En opblæst strid over en tysk kandidat til den spanske trone førte til en fransk (Napoleon III) krigserklæring mod Preussen (Wilhelm I) den 15. juli 1870. Det var præcis den lejlighed som Preussens jernkansler, Otto von Bismarck, havde søgt for at svejse de tyske stater sammen til en forenet nation. Hans chef for generalstaben, general (senere greve) Helmuth von Moltke, sendte straks tre arméer over grænserne til Frankrig. Det første slag udviklede sig den 4. august ved Wissembourg (Weissenburg), 65 km nord for Strasbourg. Her angreb den preussiske 3. armé (25.000 mand) under kronprins Frederick William (den fremtidige Frederick III) byen, som blev holdt af 4.000 tropper fra Comte de MacMahons franske hær. Preusserne stormede Wissembourg på seks timer med tabet af 1.500 mand. Franskmændene led 2.300 tab, inkl. den nærmeste kommandør, general Charles Abel Douay, som blev dræbt. MacMahon trak sig hær tilbage mod sydvest for at holde stand ved Wörth.