner i Afghanistan og Irak.

AFM 9/09 : Det chilenske luftvåben forhandler med Rosoboronexport om købet af 5 Mi-17V-5 multi-rolle helikoptere juli 2009. Chile havde oprindelig ønsket at erhverve S-70A Black Hawk helikoptere, men de russiske helikoptere er halvt så dyre. Typen vil blive brugt til SAR-opgaver.

AFM 10/09: Saudi-Arabien forhandler med Rusland om købet af 30 Mi-171V transporthelikoptere. En kontrakt vil muligvis blive indgået 9/09. For 18 måneder siden blev det rapporteret, at Saudi-Arabien overvejede at erhverve 150 russiske helikoptere, inkl. Mi-35 angrebshelikoptere samt Mi-8 og Mi-17 transporthelikoptere.

DTI 11/09: Saudi-Arabien forhandler med Rusland om en stor våbenpakke omfattende op mod 150 helikoptere. Forventes at bestå af op imod 120 Mi-17 transporthelikoptere. Forhandlingerne blev indledt i 2007.

AFM 9/13 : En Mil Mi-17V5 Hip-H helikopter [13-7308] fra US Air Force blev observeret ved Pensacola IAP, Florida 31/7/2013.

AFM 9/13 : Det bolivianske forsvarsministerium meddelte 7/7/2013, at man har planer om at anskaffe 2 Mi-17 helikoptere til bekæmpelse af narkotinasmugling og nødhjælpsoperationer. Behovet er opstået efter at USA trak sine anti-narkotika agenter ud af Bolivia i 2009 efter anmodning fra landets præsident.

AFM 10/13 : Camerouns luftvåben indgik aftale med Rosoboronexport om levering af et ukendt antal Mi-17 Hip helikoptere 28/8/2013.

AFM 6/14 : Hvad der forekommer at være en ny Mi-171 transporthelikopter [TN-369?] fra Congos luftvåben blev observeret ved Bangui lufthavnen i den Centralafrikanske Republik 11/4/2014. Endnu en helikopter af denne type [TN-371] blev set ved Brazzaville-Maya May luthavnen okt. 2013.

AFM 7/14: Kazan Helicopters har produceret sin Mi-8/17 helikopter nr. 7.500. Var en Mi-8MTV-5 variant [86] leveret til det russiske luftvåben 23/5/2014. Til dato er mere end 12.000 Mi-8/17 helikoptere blevet produceret og leveret til kunder i mere end 100 lande. Foruden Kazan Helicopters produceres typen også af Ulan-Ude Aviation Plant. Kazan Helicopters producerer nu typen i 3 hovedversioner: Multirolle helikopter Mi-8MTV-1 (eksportversion Mi-171V), militær transporthelikopter Mi-8MTV-5 (eksportversion Mi-17V-5) og passagerhelikopter Mi-172. Producenten forventer, at modellen med løbende modifikationer kan opretholde en førende markedandel i 15-20 år mere. Mi-8/17 blev udviklet af Mil Moscow Helicopter Plant, som samarbejder med Kazan om yderligere opgraderinger. Bl.a. er der blevet udviklet et gradvist opgraderingsprogram for Mi-17V-5 samt en nu Mi-171A2 variant.

AFM 1/15: Russian Helicopters har indledt testflyvninger med den første prototype af multirolle helikopteren Mi-171A2 11/11/2014.

FG 15/1/15: Mil Mi-17 helikoptere produceres af Kazan Helicopters og Ulan-Ude Aviation Plant i Rusland, som begge er datterselskaber til Rostec.

AFM 4/15 : Hviderusland vil indgå kontrakt med Rusland for 12 Mi-17 transporthelikoptere til luftvåbnet. Aftalen blev afsløret af den russiske statsvirksomhed Rostec under IDEX 2015 flyudstillingen i Abu Dhabi 23/2/2015. Aftalen var blevet indgået dagen før med Rostec's datterselskab Russian Helicopters. Hviderusland menes fortsat at have omkring 80 ældre Mi-8 helikoptere af forskellige versioner i tjeneste og har ikke anskaffet nye helikoptere siden landets uafhængighed fra Rusland.

AFM 11/15 : To Mil Mi-17 transporthelikoptere [847 (c/n 96022; ex RA-25782) og 867 (c/n 203M02)] fra det nordkoreanske luftvåben blev observeret ved Hyangshan 15/9/2015. Det vides ikke, hvor mange helikoptere af denne type der er blevet leveret.

AFM 5/16 : Russian Helicopters oplyste 24/3/2016, at yderligere 4 Mi-171Sh helikoptere fra Ulan-Ude Aviation Plant er blevet leveret til det angolanske luftvåben. De første 4 helikoptere af denne type var blevet leveret 2015 ombord på An-124 transportfly. Typen er forsynet med moderne kontrol-og navigationssystemer, inkl. vejrradar og satellitnavigationssystemer samt ekstra brændstoftanke. Disse forøger rækkevidden til 1.065 km. Andet udstyr omfatter redningshoist med kapacitet på 300 kg og projektør, mens der er plads til 12 patienter på bårer i kabinen. Desuden kan der medføres en last på 4 tons udvendigt.

