Comte Marie Edme Patrice Maurice de MacMahon
Hertug af Magenta, fransk officer og politiker af irsk æt, der var undvandret til Frankrig efter stuarternes fald. 1830 generalstabsofficer, deltog i flere afrikanske felttog. 1852 divisionsgeneral, guvernør over Oran og Constantine. 1855 tilbage til Frankrig, deltog i Krimkrigen, ledede stormen på Malakof-tårnet (J'y suis det j'y reste) og blev til løn senator. 1857-59 atter i Algeriet. Deltog i den italienske krig og bidrog væsentlig til sejren ved Magenta. På slagmarken udnævnt til marskal og Hertug af Magenta. 1864 og følgende år atter i Algeriet som generalguvernør. 1870 kommadoen over 1. armékorps i Alsace; måtte efter Wörth (6. august) trække sig tilbage til Châlons, hvor han efterhånden samlede forstærkning (ca. 120.000 mand, for en stor del uøvet mandskab). Da kejserinde-regeringen i Paris krævede, at Mac Mahon og kejser Napoleon i stedet for at drage tilbage til Paris skulle rykke frem og forene sig med Bazaine (i Metz, og da Bazaine havde telegraferet, at han ville søge at iværksætte foreningen nord for Metz, drog Mac Mahon ledaget af kejseren og kejserprinsen langsomt af sted. Moltke erfor hensigten, og en overlegen tysk hær angreb 1. september Mac Mahon ved Sedan (s.d.). Mac Mahon blev hårdt såret straks om formiddagen, måtte overlade Wimpffen kommandoen og blev selv krigsfange. Da han var bleven fri, blev han april 1871 sat i spidsen for Versailles-tropperne og slog kommunen ned. Ved Thiers' dald 24. maj 1873 valgtes han af Nationaforsamlingens monarkistiske flertal til præsident, idet man håbede på hans medhjælp til at genoprette kongedømmet. Mac Mahon var selv monarkist og klerikal-konservativ, men absolut uvillig til at medvirke til et statskup. Greven af Chambords brev oktober 1873 (med kravet om lilliebanneret) gjorde desuden foreløbig monarkiet umuligt. November 1873 overdrog man derfor Mac Mahon den udøvende magt på 7 år (septennatet) og gav am titlen republikkens opræsident. Men republikanernes tal voksede stadig; og 1875 vedtoges den republikanske forfatning, der hovedsagelig gælder endnu. Gambettas voldsomme agitation (démission ou soumission) og valgnederlag nødte endelig Mac Mahon til 1879 at træde tilbage. (HK6/1923)