Prins Eugen af Savoyen |
||
Frankrig, 1663-1736 | 03.11.11 | |
Østrigsk general.
Prins Eugen af Savoyen blev en af historiens største feltherrebegavelser. Selv om han var fransk født og opvokset i Frankrig gik han i 1683 - tyve år gammel - i østrigsk tjeneste. Ludvig 14. ønskede ikke at gøre brug af hans evner. Han avancerede hurtigt, og fra 1707 blev han kejserens militære stedforstræder. Blandt hans største sejre under den spanske arvefølgekrig kan nævnes Höchstädt i 1704, Oudenaards 1708 og Malplaquet 1709. Eugen var levende interesseret i kunst og videnskab. Han var en skarpsindig politiker, og ved hoffet i Wien var han længe kejserens fornemste rådgiver. Eugen (fr. François Eugéne), prins af Savoyen (1663-1736), feltherre, født i Paris, yngste søn af prins Eugen Moritz af Savoyen-Carignan, greve af Soissons, og kardinal Mazarins søsterdatter Olympia Mancini. Var oprindeligt bestemt for den gejstlige stand; da der pga. hans svagelige helbred blev nægtet ham optagelse i den franske hær, gik han 1683 i østrigsk tjeneste, hvor han straks udmærkede sig ved undsætningen af Wien. Under prins Ludvig af Baden og Karl af Lothringen udviklede hans feltherretalent sig således, at han allerede 1687 efter slaget ved Mohács, hvor han var den første i de tyrkiske forskansninger, blev udnævnt til feltmarskalløjtnant. 1690-96 kæmpede han med samme udmærkelse mod franskmændene i Italien og fik 1697 kommandoen over den østrigske hær mod tyrkerne, som han slog i det afgørende slag ved Zenta. Men det var dog især i den spanske arvefølgekrig, at Eugen indlagde sig berømmelse ved de glimrende sejre, han vandt, dels ene ved Torino 1706 og dels sammen med Marlborough ved Höchstädt 1704, Oudenarde 1708 og Malplaquet 1709. Efter freden 1714 fik han overbefalingen over hæren mod Tyrkiet 1716, sejrede ved Peterardein og erobrede Belgrad. I de følgende fredsår virkede han som statsmand, især som generalstaholder i Nederlandene og udviste som såden en lignende dygtighed som i felten. Døde pludselig efter 71 år gammel at være rykket i felten i anledning af den polske arvefølgekrig. Eugen var et fremragende menneske, retsindig, nøgtern, belæst og kunstinteresseret. Soldaterne elskede ham, og sangen »Prinz Eugen der edle Ritter« levede længe i folkemunde. (HK3/1921) |