Den langvarige rivalisering mellem Rusland og Tyrkiet brød ud i krig i 1853. De vigtigste årsager var Ruslands (Nicholas I) krav om at beskytte de hellige steder i Nærøsten og for de ortodokse kristne over hele det tyrkiske rige (Abdul Medjid I). Da Rusland besatte fyrstendømmerne Wallachia og Moldavien ved Donau, erklærede den osmanniske sultan krig, den 4. oktober. England og Frankrig gik ind i krigen på Tyrkiets side i 1854 og Sardinien et år senere. Den endelige fredstraktat, underskrevet ved Paris den 30. marts 1856, løste ingen af spørgsmålene og stoppede de voksende russiske planer for det svækkede tyrkiske rige.