AFM 6/16 : En Mi-17 transporthelikopter fra det libyske luftvåben blev ødelagt af terrorister under artilleriangreb på Benina Air Base, Benghazi 23/4/2016. Helikopteren menes at have været den sidste tilbage i tjeneste.

AFM 9/17: Russian Helicopters, som er et datterselskab til Rostec, har afsløret en ny, tungt bevæbnet variant af den tunge Mi-171Sh militærhelikopter under MAKS 2017 flyudstillingen ved Zhukovsky, som blev afholdt 18>23/7/2017. Mi-171Sh-VN, der er konfigureret som kanonskib til specialoperationer, er blevet udviklet baseret på erfaringerne fra Ruslands kampagne i Syrien. Typen kan medføre op til 37 tropper samt 3 besætningsmedlemmer. Mi-171Sh basisversionen er en eksportvariant af det russiske militærs Mi-8AMTSh helikopter, som har været i aktion i Syrien. Den seneste variant er grundlæggende lig Mi-8MTV-5, men produceres ved Ulan-Ude i stedet for Kazan Helicopters.

AFM 10/17 : En Mi-171Sh transporthelikopter fra det angolanske luftvåben styrtede ned under takeoff ved Cailundo, Kuando-Kubango 13/8/2017. De 10 ombordværende slap ud, inden helikopteren eksploderede kort tid efter. Rotorbladene har muligvis ramt træer pga. dårligt udsyn.

AFM 4/18 : Luftvåbnet i Niger modtog sine første helikoptere 2007 i form af 2 Mi-17 [5U-MHA og 5U-MHB]. Helikopterne blev opgraderet til SAR-missioner i FN-regi 2014, hvor ASU Baltija i Litauen installerede et observationssystem og bårer.

AFM 4/19: En anonymt udseende Mi-171E1 Hip helikopter [17-0186] blev observeret ved McCarran IAP, Las Vegas 16/2/2019. Der menes at være tale om et ikke tidligere registreret eksemplar. Det vides ikke, om helikopteren opereres af US Army eller US Air Force, men en civil leverandør arbejdede tilsyneladende på modellen. Det amerikanske militær råder over en håndfuld Hip helikoptere, hvoraf nogle er forsynet med FLIR-tårn under næsen. Andre versioner er forsynet med ekstra pansring og næseradar.

AFM 10/19 : En Mi-17-1V transporthelikopter [2008] fra det etiopiske luftvåben blev observeret under militærøvelsen Justified Accord 2019 ved Hurso Training Center nær Dire Dawa. Den årlige øvelse, som organiseres af US Army Africa, har til formål at fremme regional sikkerhed samt støtte fredsbevarende operationer for AMISOM (African Union Mission in Somalia). Mere end 1.000 militærpersonel fra Brasilien, Burundi, Canada, Djibouti, Etiopien, Frankrig, Holland, Italien, Somalia, Storbritannien, Uganda og USA deltog i 2019.

AFM 12/19 : Rusland har leveret mindst en ny Mi-17 Hip transporthelikopter til Mozambique. Et eksemplar blev observeret ved Nacala Airport i den nordlige del af landet 25/9/2019 under aflastning fra An-124-100 transportfly.

AFM 2/20 : Det tjekkiske selskab LOM Praha er ved at renovere 2 Mi-17 helikoptere [9001 og 9202] fra Force Aérienne de Burkina Faso (FABF). De 2 eksemplarer, som var blevet bygget af Kazan, ankom til LOM Praha's faciliteter ved Prag-Kbely 15/3/2019 efter flyvning ombord på et Il-76 fragtfly fra Base Aérienne 511 Ouagadougou til Pardubice lufthavnen i Tjekkiet. Helikopternes motorer bliver efterset ved faciliteterne i Malesice, Prag. Arbejdet vil forlænge helikopterne tjenestetid fra 35 til 39 år, således at de kan operere i 8 år mere. Renoveringen forventes at blive afsluttet i slutningen af foråret 2020, hvorefter de efter en række testflyvninger sendes retur med fly til Ouagadougou. LOM Praha har desuden gennemført et omfattende reparationsarbejde af 4 svært beskadigede Mi-17V-5 modeller fra det afghanske luftvåben over de sidste 2 år, hvoraf det sidste eksemplar blev sendt retur aug. 2019. En Mi-17V-5 helikopter fra Ghana Air Force har gennemfået eftersyn og blev sendt retur med fly feb. 2019.

AFM 5/20 : Escadrille Présidentielle ved luftvåbnet i Elfenbenskysten opererede en enkelt Mi-17 Hip-H transporthelikopter ved Base Aérienne de Abidjan/Port Bouët, Abidjan/Félix-Houphouët-Boigny IAP. Helikopteren blev beskadiget efter en kollision med Mi-24D kamphelikopter [TU-VHR] 27/11/2019 og har siden været oplagret.

AFM 9/21 : En Mi-17V-5 transporthelikopter [20**] fra det etiopiske luftvåben styrtede ned ved Hudur Airport i Bakool-regionen, Somalia 21/7/2021. Ulykken skete under transportmission til støtte for African Union Mission in Somalia (AMISOM). En af de 3 ombordværende omkom, mens de 2 andre blev såret.