Tre år efter at Ryswick-traktaten i 1697 havde afsluttet Den pfalziske Arvefølgekrig mod Louis XIVs Frankrig og Charles IIs Spanien, døde den spanske konge uden at efterlade sig en habsburgsk efterfølger. Louis gjorde krav på den spanske trone for sin sønnesøn Philip af Anjou (Philip V), mens den tysk-romerske kejser Leopold I gjorde identisk krav for hans søn Charles (den kommende kejser Charles VI). Frankrig blev støttet af Bayern, men de andre medlemmer af den store alliance (primært England og Holland) var på kejserrigets side. Den følgende Spanske Arvefølgekrig startede sommeren efter, da prins Eugene af Savoyen førte en kejserlig (østrigsk) hær fra Tyrol ind i det nordlige Italien. Idet han krydsede neutralt venetiansk territorium, udmanøvrerede den dygtige Eugene den franske marskal Nicolas de Catinat ved Carpi, i Emilia. Catinat blev afløst af marskal Duc de Villeroi. Da Eugene rykkede nordpå ind i Lombardiet, angreb Villeroi ham ved Chiari den 1. september 1701. Prinsen havde indtaget en stærk position og efter to timers blodige kampe blev franskmændene slået tilbage, efter at have mistet 3.000 mand mod kun 150 østrigske tab. Eugene vendte tilbage for at belejre Mantua, mens Villeroi også marcherede sydpå, til Cremona på Po-floden.